Det sidste nye – en maler/talatfri eksamenstid

Kære besøgende! For nogle måneder siden blev min hjemmeside hacket og som kunstner har jeg travlt med alle mine brødjobs, mit studie og selvfølgelig at gå i cirkler og spekulere over verdens tilstand. Det betyder at der er rod på alle hylder  – det digitale galleri, på google og i arkivet.

Undskyldninger er generelt ikke sådan noget som jeg gider at bruge tid på, jeg mener det er en uskik og jeg forsøger at holde op.

Så nyd lige den her sjældenhed – beklager rodet og det usystematiske setup.

Beklager at jeg ikke har tid til at svare alle henvendelser på facebook og her.

Efter eksaminerne bliver der set kærligt på materialerne. F.eks. vil jeg skifte over til 100% naturmaterialer og droppe al akrylen. Jeg ved endnu ikke noget om hvordan. Jeg har tænkt mig at holde mig fra sådan noget som ketchup og lort, men jeg er åben for alt.

Udfordringer er at jeg er så glad for pink og kitch. Så kære akrylfarver! Jeg kommer til at savne jer, men ikke de talater der går igennem huden på mig.

Det er det eneste nye sådan umiddelbart.

Mit kunstneriske virke skal nok få fuld skrue igen, men i øjeblikket bruger jeg tiden på at udvide horisonten på en HF. Jeg skal læse noget naturvidenskabenligt på SDU og hvem ved hvilken kunstretning det fører med sig.

Ind til videre er jeg stadig et springende billede på det utæmmede og det der ikke vil passes ind på nogen hylde.

Nyd svampene, troldene og snart nisserne (hvis de kan fås uden talater).

Kh Tamara

Venstre – vil I forgifte os alle sammen?

Jeg har skrevet til Eva Kjer Hansen –

Eva hvad vil du gøre ved pesticideregnen over Danmark?

Landbrug og fødevarer betalte sidste år en engangserstatning til de økologiske æbleplantager fordi de ødelagde høsten med deres pesticider.

De ødelagde også min høst og gør det sikkert igen i år.
Får jeg så også erstatning? Hvad med min lille niece og hele den næste generation?

Jeg har symptomer der svarer til de beskrevne hormonforstyrrelser som forskere på bl.a. SDU har fundet frem til. Det handler om den kemiske cocktail som vi alle sammen uundgåeligt får i os.

Du har sikkert hørt om den?

Som landbrugets bedste ven, må Venstre da snart få øjnene op for at økologi er den eneste vej frem og at der er masser af penge at tjene i det brand. Jeres sprog er kapitalisme og jeg forsøger her at tale det.

Men inderst inde bløder mit hjerte for vores børns fysik og jeg forstår simpelthen ikke at I ikke tager ansvar og kan være så ignorante.

Har I ikke selv børn? Hvad blev der af forsigtighedspincippet?

 

 

Tag noget medicin kunstner

I 2012 var der en psykiater fra Faaborg der ville tvinge mig til at spise ADHD-medicin. Jeg nægtede heldigvis da indlægsedlen sagde “ikke spise hvis du har symptomer som hjertebanken, brystsmerter, svimmelhed osv.” Jeg var meget bange. Men det var der ingen ørenlyd for og jeg mistede sygedagpengene i de tre måneder af mit liv, hvor jeg havde aller mest brug for hjælp.

Jeg havde ikke noget levegrundlag, kunne ikke snakke i telefon med kunderne og min mor måtte tage hele læsset med at fodre på mig, holde om og værne om mig, når panikanfaldene raste og blæste al liv og rationalitet ad helvedes til. Angsten kom som et lyn og jeg var invalideret. Jeg var bange for at blive skør. Jeg kunne ikke arbejde, male, gå i Netto og gemte mig under bordet når telefonen ringede.

Jobcenteret tvangsindkaldte mig til møde i en stor sal med mange mennesker og jeg fik et panikanfald midt i det hele. Oplevelsen forværrede tilstanden markant.
Jeg havde aldrig været sygemeldt før, men altid været en del af den stolte arbejdsstyrke og nu stod jeg der uden rygrad og var mindre end et “tilfælde”. Jeg ville bare forsvinde.

Snotbeholder uden styrke
I det efterfølgende år lignede jeg et ynkeligt spøgelse med kronisk gråd og ondt i brystet. Ingen måtte se mit opløste ansigt som var omdøbt til uduelig snotbeholder uden funktion. En eftermiddag fandt jeg mig selv ved siden af sengen med sovende ekstremiteter, svigtende syn og hørelse. Jeg var besvimet fordi det havde banket på døren og den oplevelse gav mig krafterne til at ville ud af det psykiske fængsel. Jeg fandt kognitive skemaer og dyrkede samtaler med andre angst-ramte over nettet. Det gjorde mig langsomt men sikkert stærkere og sammen med en velvalgt kost blev jeg modig nok til at starte det angst-konfronterende arbejde.

Jeg planlagde at tage til generalforsamling i Tullebølle Fritidspark. Det var første skridt ud i “større forsamlinger”. Jeg interesserede mig faktisk ikke en skid, men en lille gruppe fremmede mennesker var en tilpas udfordring – og de tog godt i mod mig. I dag har jeg genoprettet mit tidligere mod. Jeg har fløjet fire gange på en måned, redet, været ved lægen, tandlægen, dated en fremmed, sat grænser, råbt op, skiftet branche og været til festival og familiekomsammen. Nu mangler jeg bare at holde et pinligt foredrag for at overbevise mig selv om, at jeg godt kan tåle at blive til grin og at jeg har genvundet magten i mit eget liv.

Lyt til Peter Gøtzsche
Skrevet i det lidt koldere samfundsøkonomiske perspektiv, så ville vi have sparet et halvt års ekstra sygedagpenge for mit vedkommende og sikkert mere til, fordi jeg med psykiaterens behandling blev sendt direkte ind i et chok og tre måneder uden sygedagpenge.

Det skete da jeg bad om kognitiv terapi i stedet for medicin som udvej og hun blev vred. Jeg modreagerede med gråd og frustration og var rædselslagen for at miste sygedagpengene. Hun truede med at få mig indlagt og jeg tav klogeligt mens billederne af elektrochok florerede i mit skræmte indre – så hellere sulte.

Jeg håber Peter Gøtzsche vil gøre en stor forskel med sin nye bog. Jeg håber dem af jer som enten også har været syg, er syg eller har en pårørende, vil give Peter Gøtzsche medvind i form af opmærksomhed, likes og deltagelse i debatter. Ja måske er han unuanceret i kliniske forstand – og hvad ved jeg i øvrigt om det som lægmand. Det er klart at psykofarmaka er livsnødvendigt for mange af fysiske årsager, eller der hvor den kognitive terapi ikke slår til. Men tunge kritikere som Poul Videbæk er allerede på banen og han har selvfølgelig en pointe i at det kan være farligt kun at støtte sig til det subjektive. Men er det nogensinde sket? Har den kliniske tilgang ikke vundet slaget for længst? Hvor mange læger kan I nævne der bruger kognitiv terapi før medicin?

Vores system er gearet til lette løsninger der bider sig selv i halen samfundsmæssigt. Det er stjernedumt og synd for dem det går ud over.

Kritikken er ikke af Poul Videbæk, af specifikke læger eller behandlingsmetoder. Men af et system der får lægerne derud hvor de bliver nødt til at fokusere ensidigt.

Spørg os der lider eller har lidt. Kan I finde flest der føler sig velbehandlet eller fejlbehandlet?

Hvis du er interesseret:
Artikel i Politiken med Peter Gøtzsche – om hvordan du holder lægemidlerne fra livet

Interview med Poul Videbæk fra hans facebookside

Maleriet er et selvportræt og udtrykker følelsen af psykisk syge.

Selvportræt - følelsen af at være psykisk syg

Jeg har overvejet nøgenløb

Jeg har overvejet nøgenløb i parken, sultestrejke og at barbere mig skaldet foran Christianborg. Jeg har grædt og set danske ørkener under de gule rapsblomster… jorden er død og jeg forstår ikke mediernes stilhed omkring vores absolut største problem – miljøet.

Jeg lover ikke at blive alt for følelsesladet – men det er svært. Bierne er ved at skride og med dem, er det altså ikke kun jordbærsmoothies og kedelig broccoli vi siger farvel til… færdigbum og farvel idioter (dig, mig, os alle sammen). Det skulle kun tage syv år. Hurtig og effektiv aflivning af planetens største skadedyr.
Den kemiske cocktail har måske ikke kun fordummet ufødte fostre og vores børn – men os alle.
Er det derfor vi ikke tænker klart? Hvor er miljødebatten i medierne!?

Selv om at emner som indvandring, virksomhedsskat og ledighed selvfølgelig er vigtige, så er der ingen udfordring større end det pis, vi har parkeret i vores egen rede. Punktum. Hvor længe kan vi fungere uden rent drikkevand? Prøv selv.

Tro mig! Inden hele Nordafrika flytter til Danmark og vi står som sild i en tønde, så vil fødevaresikkerheden alligevel være skredet og mikroplastikken har vundet over den biologiske balance. Hvis vi er heldige – er vi alle kreperede af multiresistente bakterier eller biernes himmelflugt forinden.

Tak skæbne for en gang lorte pessimisme… eller nærmere realitetssnak. Hvis du ikke i forvejen har læst bare en smule om mikroplastik, drikkevandsforurening og den kemiske cocktails effekt, så er dagen inden valget måske det rette tidspunkt.

Så til jer – kære elskede venner, facebookfrænder og læsere der stadig overvejer at stemme sort, eller til jer som brænder jeres valgkort… jeg forsøger at forstå og jeg gør det med humor. Jeg rækker hånden ud og spørger hvorfor?

Dette er ikke Alternativets officielle kommunikation – de opfører sig langt pænere end jeg gør. Dette er et udtryk for min egen personlige undren. Jeg spørger lige igen..

HVOR ER MILJØDEBATTEN I MEDIERNE?

Del gerne. Lige som du deler en dag i parken blandt træer, bier, fugle og et mangfoldigt miljø.