Radio – Helbredende egenskaber ved frugter

Noter fra mandagens radioshow på hayhouseradio.com med Anthony Williams d. 14/11 2016

En lattermild og humoristisk AW triller ud af radioen i mandagens show som handler om frugt. Han takker os for at have tålmodighed med at høre de gentagende sætninger fra ham igen og igen og igen.

Der er en halv times gentagende snak og så begynder informationerne laaaangt om længe at komme.

AW: Frugt er ren power, det er ren medicin. Vi skal snakke om styrken ved frugt i dag. Frugt er desværre nærmest blevet et grimt skældsord i dag. Sukker er slemt siger man. Men jeg har nyheder. Det her handler om dine organer, om din vitalitet og meget mere. Eksperter siger at du ikke skal spise frugt, men de ved ikke en gang hvad SIBO, stofskiftelidelser, colitis ulc. osv. er for en størrelse.

De hundredevis af sygdomme som vi kommer til at dække i løbet af det næste års tid her i radioen, vil gøre dig til ekspert.

Indskydelse! AW nævner sjovt nok at nogle butikker er begyndt at sælge ren sellerijuice (vi har lige talt om det i facebookgruppen Den Medicinske Seer – fødevarer og fif for en uge siden!).

AW: Det forandrer sig nu, kan I mærke det? I er med til at skabe den her forandring. Den gennemsnitlige amerikaner konsumerer omkring 400 pund ren bordsukker – altså dem som ikke er sundhedsbevidste. Men selv de meget bevidste, ender også med at få 100 pund fordi det er gemt i den pizza, som de tror er sund. 80 pund frugt om året er hvad en gennemsnitlig amerikaner spiser. Men de alternativt bevidste amerikanere har fejlagtigt fået at vide at de ikke må spise for mange kulhydrater og skal spise mest muligt protein. Så de får måske kun 2 pund frugt! Det er noget mindre end de 80 pund som svarer ca. til 50 æbler!

Åhnej, nu varsler AW at vi skal stramme sikkerhedsselen, det betyder som regel at os der tager noter ikke kan følge med.

AW: Æbler er vitaminer, næringsstoffer, forskelige former for fibre, mineraler. Faktisk er der er meget lidt sukker i æbler. Drop den trend med at være bange for frugt! Selv universitetsprofessorer siger at man ikke skal spise frugt mere. Det er rigtigt skidt for uden frugt går vi ind i c-vitamin mangel i de dybere læg. Vi kommer tilbage til en tid hvor vi dør som 40 årige pga. skørbug. C-vitaminer styrer dine nyrer, de afgifter dig. Folk kan ikke detoxe hvis de ikke har c-vitamin. De dybe c-vitamin reserver er med til at du kan håndtere det eskalerende samfund som vi lever i nu. De beskytter os i mod cancer og mod andre kroniske sygdomme.

Vi oxiderer hele tiden. Antioxidanter forhindrer oxidering. Antioxidanterne kommer fra frugt. Fertiliteten vil trives med en masse frugt. Børns hjerner kan ikke udvikles når de mangler frugt. Oxidering er ældning og det kan vi omvende med antioxidanter. Så tillykke til forskerne på den her front! De kan se i laboratorer at antioxidanter virker. Antioxidanter stopper din hjerne fra at rådne og de findes i alle frugterne. De forhindrer dig i at få Alzheimers, demens, at “blive skør” og fjerner hofteproblemer, og knæproblemer.

Firstmovers af den alternative verden siger at frugt forårsager fedtlever. Men lad være med at tro på det. Frugter reverserer fedtlever! De stopper hepatitis c og fjerner arvæv i leveren. Frugter vil forandre dit liv og du vil komme til at trives. Uden frugt skrumper din hjerne. Den er ikke lavet af fedt, det er kun en meget lille procent der er fedt. Din hjerne er lavet af glykogen. Frugt sørger for at holde glykogen oppe i niveau. Hvis nogen får vanen med at spise frugt hver dag, så slipper de for at få Alzheimers. Du kan stoppe det 20 år før du ville få det med vilde blåbær. Vilde blåbær reverserer hjernesygdomme og fjerner tungmetaller.

Frugt uden for sæson må du ikke være bange for. Jeg elsker sæson. Det er godt og har ophøjede probiotikas. Men du skal ikke stoppe med at spise frugt fordi det er uden for sæsonen. Det er jo sæson et andet sted i verden. Du må spise melonen og papayaen. Drop myten med kun at spise inden for din egen sæson. Det er helt forkert. I bund og grund bliver vi nødt til at få mere frugt ind i kroppen hvis vi skal helbredes. Det her er sjovt… er du stadig med?

Meloner: Er moderjords mælk til os. De kræver ingen fordøjelse, de er allerede fordøjede og der er så mange enzymer i dem. Har du hørt om intravenøs c-vitamin? Eller f.eks. intravenøs glutathion eller andet? Der er noget om det. lad mig afsløre at meloner er ligeværdig til intravenøs behandling med c-vitamin pga. det meget aktive vandindhold med mineraler, der binder sig på toxiner, ammoniak, vira, mug og stråling. Vandindholdet er bioaktivt og fuld af elektrolytter. Det simpelthen binder og trækker alt skidtet og giften ud af kroppen via nyrerne og går i dybden og hjælper med ammoniakgennemtrængelig. Du bliver meget mere vital efter det.

Der er så meget silica i melon så den genskaber led, ligamenter, knogler og tænder. Melon genopretter nyrer, hjælper mod diabetes, blodsukkerproblemer, crohns, colitis uls., infetilitet, irritabel tyktarm, celleforandringer i spiserøret, nyreproblemer, hjerteproblemer, blodpropper, levercancer, brystcancer, bugspytkirtelcancer, epilepsi, h-pylory infektion, blodsukkerproblemer, kronisk dehydrering, slørede øjne, fødevaresensitivitet, bindevævsbetændelse, knogletræthed, rygsmerter, muskelspasmer, muskeltrækninger og blodforgiftning. Emotionel støtte fra meloner: Hjælper når du er bange og ryster meget. Det er ikke nødvendigvis angst, men måske er du ikke god til dårlige nyheder, du er emotionel sensitiv og har måske ptsd. Meloner hjælper os i den form for nervøsitet.

Citroner og lime: Citronvand! Spirit sagde det allerede til mig da jeg var 6 år gammel. Folk gloede på mig som om jeg havde ti hoveder. Lige som når du sagde “glutefri” for nogle år siden. Så var ufoen ligesom landet. Citroner og lime er de ultimative hydreringsfrugter. De hydrerer på et dybt niveau. Vi går omkring med kronisk dehydrering så drik citron-lime vand hver dag. 16 ounses hver dag. Citron- og limetræer har deres rødder begravet dybt i jorden. De trækker mineraler op som hjælper dine neurotransmittere som gør at du kan tænke, tale og gå. Vi modtager de spormineraler når vi spiser citron og lime. Selv når du blander dem i juicen eller i guacamolen. De er katalysatorer for elektrolytproduktionen. Kraften af citron og lime hjælper på urin- og blære infektioner, på staff infektion, nyrer(sten), galdesten, rosacea, konjunktivitis, lungebetændelse, ms (ebv), infertilitet, diabetes, influenza, herpes simplex 1 og 2, akne fra strep, kræft, halsbetændelse (strep), muskelsmerter, ubehag i maven, tørst. De øfter hcl-syren, hjælper mod hovedpine, inflammation og neurologiske problemer.

Emotional støtte fra citroner og lime: Hjælper mod tristhed og sorg. Løfter ånden, lysner hjertet. Fjerner melankolien. Det er spirits råd. Giv ham lidt kredit. Jeg er bare en messenger.


Vindruer:
Har altså ikke en masse sukker i sig! De har faktisk en surhed af natur. Hvis de havde så meget sukker ville de ikke være sure i det. Hvis du bare får tonsvis af druer og juicer dem, kan du selvfølgelig bygge fructose. Men jeg snakker om at spise hele druer. De fjerner virusser, stråling og tungmetaller. Lad være med at blive bange, de er anti-aldrende – en slags “lev for evigt frugt”. Jo mørkere de er, jo højere medicinsk indhold. Men spis dem du bedst kan lide. Druer eliminerer skimmel og får det ud af blodet. Druer hjælper også på lidelser som adhd og autisme. De hjælper på brystcancer, psos, endometrioser, fibroider, diabetes, selv pms symptomer og flere ting. De hjælper også hvis din lever er træg/stillestående, eller du har fedtlever. De er de ultimative udrensningsfrugter.

Figner:
Får parasitter ud af tarmene og hjælper mod antibiotika resistente strep. Skindet på figner har fytokemikalier og har informationer der er 1000 år gammel til hvordan man fodrer de gode baktier, så bare spis en håndfuld. Selv de tørrede. Men friske er selvfølgelig bedre. Spirit siger du skal spise dem i forbindelse med tallet 9. Læs bogen, der er mange flere informationer. 9 figener om dagen. Alle figner der gror, ender altid på 9 og det er univselle krafter der gør det. De er livsforandrende og reducerer så mange sygdomme. Sløret syn, forstørret milt, ar i leveren, nerveinflammationer, sinus infektioner. f.eks. Følelsesmæssig support: Følelsen af at være ekskluderet. Jeg følte det selv fordi min gave var i vejen for socialisering. Spis figner og du får det bedre.

————–Slut prut——————-

Der er mange flere noter i facebookgruppen “Den Medicinske Seer – fødevarer og fif” og endnu flere noter på engelsk hvis du finder Sue Ericksons gruppe “MM Radio Show Notes”

Særlig narcissistisk?

I foråret blev der ulmet i krogene og psykiateren Henrik Day Poulsen understregede det ved at blotte sine ret støvede hjernefolder i Berlingeren. Artiklen kunne tilnærmelsesvis sammenlignes med gammel mund-uld og var skrevet ud fra en manglende evne til at sætte sig i andres sted og forældet indsigt.

Henrik udtaler blandt andet at tilstanden “særligt sensitiv” ikke eksisterer og at vi er narcissister hele bundtet. Imponerende… der tabte jeg skeen i psykoanalysen. Det ville  være mindst lige så absurd hvis jeg påstod at alle psykiatere var højt mentalt udviklede.

I kølvandet på Henriks artikel fik Rokokkoposten den selvsamme ulmen til at blomstre med en artiklen “særligt åndssvage forældre”. En humoristisk artikel med en stærk reference til at vores tilstand som særligt sensitive er overdrevet, uvirkelig og hypet. Er jeg nu for sensitiv-nærtagende, eller bærer artiklens enogtredivetusinde likes præg af den ulmen som jeg fornemmer? En slags jalousi og misforståelse. “Hvorfor skal de særligt sensitive have hensyn og ikke os?” bliver der højlydt sukket mellem linjerne.

Videnskab.dk leverede i samme periode en artikel der satte spørgsmålstegn ved om vi overhovedet eksistererede.

Måske er en stor del af vores pårørende, venner, facebookbekendte, kollegaer og stangtennisvenner af den fejlagtige opfattelse at vi ønsker særbehandling og måske tager de oven i købet afstand til os, i det bløde øjeblik hvor vi erkender dem vores tilstand.

Fuld forståelse

Jeg kan godt forstå at hensyn til diagnoser og labels kan give almindeligt velfungerende folk i prestigestaten et ønske om at råbe “hold nu kæft”. Hvorfor skulle nogen være mere følsomme end andre og hvad med deres “særligt irriterende” pårørende? Dem som ikke kan leve op til traditionelle børnefødselsdage, ferieplaner, ja sågar almindelige arbejdsdage uden at være på tværs? Det er da særligt narcissistisk.

Det er vigtigt at forstå at det ikke handler om sygeliggørelse, eller opmærksomhed, men om at række ud efter forståelse efter en livslang uforklarlig og begrænsende tilstand. Om det så er ADHD, særligt sensitivitet, særlig begavelse eller en personlighedsforstyrret narcissist – så gælder det om at finde årsagen, så man roligt kan gå i gang med helbredende eller styrkende værktøjer. F.eks. at skåne sig selv for familiesammenkomster og andre situationer hvor stimuli sprænger rammen og ødelægger de efterfølgende 2-3 dage.

Det kan være en stor gave at få ryddet op i og få afklaret adfærd der har gjort ondt i sjælen. For mange er et label en livsbefriende opklaring og derfor opstår der også et stort behov for at forsøge at forklare pårørende hvad der sker. Men den forklaring er måske bedre gemt til de medlidende… med-lidende. Dem som er i samme båd, dem som kan føle sympati og ikke tage afstand bare fordi ens nye label vækker fordomme.

Særligt sensitiv er ikke en diagnose nej, men en tilstand. Den er videnskabeligt synlig og udpeget i genetikken. Læs evt. videnskabsjournalisten Lone Franks “Mit smukke genom”.

Knap så meget forståelse

Det er ærgerligt når en psykiater går hen og udtaler sig så usympatisk og jeg formaster mig endda til at påstå at han selv lider af en personlighedsforstyrrelse. Det siges i øvrigt at narcissister ikke selv er i stand til at indse deres tilstand. Måske er han bare lidt jaloux på opmærksomheden?

Jeg har skrevet 5 tydelige forskelle på at være en narcissist og være særligt sensitiv.
5 forskelle på en narcissist og en særligt sensitiv

Jeg håber de kan være med til at understrege at særlig sensitivitet eksisterer og er forskellig fra narcissisme.

Henrik Day Poulsens blog der påstår at særligt sensitive er  narcissister:

Særligt sensitiv eller blot narcissistisk?

5 forskelle på en narcissist og en særlig sensitiv

Jeg har skrevet 5 forskelle på en narcissist og en særlig sensitiv for at hjælpe fordomme og fejltolkninger i skraldespanden.

Eksemplerne er stærkt generaliserede for at bøje det i skingert neon – altså at særlig sensitivitet findes. Personligt har jeg fået målt min hørelse til tre gange bedre end normalt, men det er ikke det eneste der har overbevist mig om min særlige sensitivitet.

Der vil selvfølgelig altid være gråzoner. Måske findes der oven i købet sjældne udgaver af særligt sensitive narcissister og vice versa. Men så har de måske en kombination der lander på ADHD og hvor sensitiviteten er med til at udvikle komorbiditeten angst eller depression. ADHD’ere kan virke usympatiske, men kan samtidig være fulde af ægte omsorg. Her er der også masser af fordomme at gå i gang med. Men dem gemmer vi til senere.

5 skarpe forskelle på en særligt sensitiv og en narcissist:

1. Under mingleriet
En særligt sensitiv går ind i et rum og går straks i gang med at tale med dem der ser ensomme ud, for det gør næsten ondt at se andre lide. En særligt  sensitiv kan også placere sig lidt på afstand og observerer om der er et lydrum, et lys, en stemning der kan undgås så symptomer som kvalme og udmattethed i flere dage efter kan udelades. Måske er den særligt sensitive modig nok til at tage teten hvis der bliver pinlig tavshed. Ja måske endda spille klovn for at give selskabet lune.

En narcissist går ind i rummet og udsøger sig den flok, eller det menneske hun/han kan sole sig mest i. En narcissist vil altid tænke “what’s in it for me”. Narcissistens næring vil altid være andres ros og beundring. Er der gode forbindelser at få? Hvordan og med hvem står jeg stærkest og ser bedst ud. “Se mig, grin ad min humor og beundre mit smil” ser ud til at være mottoet. Den narcissistiske personlighed vil gå trist/vred/frustreret fra et rum hvor vedkommende ikke er blevet anerkendt eller lige frem sagt i mod. Det er ekstra svært at håndtere og hævntanker kan opstå.

2. I samtalen
En særligt sensitiv kan måske få kvalme af striberne på bordskåneren og kan derfor ikke koncentrere sig om samtalen. Men det der kendetegner en særligt sensitiv er faktisk at de er ekstra gode på tomandshånd. De er lyttende, interesserede, sårbare og for det meste meget givende og meddelende i dialogen. Empatien fylder mest, egoet kommer sidst og derfor er det ikke sjældent at en særligt sensitiv gemmer følelserne til de udmattende dage efterfølgende hvor der rekreeres på indtrykkene. Samvær kan være ekstremt krævende. Måske fordi det foregår på en café og alle lydene overvælder og kan måske ikke adskilles.

En narcissist vil som udgangspunkt gerne tale mest om sig selv, men måske har de en høj intelligens der har tillært dem at spørge kunstigt ind til samtalepartneren. Narcissister er ikke onde mennesker, de mangler bare evnen til at have empati. Hvis du er ven med en narcissist vil du opleve at de måske har glemt vigtige detaljer i dit liv, eller at de ligefrem overhører når du har det svært, men til gengæld skal de nok bruge af dine krafter rup og stub hvis de selv kommer i bekneb.

3. På arbejdspladsen
Her ser vi ofte den særligt sensitive gemt bag lydvægge og mapper. Måske er vedkommende en hjælpende ånd i HR, eller en stresset pædagog, eller sosu der knokler for folks bedste. Når du arbejder sammen med en særligt sensitiv kan de virke egoistiske fordi de måske ikke har det samme sociale overskud. Men i så fald er de allerede meget pressede og vid at de gerne vil og rent faktisk er kede af ikke at kunne følge med. De bliver simpelthen for sansemættet når de får indtryk alle vegne fra. Dit følelsesliv mærker en særligt sensitiv f.eks. med det samme og det er kan være helt umuligt at lukke af for indtryk og ikke blive trist på andres vegne.

En narcissist er måske kontorets charmerende gavflap der får den næste forfremmelse. Eller hende den stræberiske der stjæler æren for dit arbejde og sidder og skraldgriner med den nye hipsterstorkunde i sneakers fløjet direkte ind fra Londons trendy Peckham Rye. Hun bliver inviteret på posh business møder og nævner måske intet hvis det var dig der skulle have haft den forretningsrejse. Narcissisten kan sagtens findes blandt kokke, som chefer, forretningsmænd, i showbizz og andre dynamiske positioner. En narcissist kan boome karrieremæssigt fordi deres kampgejst er stærk og værdimæssigt vægter narcissisten ikke andres følelser. Morale er faktisk ikke eksisterende, måske tillært i kompenserende adfærd – men i den grad parkeret et sted uden for den genetiske madpakke.

4. I parforhold
Særligt sensitive kan måske ikke helt følge med. Hvis der både er arbejde, kæreste, børn og kæledyr, kan den særligt sensitive hurtigt brænde sammen af stress. Vedkommende tager hurtigt al ansvaret hvis andre overser det og det værste er at han/hun har et stort behov for at absorbere tanker og indtryk i ro og i længere perioder ad gangen. Det kan godt give udfordringer i tosomheden. En anden ting er sex. Den særligt sensitive bøvler måske med taktilsansen og er ekstrem følsom. Enten rør man for kildent, for hårdt eller også fryser vedkommende og skal have puttet dynen om sig.

En narcissist bestemmer i sit parfohold. Han/hun troner i showet med fortagsomhed, kynisme eller følelser som usynlige trusler om vrede eller styrer retningen med sin utrolige intelligens eller charme. En narcissist kan være spontan og ekstremt underholdende. Især når det afføder opmærksomhed. Men mestendels er vedkommende hunsende og krævende i hverdagen. Sex kan lige frem være en besættelse, men ikke nødvendigvis en fornøjelse fordi narcissisten vil være meget opmærksom på sig selv og let irriteres over partneren.
Bliver I uvenner er der virkelig drama for narcissisten kan slet ikke rumme din kritik og tager den bestemt heller ikke til efterretning. Narcissisten vil som regel vende tilbage til dig og have “glemt” det hele fordi han/hun nærer sig af din opmærksomhed og omsorg. Måske får du en gave og så skulle der gerne være slået en streg over det.

5. Den psykiske sårbarhed
En særligt sensitiv kan rammes af stress og måske endda angst hvis han/hun aldrig får taget hånd om sin tilstand. Det er svært for omgivelserne at forstå den særligt sensitives behov og nogle gange kan den særligt sensitive simpelthen miste ordet af ren ulykke fordi vedkommende ikke kan forklare hvorfor han/hun ikke kan være i en situation længere. Overbelastning ses ofte ved eller efter familiesammenkomster, ferier, stort pres på arbejdspladsen med megen hektik eller ansvar for liv og død. Omsorg for andre fylder mere end omsorg for den særligt sensitive selv og der skal arbejdes aktivt for at mærke egne behov og undgå selvudslættelse eller isolation.

Den narcissistiske mand/kvinde føler en stor tomhed i sig. Deres pose med kærlighed og opmærksomhed har tidligt fra barndommen været umulig at fylde op. De har fra start altid følt sig mere værd end andre og hvis det ikke bliver honereret kan sårbarheden sætte ind. Narcissisten går meget op i sin fremtoning, så hvis den lækre bil, kæreste, villa, rejse, titel, rigdom, berømmelse ikke indfinder sig, kan den narcissistiske personlighed forvilde sig ind i en depression og måske endda få et misbrug.

Så møder du en der stadig vender det hvide ud af øjnene over “særlig sensitivitet” så fortæl dem at vi findes. Der er ingen grund til at være jaloux på tilstanden eller tro at vi vil have særlige hensyn. Vi har blot et sartere sanseapperat og nerverne er mere aktive og følsomme.

Du kan altid tage et tjek i hukommelsen. Hvis din pårørende altid har krævet din opmærksomhed på en ubehagelig måde – så er vedkommende nok ikke særligt sensitiv. Hvis din pårørende altid har haft vanskeligheder ved at takle verden, men aldrig har krævet dig på en ubehagelig måde, måske nærmere været behagesyg – så kan det være en særligt sensitiv. Giv plads til at lade vedkommende tale ud og udvikle sig. Det er essentielt for jeres forhold!

Henrik Day Poulsens blog:

Særligt sensitiv eller blot narcissistisk?

Kritisk artikel på videnskab.dk om HSP overhovedet eksisterer:
http://videnskab.dk/krop-sundhed/findes-der-saerligt-sensitive-mennesker

Artikel om særligt åndsvage forældre i Rokokoposten

Ny diagnose: Særligt Åndssvage Forældre

Lone Franks “Mit smukke genom”
https://www.saxo.com/dk/mit-smukke-genom_lone-frank_pocketbog_9788702123302?gclid=CKTKvN-a7M0CFYcocgodB70E1g&gclsrc=aw.ds

Zebrafinker i pap maché

Det er helt vidunderligt at kunne genbruge aviser, printpapir og pap fra æggebakker og andet til finurlige ting.
Her har jeg omdannet madpakke papir inkl. sølvpapiret til nogle groft byggede finker.
Efterfølgende har jeg været en lille tur i genbrugen og fundet nogle lange halskæder til 10 kr. Dem bruger jeg som ophæng.

Jeg håber på at finkerne kan forhindre fugle i at flyve hovedkuls ind i vinduerne, men jeg tror jeg skal lave nogle lidt større rov-finker til det formål.

wp_20141228_022-copyVinduesfinker kan måske forhindre et par fuglelammelser

Først har jeg klippet formerne fra vinger og hale ud i hårdt pap, som f.ek. fra et juicekarton. Så har jeg tapet en ståltråd rundt om skelettet, så fuglen fik en hank.
Jeg har brugt lidt tape til at holde samling på søvpapir og sammenkrøllet avispapir. Efterfølgende har jeg givet tre lag pap maché strimler og smurt fuglen ind i gesso før jeg malede detaljerne.

wp_20141129_21_33_05_pro-copyMalertape fungerer fint

Man ville også kunne bruge fuglene som vedhæng til en personlig gave, som julepynt eller i det hele taget, som et kreativt projekt med børnene eller veninderne.

Detaljen med smykket giver fuglen det sidste finish. Giv den gas! Det er sjovt og det bringer en kitchet udgave af naturen indendøre. Helt i tidens ånd og trend.

wp_20141228_021-copy-517x1024

Svampe i det tidlige forår

Gyldengrå munkehat dufter og smager vidunderligt.. men skal vi mon sætte tænderne i den?

tlf_0005-700x666

Den står som spiselig i en enkelt af svampebøgerne på hylden og sådan er det af og til. Nogle svampe kræver et større studie i forvekslingsmulighederne, inden vi kan nyde dem kulinarisk. Det bliver mig dog en stor fornøjelse, at give den flotte caffe latte-farvede svamp en chance. Men der er heldigvis andre og meget lettere svampe her i det tidlige forår.

Du kan roligt give dig i kast med judasører. Du kan finde friske udgaver året rundt, især på hyld nær kyststrækningen. Du kan også lægge de udtørrede i blød og hvis de ser fine ud, er de fremragende kogt sammen med quinoa iblandet hård ost og avokado. Judasører er svær at forveksle med andet og den er turen værd, for den er gratis, har en fin konsistens og er fyldt med gode næringstoffer som jern, magnesium, kalium, fosfor, silicium og vitamin B1. Så medens vi venter med længsel på de rigtig sjove forårssvampe, som vårmusseron og de spiselige morkler og elledans-bruskhat, jasså er judasører en kærkommen og lidt klamt udseende ven og et udmærket kosttilskud.

Du kan også være heldig at finde sene eksemplarer af almindelig østershat, gran svovlhat og fløjsfod, eller andre svampe der er angivet som spiselige i visse bøger som f.eks. skællet stilksporesvamp.

floejsfod1Men den vinterlige fløjlsfod kan også dukke op i foråret og den er enormt lækker

Og husk nu at tage på svampeture med de lokale kendere, hav altid flere bøger som kilder og stol aldrig på et enkelt udsagn. Jeg er selv begynder på fjerde år og mine artikler er en opsamling fra bestående litteratur og egne erfaringer. Jeg kan anbefale at bruge fugleognatur.dk hvor de er lynhurtige og søde til at hjælpe dig med at kende dit eksemplar. Og husk at mange svampe faktisk også er fredede, så det er værd at bruge lidt tid på det, inden skovbunden flankeres med kurv og ambitioner. Rigtig god forårssvampetur!

KENDETEGN PÅ GYLDENGRÅ MUNKEHAT
Hat: Ca. 8 – 15 cm, flat puklet, tør og måske lidt fedtet. Muligvis med ombøjet rand. Farven er lysebrun, gråbrun, sådan lidt café latte og med tiden muligvis lidt blegere.
Lameller: Lyse, med alderen rødbrune. Dybt udrandede, brede/middelbrede lamelæg, tætte og fint savtakket. De er lyse med et rødligt, blandet gulligt skær. Sporestøvet er hvidt eller cremefarvet.

svampe_lameltilhaeftning2
Eksempel på svampe lamellers tilhæftning

Stok: Ca. 6 – 15 cm x 0,6 – 1,5 cm. Gulbrun, med lidt hvidt. Sej og fibret, men lidt blødere på midten. Den ender i en lille udvidet basis. Den sidste halvdel af stokken ser ud til at være lidt mørkere, både på mine eksemplarer og når vi ser på billeder af dem fra bøger og godkendte eksemplarer på fugleognatur.dk.
Lugt/smag: Friskt svampet, svag melagtig, lidt parfumeret og behagelig. I Jan Vesterholt’s  “Danmarks Svampe” beskriver han smagen som karkludeagtig. Det er jeg bestemt ikke enig i, men måske han har nogle usædvanligt lækre karklude?
Hvor/hvornår: Den kan i nogle år være ret hyppig og findes fra marts – juni og så igen til oktober – november. Gyldengrå munkehat vokser i flokke ved skove, vejkanter, i haver, parker og på nedfaldne grene.
Forveksling: Pas på! Kan minde om giftig rødblad som dog er sjælden og først skulle dukke op i juni. Den har i øvrigt rødt sporestøv. Du kan også risikere at forveksle med forvildede efterårssvampe, andre munkehatte, måske Sodfarvet Skærmhat og tjah.. som nybegynder kan alt forveksles, så derfor er det bedre at koncentrere sig om de mere sikre, ind til en større svampefortrolighed er opnået. Se evt. min indlæg om den på fugleognatur.dk.

Kyllingekød fra skoven

Yep, den er god nok. Pandestegt med riiiigeligt smør, så smager den faktisk lidt af kylling, eller kalkun om du vil. Og der er riiiigelige mængder hvis man først har fundet den. Svovlporesvamp som den kraftige orange og gule sag hedder, har det med at tage livet af træerne, eller i forvejen døde træer. Den er ikke sjælden, så høst endelig hvis du er så heldig at finde den. Men det er klart at din næste også ville nyde synet af den smukke svamp, så skænk vedkommende en tanke. Min høst på billedet var gemt godt af vejen, men alligevel var der nogle unger der havde ramponeret et ældre stykke af den. Det smed jeg også i kurven. For med riiiiigeligt smør, smager det også okay, så længe man nøjes med det yderste. Hvis konsistensen opfører sig og deler sig som kyllingekød, er det fint. Men bliver det hårdt, er det ikke værd at spise.

aeldre

Svovlporesvamp – et ældre eksemplar ses her foran

Svovlporesvamp også kaldet “Chicken of the wood” er derfor aller bedst hvis kødet stadig er ungt, med runde bløde former. Som sagt – jo ældre, jo mere smør skal der til.

Den er svær at forveksle med andet på grund af dens orange overside og enormt gule underside, men skaf endelig et par svampebøger og lær den at kende. Den kan fremkalde fødevareallergi som al anden føde, derfor skal man selvfølgelig ikke grovspise skovens kylling første gang man møder den. Men hvis jeg tænker mig rigtig godt om og partout skal hitte en forvekslingsmulighed, tjah hmmm… så må det for de helt grønne svampejægere, kunne forveksles med kæmpeporesvamp. Den er mere gråbrun, den sværter, er spiselig og så har man fornøjelsen af at “tygge på viskelæder”. Det er ikke alt spiseligt der tiltaler belønningscenteret.

10665877_10152699646613114_5596426883917754238_n

Kæmpeporesvamp

Svovlporesvamp kommer tidligere på året omkring maj, og kan findes i juni, juli, men har det også med at vise ansigt omkring oktober. Så hold øje på din vej.
Læs mere om kendetegnene og skriv dig bag øret – ingen andre poresvampe er så gule. Den er derfor meget let at kende og kunne gå som “begyndersvamp”. Den er gladest for at vokse på eg, bøg, pil og andre løvfældende træer. Men vær opmærksom på hvor den vokser. For har den sat sig på et giftigt prydtræ – så skal du ikke spise den!

Husk at tilberede den. Som de fleste andre svampe, er den ikke spiselig som rå. Du kan opbevare den ved at skære den i fine strimler og tørre den. Der findes flere måder at gøre det på, men jeg tørrer gerne i flere lag foran brændeovnen. Når “kyllingen” så skal bruges, skal den ligge i blød i ca. 20 minutter og så smager den så fint som var den dugfrisk fra hønsegården.
På billedet herunder kan du ud over de tørrede svampe, også se yngre kødlegemer med de runde bløde former.

toerrede

Svovlporesvamp som tørrede og med friske kødlegemer foran

small

Svovlporesvamp – oversiden er orange og undersiden gul. Klik på billedet for at se det i stort, så er du ikke i tvivl når du ser svampen næste gang

Radio – noter om Hashimotos og andre stofskiftesygdomme

Noterne er taget fra en radioudsendelse med Anthony Williams (fremadrettet AW)
Programnavn: Skjoldbruskirtlen – ny information

Skjoldbruskkirtelsygdomme er nogle af de mest misforståede tilstande. Men fordi symptomerne på hashimotos kan ligne andre tilstande, er det alligevel vigtigt at rådføre sig med sin læge, står der i programinformationerne.

Hashimotos kan helbredes. Læs meget mere om det senere i noterne. AW starter med at fortælle, at kål er sundt for stofskiftelidende. Alt andet er en dårlig informationstrend. Epstein-Barr virusset er grunden til Hashimotos. Millioner lider af symptomer som uro i benene, svedeture, svimmelhed, angst, depression, “overgangsalderslignende” symptomer, vægtøgning, led og muskelsmerter, hjernetåge, hårtab, tinnitus, hjertebanken, søvnløshed og de mange andre symptomer, som skjoldbruskkirtlen får skylden for.

AW er i topform – det går stærkt, som sædvanligt sidder han lidt fast i reklamerillen over sin nye bog og nogle live-events, som han har i USA. Man venter lidt, og så brager han ellers derudaf, så noterne bør opdateres med flere detaljer, når flere hjerner er mere vågne end jeg. F.eks. var han specifik omkring hypo- eller hyperthyroidisme, men det var svært at høre forskel.

Den største fejltagelse i lægevidenskabens historie er i følge AW skrønen om autoimmune sygdomme. Altså om at kroppen skulle angribe sig selv. Vi får at vide, at kroppen angriber sig selv, og det passer ikke. Det er skadelig og fejlagtig information. Det er et giftigt frø af information at så i vores krop og hjerne. Vi går rundt og tror, at vores krop har svigtet os, og det er i sig selv farligt.

Hashimotos er opkaldt efter en læge, der opdagede en tilstand hos en patient. “Jeg tror din skjoldbruskirtel er betændt” skulle han have sagt ,og det er stadig alt, hvad man ved i dag. Auto- og antistoffer angriber ikke os selv – i stedet produceres de til at angribe de vira, vi har i kroppen. Det er virus, der skaber betændelsestilstand i skjoldbruskkirtlen, når den bryder ind i kirtlen. Det er altså livsreddende antistoffer, der går ind og modarbejder virussen – ikke din skjoldbruskkirtel.

Om epstein-barr virusset (her efter EBV). Det hele starter med mononukleose (kyssesyge), som nogle gange kun viser sig som en lille ømhed i halsen i en uges tid. Virusset kan gemme sig i leveren i lang tid, og når der så sker noget alvorligt som stress, ulykker eller andre udslagsgivende ting, så kravler EBV ind i skjoldbruskkirtlen og bliver til stadie 3 EBV (se evt. bogen Den Medicinske Seer).

Videnskaben skal nok komme til den her information, men der går måske 20 år endnu. Det er en skam, for flere millioner lider af det, og det er en fejl på højde med åreladning.

Så talte AW om calcium og arvæv – den del fangede jeg ikke helt. Håber nogle kan supplere mig her?

AW ser virus, som end ikke har fået navne endnu når han læser folk, og hvad videnskaben heller ikke ved, er at der findes 60 forskellige varianter af EBV. Symptomer på EBV er som ovennævnte men bliver diagnostiseret som hashimotos. EBV udleder neurotoxiner i kroppen, som giver alle de her symptomer. Hvis det kun var skjoldbruskkirtlen det var galt med, så ville man have mild træthed og problemer med at holde en stabil kropstemperatur.

Måden hvorpå lægerne tester for skjoldbruskkirtelsygdomme er forældet. Blodprøverne er ikke til at stole på, fordi adrenalinen pisker rundt i os, når vi får taget blodprøver. Det forvirrer TSH testen. Hvis man tog en test hver dag i en måned, ville man stadig ikke helt kunne stole på gennemsnittet. Folk der oplever disse tests bliver måske diagnostiseret med andre ting. De får at vide, at den er gal med hovedet, eller at de har borrelia.

Medicin for stofskiftelidelser er ikke udskrevet for at helbrede folk. Det fikser ikke problemet, fordi ingen ved, at skjoldbruskirtlen rent faktisk er betændt pga. EPV. Den kan både være hypo og hyper, og vi bliver nødt til at reparere og genetablere skjoldbruskkirtlen. (Jeg er lidt usikker på den kommende sætning) Medicinen kan gøre tingene værre. Især hvis det er sterioder. De forværrer virus og giver mere hjertebanken. Men for nogle undertrykker steroriderne symptomerne, selvom virus stadig er i kroppen.

Han anbefaler ikke at stoppe sin medicin men at arbejde på at blive rask, mens man er på den og så senere gå til lægen og få en test igen for at se, om det er blevet bedre, og om medicinen helt kan undværes. I den her tilstand kan vi ikke undvære lægerne, for det er den eneste mulighed vi har. Men vi kan stadig helbredes, selv om at vi indtager medicin. Prøv at slappe helt af omkring blodprøvetagning.

Hypothyroidism er også det samme som EBV. Nogle af EBV varianterne er mere agressive mod skjoldbruskirtlen og producerer væv. Dét kan også heles.

EBV vira kan man modtage gennem sine forældre, fra en kæreste, fra en café,osv., og man kan have flere former. Man kan både være hypo- og hyperthyroid. EBV er årsagen til brystcancer, og det samme gælder for skjolbruskkirtelcancer. Hvis man har fået fjernet sin skjoldbruskkirtel er det okay, for selv den bedste læge kan ikke fjerne alt væv ,og på den måde kan den smule der er tilovers stadig producere tyroxin, så kroppen opfatter at du stadig har en skjoldbruskkirtel.

Radioaktivt jod slår aldrig skjoldbruskkirtlen helt ihjel, så her kan den også genetableres.

Jod slår virus ihjel. Vi bør undgå at være i jodmangel. Det kan ende med cancer i skjoldbruskkirtlen. Tang, kelp, hawaiansk spirulina, dulse skal man tage. Hvis man reagerer på det, kan det være virus der kæmper, fordi joden slår den ned.

Kosttilskud (og her gik det rigtig stærkt, så der er flere detaljer i radioprogrammet): Flydende zink er det bedste våben til at beskytte skjoldbruskkirtlen med og kan anbefales til bl.a. graves, men også de andre tilstande. B12, Ester C, hybenthe sammen med Ester C giver en synergieffekt, store doser af C-vitamin er en god idé. Man kan skrue op, til man får tyndskid – men så har man nået overdosis og skal gå lidt ned i dosis igen.
Hawaiiansk spirulina er godt imod hypo-hyperthyroidism, hashimotos, cancer og flere ting.
Cats claw – snak med din behandler om at bruge det. L-tyrosin L-lysine Aswarganda (hjælper binyrerne)
Plantebaseret DHA og EPA – hold jer laaaangt væk fra fiskeolie, siger han. Det er direkte skadeligt.
Lakridsrod
CitronmelisseMad: Frosne vilde blåbær, selleri juice, asparges, hvidløg, radisser, kokosolie og kokosprodukter, kål – masser af kål, broccoli, mikrogrønt, spirer, broccolispirer, hampefrø, solsikkefrø, rødkløver. Han nævner også den dille der er med at skræmme stofskiftepatienter væk fra kålfamilien pga. at der skulle være i stoffer i kålen, der forværrede stofskiftetilstanden. Men man skal spise over 100 pund broccoli, før det bliver for meget. Faktisk helbreder kål netop stofskiftelidelser. Antiseptisk mad hjælper. Rå spinat er også god, og man skal glemme alt om oxalsyren, det er også en skrøne, at det skader fra den rå spinat, som rent faktisk hjælper med at opbygge muskler. Spinat er en gudsens gave til folket.
Få alle de her ting integreret i din kost, siger han.
Mad man absolut ikke må spise: Æg – det er det værste. Æg fodrer f.eks. cancer, pcos, EBV.
Rapsolie
Majs (genmanipulerede)
Mælkeprodukter
Gris
Han nævner lige til sidst, at det er fejlinformation, at tang skulle være skidt for os. Han mener nok i forhold til, at der er jod i. Så han gentager sig selv – det er sikkert svært at huske, hvad han har berørt.

Der var knald på denne gang – kom endelig med rettelser og tilføjelser. Der var meget jeg ikke nåede at få med, men det essentielle er berørt.

Find evt. flere informationer på facebookgruppen “Den Medicinske Seer – Fødevarer og fif”

Den medicinske seer

Den 1. juni 2016 skete det. Jeg tog konsekvensen af min syge krop og min spiritualitet og hoppede i med begge ben. Det var ikke bare på dybt vand, men i et herligt farvand af mennesker der troede på alt fra engletal til grounding.

Den medicinske seer Anthony William påstår at han har den eneste sandhed og en hver idiot fri for vand i øret og for hvem tiøren er faldet minimum et par gange, vil sådan en udtalelse virke fuldstændig vanvittig sekterisk og små-farlig.

Jeg foretrækker altså også bøger og artikler med en tung referenceliste til nyere videnskab og derfor er det også ekstremt grænseoverskridende for mig at følge en enkelt persons idé.  Folk nærmest reagerer med vrede og hovedrysten. Især læger og gruppeledere på facebook af andre sundhedsidéer.

Ikke desto mindre står jeg 2½ måned efter og har smidt kropslige pestilenser som hovedbundseksem, refluks, Jeg har mindre lysfølsomhed og natteblindhed og symptomer som hjertebanken og svimmelhed er mindsket til næsten ingen. Jeg er heller ikke gul i huden længere og faktisk oplever jeg også en markant forbedring i min hukommelse. Hvor jeg før ikke en gang kunne huske min huskeliste, kan jeg lige pludselig helt undvære den i Fakta, Rema og Brugsen som alle skal besøges med hver deres særlige varer in mente. Efterfølgende kan jeg stoltsere ud i bilen, smile af min imponerende memorering og et komplet indkøb med over 10 units. Fuldstændig selvhusket og uden krøllet papir. Hurra altså!

Det er helt vildt når man tænker på at jeg i foråret måtte sygemeldes med markant nedsat kognition, hjertebanken, svimmelhed og et hav af andre ting. Jeg kunne ikke huske navne på selv de nærmeste venner og koncentrationen var også røget sig en gedigen tur.

Jeg har faktisk været en on-off syg person længe, Ikke at jeg gider beskæftige mig med det eller endnu vigtigere – plage dig med det. Hvem gider være syg i hele taget?

For de fleste af os sker det først når kroppens gradvise forværring pludselig opfører sig som et anker fra et fragtskib og dødvægten gør det svært at gennemføre hverdagen.

Og det var netop derfor at jeg endte med at hoppe ud på dybt vand denne sommer. For der var ingen hjælp ellers. En stofskiftegruppe på facebook bidrog til et halvt års selvstudie i stofskifterelaterede sygdomme, kampen om naturligt thyroid og en lille fortrøstning om at få det lidt bedre på livslang medicin. En anden gruppe på facebook påstod at jeg havde borrelia og gav mig troen tilbage på at jeg selv kunne helbrede mig via urter, men vejen var lang og fuld af dyre tests og smerter. Jeg blev fed og sløv af cannabisolie og ruineret af tilskud. De sidste seks besøgte læger har heller ikke bidraget til andet end forværring fordi de alle har hentydet at sygdommen udelukkende sad i mit hovede og de ville ikke tage de prøver jeg ønskede. Selvfølgelig sad sygdommen i hovedet. Den sad jo alle steder i min krop. Hvordan at lægerne har kunnet splitte mine symptomer af i fraktioner og ikke reagerede på helhedsbilledet er mig stadig en gåde. Anæmi, gul i huden, kronisk blærebetændelse… det er jo helt vildt psykisk. Eller?!

Jeg er desværre langt fra alene om den her triste rejse. Vi er uhyggeligt mange – desværre.

Derfor er det måske oplagt at påstå jeg og tusindevis af andre er torskedumme ofre og derfor taknemmeligt bider på Anthony Williams overbevisende krog.

Ikke desto mindre er mit helbred det bedste og vigtigste bevis for mig. Længere er den altså bare ikke. Jeg har været kronisk syg i 30 år og i de sidste seks år har det eskaleret i en grad så jeg ikke har kunnet være i min egen krop.

Jeg har fået det bedre af enkle kostændringer og tilskud som giver mening. Ingen dyre ture til tyskland eller angstprovokerende ture til flere specialister. Anthony William fortæller om hvordan at mikrobiotikaerne på frugterne hjælper os til sundhed, han underviser os i at holde os væk fra forurenede fødevarer og hvordan vi renser os selv fra tungmetaller, pesticider og meget andet. Godt nok er det en ånd der taler til Anthony, men for mig er der ingen hokus pokus i at et vildt blåbær f.eks. indeholder langt flere fytokemikalier end videnskaben er kommet frem til. Det giver fuldstændig mening. Og sådan er det hele vejen igennem hans landskab af viden. Alt giver mening.

Hej til sellerijuice, vilde blåbær, spirulina, spinat, hyben og alt det jeg alligevel går og stoler på af synergieffekter fra naturen. Kald mig religiøs eller torskedum. Tiøren er faldet for mig og mit helbred.

Jorden er ikke flad længere og selv om at videnskaben måske vil påstå noget andet, så har jeg trukket mit anker og tilladt  hver en celle i min krop at drive mod nye horisonter.

 

Mønstre, striber, tapeter, porcelæn og typografier

Mønstre, typografier og interiør-bevidsthed sniger sig af og til med når jeg maler. Man kan godt have aktivisme eller selvudfoldelse på hjertet og samtidig være interesseret i at æstetikken følger tid eller boligindretning. Kunstnere bliver oplært at “sofa-kunst” er verboten! Men nogle gange må jeg simpelthen arbejde med samklang og andres glæde. Jeg forbliver autentisk og tamaralarask

Portrætter, realisme og surrealisme

Jeg tager ikke i mod bestillingsarbejde eller særlige maleri-ønsker, så alt hvad I ser i galleriet er frit for leveren.

Om at leve på en sten – og spise brændenælder

Jeg er kunstner – ikke at det er lig med at være fattig, men indrømmet jeg er fælt meget med til at trække statistikken i en sur retning (undskyld kunstnerkollegaer).

Det har været et must for mig at bo billigt og skulle arbejde mindst muligt, for at undgå stress og fordybe mig endnu mere i kunsten. Jeg er så kostbevidst så alt helst skal være økologisk… hvilket har bidraget til at mit singlemadbudget har været helt oppe og runde 6000 kr. på en enkelt måned og revet illusionen i stykker om at leve billigt. Christ altså! Men jeg åd også som et svin og købte kosttilskud i den måned. Læs videre Om at leve på en sten – og spise brændenælder

Løkkebyvej – dødsløkke eller ægte lykke? (til lokalavisen, men aldrig indsendt)

Da jeg købte Danmarks billigste hus i 2010 tænkte jeg “her kan jeg dyrke min have i fred, få varmen fra brændeovnen og klare min business foran skærmen”.
Langeland var perfekt og ambitionerne var store! Jeg ville sanke det meste til min middagstallerken, jeg ville lære alle urter at kende og starte en selvforsyningsblog med min veninde. Hun var jurist og havde styr på de lidt mere firkantede ting. Ditogmit.dk blev født, et par artikler skrevet og så fes luften langsomt ud af mig. For det var en kæmpe udfordring og slet ikke inspirerende!

Jeg købte økologisk hver gang jeg handlede, jeg undgik med nød og næppe at få pesticider i mig. Rent faktisk så mindskede det mine fødevarintolerancer, hver gang jeg formåede at holde mig på den kemi-frie smalle vej, undgik e-numre, for mange tungmetaller og plastic i en længere periode.

Men suk, mine ellers helt igennem søde naboer bruger alle gift. Måske bliver der fnyst af mine mælkebøtter i indkørslen, måske fnyser jeg over deres ultrapæne perlesten og så er vi i det mindste enige om at fnyse – men rent faktisk ville jeg ønske vi kunne være enige om at holde grundvandet glyphosat-frit. At vi kunne være fælles om at hjælpe den kommende generation til at bøvle med færre hormonforstyrrelser, kognitive vanskeligheder og måske endda abnormale kønsorganer. Næste generation er nemlig ikke genmodificeret som de “afgrøder” der overlever glyphosaten. Sammen med talater, tungmetaller osv. udgør sprøjtemidler den kemiske cocktail som på Miljømedicin (SDU) er bevist skadelige for bl.a. reproduktion og mange andre ting. Nuvel, jeg har ingen planer om at reproducere mig. Men jeg vil gerne have retten til at leve giftfri alligevel.

Når nabobonden hiver den store sprøjte frem, lukker jeg alle lemfældige sprækker i mit gamle hus og løber skrigende væk. Jeg sender min lille køkkenhave en kærlig tanke og håber ikke den vil modtage for meget pesticid over hækken eller via regnen, så jeg fortsat kan være symptomfri.

Jamen så kunne jeg jo sanke! Men næh nej. Svampe i granplantager er også fyldt med sprøjt. De urter man kan nå fra vejkanten har tungmetaller, jægere skælder ud hvis man går på stier der er groet lidt til og hvis man er heldig kan man måske sutte lidt på en udtørret vejbred på toppen af festivalspladsen. Tak skæbne for grøn ø.

Jeg har sådan set været bister og skuffet over forureningen længe nu, ikke personligt på mine naboer – men på den generelle holdning her på øen.

“Jamen så flyt da tilbage til byen” har jeg fået at vide og har skam også overvejet det. Min gamle kolonihave i Odense er da bestemt noget renere!

Men lad os da være enige om at vi alle vil Langeland det bedste? Jeg går ud fra at det sprøjtende folk bare ikke er informeret ordenligt og da slet ikke med den sidste nye viden fra forskningsinstitutterne.

Derfor er det også en stor glæde for mig at der kommer et dynamisk initiativ der tager synergi-effekterne alvorligt. Tak af hjertet… oh lettelse. Måske kan jeg alligevel blive gammel her. Et initiativ der kan brande Langeland til verdens ende. Jeg er edderspændt lykkelig over opstarten af AndelsTanken og overvejer stærkt at blive AndelsBruger. Der er også muligheder for jordejere – man kan måske udleje, forpagte, sælge, omlægge eller selv uddanne sig. Man kan tjene penge på CO2-neutral madproduktion, dyrke skovlandbruget eller plantager med permanente afgrøder. Tænk sig en gang! Det hele hænger sammen. Tak til de velvillige. Til Agnete Fogh, til slotsejeren i Tranekær og de fem øvrige lodsejere der vil være med. Tak til de kommende der tør og dem der allerede gør! Jeg håber det spreder sig til Løkkebyvej hvor jeg vil forsøge at male andet end pessimisme og pesticidedøde hvepse.

Rygmarvsprøven fra helvede

Follow my blog with Bloglovin

Dette er en anonym patient historie om en knap så beskrevet bivirkning af undersøgelsen “lumbalpunktur”.

Miriam fortæller:
Jeg anser mig selv for at have en relativ høj smertetærskel. F.eks. kunne lægerne i tidernes morgen ikke mærke på mig når jeg havde veer og de måtte sætte elektroder på mig for at følge dem. Men med lumbalpunktur-oplevelsen har jeg en hel anden erfaring, eller også faldt min smertetærskel til nulpunktet lige den dag.

Jeg lå på siden, briksen var hård og jeg havde fået foretaget en lumbalpunktur. Lægerne hviskede bag min ryg og jeg fik fornemmelsen af at noget var gået galt.

normalt skal man blive i vandret stilling en times tid og så kan man rejse sig uden problemer.
Men jeg tror at de lavede en fejl. Jeg måtte ligge i 3-4 stive timer, før jeg var i stand til at rejse mig på grund af en dundrende hovedpine. Det var så sindssvagt en smerte, så jeg ville tilte om kuld hvis jeg forsøgte.
Den ondsindede hovedpine varede ved i en måneds tid, men den mildnede nok til at jeg selv kunne slæbe mig på toilettet og tage tøj på. Andre måtte hente min søn fra børnehave mens jeg var lænket til sofaen.

Det værste er slet ikke nævnt endnu. Ud over hovedpinen havde jeg også fået en frygtelig smerte i lænden præcis på det punkt hvor prøven var blevet taget.
Det føltes som var der blæst en “luftlomme” ind i mellem ryghvirvlerne. Jeg havde også følelsen af ikke at kunne sveje ryggen ordenligt i 1-2 måneder efter.

I dag 20 år efter, har jeg et kronisk svagt punkt i ryggen. Det føles som en tyngende træthed i ryggen og jeg kommer aldrig til at tænke tilbage på de specialister der skadede mig med venlige tanker.

Undersøgelsen blev bestilt af min praktiserende læge ud fra synspunktet “for en sikkerheds skyld”. Jeg fejlede absolut INTET da jeg gik til lægen. Jeg ville sådan set bare have afklaret en kortvarig mislyd inde i mit hovede, som vel og mærket var forsvundet igen.

Selvsamme praktiserende læge som i første omgang henviste mig “for en sikkerheds skyld” nægtede at få min ryg undersøgt efterfølgende. Hans begrundelse var at der ikke stod noget om fejl i lumbalpunkturen i journalen, så det så han ingen grund til. Mine rygproblemer var derfor afskrevet som psykiske. Altså holdt han hænderne over kollegaerne mens jeg kunne gå derfra med en livslang kroniske tilstand. Havde jeg haft lidt flere krafter på det tidspunkt havde jeg klaget til patientnævnet, men som så mange andre syge, var der absolut intet overskud til at kæmpe ekstra.

Noter til historien:
Netdoktor har glemt at informere om bivirkningen beskrevet i denne historie.
“Miriam” er har godkendt indlægget. Der er ikke pyntet på smerte oplevelserne.
Illustration til artiklen af bloggeren selv.

Mit maleri “Key to Eternity”


Det er malet over en længere periode hvor jeg flyttede fra det kulturelle Nørrebro, til Birkerød, til Svendborg og så til sidst havnede på min elskede ø – Langeland. Her blev naturen sprællevende for mig og jeg kunne ikke lade være med at male ramsløg i den nøgne kvindes hænder. Netop i dag har jeg smagt på de selvsamme ramsløg fra Fredskoven og følt taknemmelighed for en nogenlunde pesticidefri oplevelse. Det er ikke mange steder på øen jeg kan få det. Eller i Danmark for den sags skyld.

Maleriets lårtykke symbolik kan nærmest ikke fejlfortolkes. Evigheden findes for mig i hvert fald ikke i religion, eller hadet til den – men i naturen og vi børn af naturen.

Derfor er dette maleri også højaktuelt i forhold til hvad der sker på borgen nu og i det hele taget. Jeg sender mine håbefulde tanker til en bedre miljøpolitik, så vores børn og alle andre væsener kan leve anstændigt uden sort politik.

Key to eternity
Key to eternity

Marcussens Urtethe Nr. 298 – mod nyresten

Tjah.. jeg var i vores lokale hippie-urtebutik og lærte noget nyt i går. Julegaveræs og den slags træder uden besvær i baggrunden når jeg finder noget nyt og spændende.
Men denne gang er det noget gammelt-spændende som jeg ikke vidste en dyt om.

Marcussens universal the har mange søskende. Jeg købte nr. 298 som skulle modvirke nyresten. Ikke at jeg har problemer med nyresten, men jeg var nysgerrig på sammensætningen.
Urterne i posen var:
Birkeblade, sæberod, kokleare, bukkeblade, isop, løvetand, korsknap, egebark, hyben, enebær, pimpinellerod, havrestrå, padderokke og frangulabark.

Mange af urterne kan vi selv skaffe, så derfor er det værd at prøve at samle sin egen urtethe.

Men det er dog praktisk at Marcussens Urtethe har samlet urter til forskellige sygdomme og så bliver det let at lade sig inspirere til at dykke ned i de enkelte urters virkning og lave sin egen specielle blanding, til netop éns eget behov.

Det grønne hjørne som jeg købte theen i, havde et opslagsværk for virkningen af de forskellige theer. Helsenyt har en oversigt over de forskellige theer og virkninger her

Det sidste nye – en maler/talatfri eksamenstid

Kære besøgende! For nogle måneder siden blev min hjemmeside hacket og som kunstner har jeg travlt med alle mine brødjobs, mit studie og selvfølgelig at gå i cirkler og spekulere over verdens tilstand. Det betyder at der er rod på alle hylder  – det digitale galleri, på google og i arkivet.

Undskyldninger er generelt ikke sådan noget som jeg gider at bruge tid på, jeg mener det er en uskik og jeg forsøger at holde op.

Så nyd lige den her sjældenhed – beklager rodet og det usystematiske setup.

Beklager at jeg ikke har tid til at svare alle henvendelser på facebook og her.

Efter eksaminerne bliver der set kærligt på materialerne. F.eks. vil jeg skifte over til 100% naturmaterialer og droppe al akrylen. Jeg ved endnu ikke noget om hvordan. Jeg har tænkt mig at holde mig fra sådan noget som ketchup og lort, men jeg er åben for alt.

Udfordringer er at jeg er så glad for pink og kitch. Så kære akrylfarver! Jeg kommer til at savne jer, men ikke de talater der går igennem huden på mig.

Det er det eneste nye sådan umiddelbart.

Mit kunstneriske virke skal nok få fuld skrue igen, men i øjeblikket bruger jeg tiden på at udvide horisonten på en HF. Jeg skal læse noget naturvidenskabenligt på SDU og hvem ved hvilken kunstretning det fører med sig.

Ind til videre er jeg stadig et springende billede på det utæmmede og det der ikke vil passes ind på nogen hylde.

Nyd svampene, troldene og snart nisserne (hvis de kan fås uden talater).

Kh Tamara

Venstre – vil I forgifte os alle sammen?

Jeg har skrevet til Eva Kjer Hansen –

Eva hvad vil du gøre ved pesticideregnen over Danmark?

Landbrug og fødevarer betalte sidste år en engangserstatning til de økologiske æbleplantager fordi de ødelagde høsten med deres pesticider.

De ødelagde også min høst og gør det sikkert igen i år.
Får jeg så også erstatning? Hvad med min lille niece og hele den næste generation?

Jeg har symptomer der svarer til de beskrevne hormonforstyrrelser som forskere på bl.a. SDU har fundet frem til. Det handler om den kemiske cocktail som vi alle sammen uundgåeligt får i os.

Du har sikkert hørt om den?

Som landbrugets bedste ven, må Venstre da snart få øjnene op for at økologi er den eneste vej frem og at der er masser af penge at tjene i det brand. Jeres sprog er kapitalisme og jeg forsøger her at tale det.

Men inderst inde bløder mit hjerte for vores børns fysik og jeg forstår simpelthen ikke at I ikke tager ansvar og kan være så ignorante.

Har I ikke selv børn? Hvad blev der af forsigtighedspincippet?

Læs videre Venstre – vil I forgifte os alle sammen?

Tag noget medicin kunstner

I 2012 var der en psykiater fra Faaborg der ville tvinge mig til at spise ADHD-medicin. Jeg nægtede heldigvis da indlægsedlen sagde “ikke spise hvis du har symptomer som hjertebanken, brystsmerter, svimmelhed osv.” Jeg var meget bange. Men det var der ingen ørenlyd for og jeg mistede sygedagpengene i de tre måneder af mit liv, hvor jeg havde aller mest brug for hjælp.

Jeg havde ikke noget levegrundlag, kunne ikke snakke i telefon med kunderne og min mor måtte tage hele læsset med at fodre på mig, holde om og værne om mig, når panikanfaldene raste og blæste al liv og rationalitet ad helvedes til. Angsten kom som et lyn og jeg var invalideret. Jeg var bange for at blive skør. Jeg kunne ikke arbejde, male, gå i Netto og gemte mig under bordet når telefonen ringede.

Jobcenteret tvangsindkaldte mig til møde i en stor sal med mange mennesker og jeg fik et panikanfald midt i det hele. Oplevelsen forværrede tilstanden markant.
Jeg havde aldrig været sygemeldt før, men altid været en del af den stolte arbejdsstyrke og nu stod jeg der uden rygrad og var mindre end et “tilfælde”. Jeg ville bare forsvinde.

Snotbeholder uden styrke
I det efterfølgende år lignede jeg et ynkeligt spøgelse med kronisk gråd og ondt i brystet. Ingen måtte se mit opløste ansigt som var omdøbt til uduelig snotbeholder uden funktion. En eftermiddag fandt jeg mig selv ved siden af sengen med sovende ekstremiteter, svigtende syn og hørelse. Jeg var besvimet fordi det havde banket på døren og den oplevelse gav mig krafterne til at ville ud af det psykiske fængsel. Jeg fandt kognitive skemaer og dyrkede samtaler med andre angst-ramte over nettet. Det gjorde mig langsomt men sikkert stærkere og sammen med en velvalgt kost blev jeg modig nok til at starte det angst-konfronterende arbejde.

Jeg planlagde at tage til generalforsamling i Tullebølle Fritidspark. Det var første skridt ud i “større forsamlinger”. Jeg interesserede mig faktisk ikke en skid, men en lille gruppe fremmede mennesker var en tilpas udfordring – og de tog godt i mod mig. I dag har jeg genoprettet mit tidligere mod. Jeg har fløjet fire gange på en måned, redet, været ved lægen, tandlægen, dated en fremmed, sat grænser, råbt op, skiftet branche og været til festival og familiekomsammen. Nu mangler jeg bare at holde et pinligt foredrag for at overbevise mig selv om, at jeg godt kan tåle at blive til grin og at jeg har genvundet magten i mit eget liv.

Lyt til Peter Gøtzsche
Skrevet i det lidt koldere samfundsøkonomiske perspektiv, så ville vi have sparet et halvt års ekstra sygedagpenge for mit vedkommende og sikkert mere til, fordi jeg med psykiaterens behandling blev sendt direkte ind i et chok og tre måneder uden sygedagpenge.

Det skete da jeg bad om kognitiv terapi i stedet for medicin som udvej og hun blev vred. Jeg modreagerede med gråd og frustration og var rædselslagen for at miste sygedagpengene. Hun truede med at få mig indlagt og jeg tav klogeligt mens billederne af elektrochok florerede i mit skræmte indre – så hellere sulte.

Jeg håber Peter Gøtzsche vil gøre en stor forskel med sin nye bog. Jeg håber dem af jer som enten også har været syg, er syg eller har en pårørende, vil give Peter Gøtzsche medvind i form af opmærksomhed, likes og deltagelse i debatter. Ja måske er han unuanceret i kliniske forstand – og hvad ved jeg i øvrigt om det som lægmand. Det er klart at psykofarmaka er livsnødvendigt for mange af fysiske årsager, eller der hvor den kognitive terapi ikke slår til. Men tunge kritikere som Poul Videbæk er allerede på banen og han har selvfølgelig en pointe i at det kan være farligt kun at støtte sig til det subjektive. Men er det nogensinde sket? Har den kliniske tilgang ikke vundet slaget for længst? Hvor mange læger kan I nævne der bruger kognitiv terapi før medicin?

Vores system er gearet til lette løsninger der bider sig selv i halen samfundsmæssigt. Det er stjernedumt og synd for dem det går ud over.

Kritikken er ikke af Poul Videbæk, af specifikke læger eller behandlingsmetoder. Men af et system der får lægerne derud hvor de bliver nødt til at fokusere ensidigt.

Spørg os der lider eller har lidt. Kan I finde flest der føler sig velbehandlet eller fejlbehandlet?

Hvis du er interesseret:
Artikel i Politiken med Peter Gøtzsche – om hvordan du holder lægemidlerne fra livet

Interview med Poul Videbæk fra hans facebookside

Maleriet er et selvportræt og udtrykker følelsen af psykisk syge.

Selvportræt - følelsen af at være psykisk syg

Numsekoteletter og farlige opskrifter i gammel litteratur

Fjæsing, grøn fluesvamp eller galnebær. Jeg sætter flaget på halv og får kuldegysninger. Danmark er farlig! Umiddelbart efter indtagelse af få bær eller et stik fra den grimme fisk, kan vi tegne korset på maven. Ved mindre vi kender til fif som at tisse på fjæsingens stik.
Andre og mindre dramatiske urter kan også gøre det af med os. Det foregår blot mere snigende. Sådan er det med læge-kulsukker og andre væmmelige snigerurter og svampe som er angivet som spiselige i vores ældre litteratur.

Vores sankebibliotek er desværre fyldt med velmenene og forældet viden. For eksempel er spiselig stenmorkel dødsensgiftig, men ingen har ændret navnet på den endnu. Det samme gælder almindelig tobak, havebønne, de gulnende champignons og bonderøvens flerårige ærter. De kan også være giftige, men de lyder nærmest hyggelige. Derfor gælder det om vide, spise meget lidt af de nye bekendtskaber og selvfølgelig at tænke selv. Men det kan jo smutte og det gjorde det for mig i dag.

Jeg havde læst om læge-kulsukker tidligere. Der stod noget i retning af “god hvis man har revner i endetarmsåbningen” og “kan lukke sår som ikke vil heale”. Det lød da meget rart og den dag jeg fik et rodskud tænkte jeg halløjsa! Måske et passende pift til hjemmeapoteket.

Læge-kulsukker er giftig. Punktumslut. Men så klog var jeg ikke den gang eller i formiddags for den sags skyld. Solen skinnede og jeg mindedes ankomsten af den majestætiske flerårige urt.

Jeg fik den af en garvet have-ven og han sagde “læge-kulsukker! Den brugte alle munkene i deres haver. Det er en vigtig plante at have”. Den var imponerende med sine gyngende blade og lillablå blomster som bierne kappedes om at dyppe snablen i. Nu skulle den undersøges. Det emmede af biodiversitet og jeg var forelsket. Jeg slog op i “Naturens køkkenhave” som nævenyttigt leverede en opskrift på friturestegte vegetar koteletter. Hmmm.. lækkert. Nemt. Selv dyrkningsguroen John Seymour beskrev den som nyttig gødningsplante og sågar som ekstrakt. Det samme skete da jeg slog op i “Danmarks natur – Vilde planter” hvor den også var beskrevet som lægeplante mod gigt, migræne og mavesår (hvordan kurerer man mavesår udvortes?). “Dyrlæger brugte den også mod lungesygdomme” stod der og en tur på google viste “naturguiden” som også nævnte den som lægeplante.

Nuvel, lægeplante er ikke nødvendigvis spiseplante. Men der stod “vegetarkoteletter” og jeg var sulten og på SU – så den røg på panden.

Jeg nød hver en bid og jeg var dødsensforelsket i min nye storbladede ven, livet så lyst ud – ind til jeg fik set lidt nærmere på googles resultater. Der stod blandt andet at den kun var til udvortes brug. Lidt længere nede stod der noget om at den eventuelt var giftig? Jesus menneske, der røg den kærlighed. Jeg ringede til giftlinjen for at være sikker.
Den venlige kvinde i den anden ende havde heldigvis aldrig hørt om andre idioter der havde indtaget planten, så vi blev enige om at jeg nok ikke døde af den. Men hun var opmærksom og noterede mit personnummer for en sikkerheds skyld.

Et par timer efter ringede min telefon. Jeg stod med røven i vejret og sankede blæretang.
Det var en afbalanceret stemme. Sådan en stemme som kun en overlæge fra Bispebjerg Hospital kan have. Men jeg fik selvfølgelig et kæmpe chok alligevel! Han fortalte mig noget i retning af “kulsukker kan rigtignok bruges til sårhealing og til at lindre gigt. Men planten har vist sig at danne leverskader og kan give leverkræft. Der er ikke noget at være bange for ved sådan en lille dosis, men du skal nok ikke tage mere af den og sørg for at børn i din have ikke spiser af den.”

Han guidede mig til at købe bogen af Per Mølgaards “Giftige Planter”. Hvilket jeg selvfølgelig gør. Lektionen er lært og jeg giver hermed min erfaring videre. Næste gang jeg sanker blæretang har jeg måske kulsukker-koteletter gemt mellem ballerne til forebyggelse af solskader, men jeg spiser dem aldrig mere.

Kontakt til giftlinjen:
Giftlinjen
Bispebjerg Bakke 23
2400 København NV
Telefon: 82 12 12 12

Yderligere detaljer om bogen: Per Mølgaards “Giftige Planter”, Koustrup og CO, ISBN 978-87-93159-02-0

Andre læseværdige links:
Samvirke har beskrevet lidt om fejl i gamle kilder:
Pas på kræftfremkaldende planter i naturen
Den helbredende have skriver:
Kulsukker kan muligvis kurere eksem

Og til sidst et billede af Mr. Kulsukker Musthave som venligt gøder min syren og holder skvalderkål i ave.

Fjæsing, grøn fluesvamp eller galnebær. Jeg sætter flaget på halv og får kuldegysninger. Danmark er farlig! Umiddelbart efter indtagelse af få bær eller et stik fra den grimme fisk, kan vi tegne korset på maven. Ved mindre vi kender til fif som at tisse på fjæsingens stik. Andre og mindre dramatiske urter kan også gøre det af med os. Det foregår blot mere snigende. Sådan er det med læge-kulsukker og andre væmmelige snigerurter og svampe som er angivet som spiselige i vores ældre litteratur. Vores sankebibliotek er desværre fyldt med velmenene og forældet viden. For eksempel er spiselig stenmorkel dødsensgiftig, men ingen har ændret navnet på den endnu. Det samme gælder almindelig tobak, havebønne, de gulnende champignons og bonderøvens flerårige ærter. De kan også være giftige, men de lyder nærmest hyggelige. Derfor gælder det om vide, spise meget lidt af de nye bekendtskaber og selvfølgelig at tænke selv. Men det kan jo smutte og det gjorde det for mig i dag. Jeg havde læst om læge-kulsukker tidligere. Der stod noget i retning af “god hvis man har revner i endetarmsåbningen” og “kan lukke sår som ikke vil heale”. Det lød da meget rart og den dag jeg fik et rodskud tænkte jeg halløjsa! Måske et passende pift til hjemmeapoteket. Læge-kulsukker er giftig. Punktumslut. Men så klog var jeg ikke den gang eller i formiddags for den sags skyld. Solen skinnede og jeg mindedes ankomsten af den majestætiske flerårige urt. Jeg fik den af en garvet have-ven og han sagde “læge-kulsukker! Den brugte alle munkene i deres haver. Det er en vigtig plante at have”. Den var imponerende med sine gyngende blade og lillablå blomster som bierne kappedes om at dyppe snablen i. Nu skulle den undersøges. Det emmede af biodiversitet og jeg var forelsket. Jeg slog op i “Naturens køkkenhave” som nævenyttigt leverede en opskrift på friturestegte vegetar koteletter. Hmmm.. lækkert. Nemt. Selv dyrkningsguroen John Seymour beskrev den som nyttig gødningsplante og sågar som ekstrakt. Det samme skete da jeg slog op i “Danmarks natur – Vilde planter” hvor den også var beskrevet som lægeplante mod gigt, migræne og mavesår (hvordan kurerer man mavesår udvortes?). “Dyrlæger brugte den også mod lungesygdomme” stod der og en tur på google viste “naturguiden” som også nævnte den som lægeplante. Nuvel, lægeplante er ikke nødvendigvis spiseplante. Men der stod “vegetarkoteletter” og jeg var sulten og på SU – så den røg på panden. Jeg nød hver en bid og jeg var dødsensforelsket i min nye storbladede ven, livet så lyst ud – ind til jeg fik set lidt nærmere på googles resultater. Der stod blandt andet at den kun var til udvortes brug. Lidt længere nede stod der noget om at den eventuelt var giftig? Jesus menneske, der røg den kærlighed. Jeg ringede til giftlinjen for at være sikker. Den venlige kvinde i den anden ende havde heldigvis aldrig hørt om andre idioter der havde indtaget planten, så vi blev enige om at jeg nok ikke døde af den. Men hun var opmærksom og noterede mit personnummer for en sikkerheds skyld. Et par timer efter ringede min telefon. Jeg stod med røven i vejret og sankede blæretang. Det var en afbalanceret stemme. Sådan en stemme som kun en overlæge fra Bispebjerg Hospital kan have. Men jeg fik selvfølgelig et kæmpe chok alligevel! Han fortalte mig noget i retning af “kulsukker kan rigtignok bruges til sårhealing og til at lindre gigt. Men planten har vist sig at danne leverskader og kan give leverkræft. Der er ikke noget at være bange for ved sådan en lille dosis, men du skal nok ikke tage mere af den og sørg for at børn i din have ikke spiser af den.” Han guidede mig til at købe bogen af Per Mølgaards “Giftige Planter”. Hvilket jeg selvfølgelig gør. Lektionen er lært og jeg giver hermed min erfaring videre. Næste gang jeg sanker blæretang har jeg måske kulsukker-koteletter gemt mellem ballerne til forebyggelse af solskader, men jeg spiser dem aldrig mere. Kontakt til giftlinjen: Giftlinjen Bispebjerg Bakke 23 2400 København NV Telefon: 82 12 12 12 Yderligere detaljer om bogen: Per Mølgaards “Giftige Planter”, Koustrup og CO, ISBN 978-87-93159-02-0 Andre læseværdige links: Samvirke har beskrevet lidt om fejl i gamle kilder: Pas på kræftfremkaldende planter i naturen Den helbredende have skriver: Kulsukker kan muligvis kurere eksem Og til sidst et billede af Mr. Kulsukker Musthave som venligt gøder min syren og holder skvalderkål i ave.
Lægekulsukker

Den spæde start til flerårige grønkål

I dag er bedre end lønningsdag, juleaften og hele august til sammen – jeg har fået mine flerårig grønkål! Livsmissionen er startet. Det handler om at gøre haven så let som mulig. Få den til at opføre sig som naturens eget spisekammer, mens jeg holder fri til at sanke, lave mad, spise mad, grine.. nyde livet! I min have skal jeg rode så lidt så muligt i jorden. Jeg elsker jord, men jeg tror det er meningen vi skal nappe de urter vi kan i spisehøjde og det vi kan rode op som grise. For så at lade det hele være til næste år, hvor det atter har leveret flittigt og fuldautomatisk i spise- og grisehøjde. På sigt vil jeg aller højest ulejlige haven med porrer, jordskokker og jordbær. Måske andre meget lette sorter. Jordskokker er også flerårige, de skal bare have lidt møj ind i mellem.

Der er mange flerårige spiselige planter at vælge i mellem. Men i denne omgang vil jeg holde mig til Chou Daubenton som min flerårige grønkål hedder. Jeg ville købe den hos Camilla Plum, men hun sælger sideskuddene til efteråret og tålmodighed var ikke højest på listen. Så min nysgerrighed førte mig videre til en gruppe på facebook og her mødte jeg heldigvis en givende italiener, som sendte mig stiklinger af grønkålen.

Told og skat var også begejstrede og havde øjensynligt åbnet pakken for at se de små mistænkelige ruller.

the_arrival_of_daubentonChou Daubenton flerårig grønkål med posten

Hvad de ikke fjernede var de vedhæftede lus, men pyt med det. Nu har jeg vasket dem og stukket dem i forskellige jordtyper, for forhåbentligt at få succes.

Dyrkning

Planten Chou Daubenton bliver til en busk på ca. 100 cm i højde og bredte. Den lever i 5-7 år, så det er en rigtig god idé at stiklingsformere den. Når du står med stiklingerne i foråret, er det en god idé at beskytte dem mod frost. Gerne i fugtige potter i drivhuset. Nogle på facebookforummet snakker også om frøformering, men den skulle være svær at få til at blomstre. Til gengæld bliver den ikke så let forstyrret af skadedyr og sygdomme som sine 2-årige slægtninge. En gang frost skulle efter sigende gøre dem mere søde, men de er på smagshøjde med almindelig grønkål. Choi Daubenton skulle ikke være lige så hastigt groende som almindelig grønkål, men den er værd at overveje, for lykken er friheden til at tænke på andet end sædskifte og kållarver.

Næste stop på plantelisten bliver pibeløg, de er allerede sået nu. Jeg fik frøene fra Camilla Plum, så det er en god gammel sort. Jeg har også overvejet flerårige ærter, men kan forstå på havenyt.dk at den er i familie med guldregn og muligvis giftig.

10 flerårige køkkenurter for den dovne

Jeg er piv-doven og jo mindre tid jeg bruger på at rode i jord, jo mere har jeg til at drikke kaffe og få gode idéer. Så her får du min liste over 10 flerårige spiselige planter, som vil spare dig for en del sved og frøpenge. Det er nemlig sådan, at planteskolerne ikke er super velvillige til at formidle mange af de flerårige spiselige planter. Det er indlysende, for har vi først flerårig spiselig broccoli i haven, gider vi ikke stå krumbøjede over lange rækker og drøfte kedeligt sædskifte. Og ikke mindst… hvad i al verden skulle vi så købe alle de frø for?

1. Flerårig broccoli

Bladene står sprøde hele vinteren – selv i den fattiggrønne tidlige forårsperiode, kan man høste dem på lige fod med grønkål. What’s not to love? Når du søger efter flerårig broccoli på nettet, hedder den “Nine star perennial”. Den danner små buketter som kan høstes og behandles som broccoli.

2. Flerårig grønkål

Joooh, den er god nok. Den står fin og grøn her midt i marts. Især i milde vintre. Søg under “daubenton kale”. Den flerårige grønkål vil jeg absolut anbefale, at plante forskellige steder i haven, så den ikke bliver ædt af lus. jeg fik bladstiklinger i foråret fra Italien. Det var en sød plantenørd fra en facebookgruppe, som formidlede dem til mig.

3. Gåsefod

Leveringsdygtig i spiseligt grønt og frø. Frøene skulle kunne erstatte quinoa hvis prisniveau butikkerne snart ligner en joke. I naturen kan vi finde den hvidmelede gåsefod og der skulle være rig lejlighed for at høste store mængder af dansk qunioa-erstatning. Søg på “Good King Henry” for frø.

4. Elefanthvidløg

Ikke nok med at de selvfølgelig er flerårige – de er noget nemmere at pille! Jeg har købt mine hos Camilla Plum. Jeg køber altid dansk hvis jeg kan slippe afsted med det.

5. Flerårig porre

Søg efter “perennial leeks” eller “evighedsporre”. De kan også bruges som grønt drys. I samme åndetræt vil jeg også nævne pibeløg/forårsløg. Den har jeg også købt hos Plum og nej, det er ikke reklame, jeg har bare ikke set dem andre steder endnu. Det skal nok komme!

6. Cikorie

Kaffeerstatning, smuk og ikke kun til grøftekanten. Basta!

7. Evighedspinat

Den går ikke i frø første år og er derfor lettere at høste af. Selv om at den kun er toårig, er den alligevel mere medgørlig end almindelig spinat og derfor har den fået en plads i listen. Søg på “Perpetual Spinach”.

8. Sukkerrod

Navnet siger sig selv. Et alternativt og sjældent sødemiddel. Jeg har kun set den hos Plum.

9. Havrerod

Rødderne kan bruges som gulerødder og bladene som en slags flerårig salat.

10. Flerårig rucola

Jeg har hentet salat flere gange – også sidst på vinteren. Når jeg kigger ud på planten nu, er der allerede blade til at nipse af. Som så mange af de flerårige planter, kan de risikere at gå til grunde ved en kold vinter. Så det er en god idé at lade frøene selvså til flere planter. Det er også smart lige at smide et besøg hos havenyt.dk hvis du har spørgsmål. Her er store mængder af dyrknings ekspertise og garvede havebrugere. Måske endda en frøbyttevenlig landsfrænde.

I butikkerne støder vi generelt ind i de samme femogtyve kedelige afgrøder. Gaaab! De fleste kostvejledere – med respekt for sig selv – vil til en hver tid råde os til at spise varieret. Stenaldermanden spiste langt over 150 urter i løbet af et år. Jeg ville gerne bytte mine fattige tarmbakterier med hans! Så hvorfor begrænse sig til det normale? Hvorfor nøjes med gulerødder og pastinakker, når vi også kan ovnbage skorzone-, havre- og mælkebøtterødder i timian? Det kan godt være, at Brugsen forsigtigt disker op med gule beder og andre alternativer, men hvorfor ikke selv komme i gang mens vi venter?

Jeg glæder mig med barnsjubel til at bevæge mig længere ud i den her verden. Livet bliver både lettere og billigere. Camilla Plum har det største udvalg af frø her hjemme, og hun går op i de oprindelige sorter. Fuglebjerggaard som hendes gård hedder, arbejder på en ny flerårig have og hun har en lille og autentisk planteskole hvor hun bruger mange kræfter på at være foran med frø. Derfor er det ingen skam at støtte stedet. Man kan også gå på udkig hos “Brown Envelope Seed” i England, eller hos “Susannes blomster cafe“. Jeg oplevede en fremragende service der og hun sendte endda slik med i frøkuverten. Lov mig at fortælle om eventuelt nye kilder til oprindelige frø.

Jeg har endnu kun fået sået lægestokrosen og bronzefenniklen, og der er mange andre køkkenurter som burde have en plads i min top ti. Men selv lister er jeg for doven til at bruge krudt på. Print den ud og start et nyt liv med fødderne oppe på havebordet og drop al den jord-roderi – det kan grisene gøre.