Kartoffelsalat uden mælk og halløj

Den medicinske seer har hjulpet mig af med adskellige symptomer på under tre måneder. Det er mere end hvad lægerne har gjort de sidste 30 år!

Så jeg gør hvad jeg kan for at følge hans kostråd og ikke falde i fælden når den barske sukkerkulde basker til mine arke-cravings. Til helvede med dem altså! Jeg er derfor begyndt at samle på “den fede oplevelse” der indebærer salt, sukker og fedt-fornemmelsen. Burgere, Sushi, pastaretter osv. Skulle hilse fra min lever og sige oh shit!

Jeg er kunstner – ikke kok, men jeg har leget lidt med den klassiske danske kartoffelsalat på Anthony Williamsk manér.

Kartoffelsalat opskrift:

  1. avokado blendes med 2 fed hvidløg, salt, peber, karry, appelsinsaft og 3 dadler.
  2. Dampede kartofler køles og vendes derefter i dippen sammen med fintsnittet løg og purløg. Smag til med citronsaft og lidt rå honning. Måske flere krydderier hvis den er for svag.
  3. Brug valgfrie krydderurter som pynt.

Jeg spiste kartoffelsalaten sammen med vild laks og vilkårligt grønt fra haven. Selvfølgelig både med spinat og selleri 🙂

Når man skal spise sig rask
Kartoffelsalat på Anthony William-manér

Er der et andet madøre med fif til forbedring modtager jeg råd med kyshånd. F.eks. ville syltede agurker gøre underværker, så jeg mangler en Anthony Williams opskrift på syltede agurk-smagen og konsistens.

Jeg efterspørger også gode opskrifter på sushi, remoulade, på nem mad generelt og hurtige retter – evt. fra frys.

Den medicinske seer

Den 1. juni 2016 skete det. Jeg tog konsekvensen af min syge krop og min spiritualitet og hoppede i med begge ben. Det var ikke bare på dybt vand, men i et herligt farvand af mennesker der troede på alt fra engletal til grounding.

Den medicinske seer Anthony William påstår at han har den eneste sandhed og en hver idiot fri for vand i øret og for hvem tiøren er faldet minimum et par gange, vil sådan en udtalelse virke fuldstændig vanvittig sekterisk og små-farlig.

Jeg foretrækker altså også bøger og artikler med en tung referenceliste til nyere videnskab og derfor er det også ekstremt grænseoverskridende for mig at følge en enkelt persons idé.  Folk nærmest reagerer med vrede og hovedrysten. Især læger og gruppeledere på facebook af andre sundhedsidéer.

Ikke desto mindre står jeg 2½ måned efter og har smidt kropslige pestilenser som hovedbundseksem, refluks, Jeg har mindre lysfølsomhed og natteblindhed og symptomer som hjertebanken og svimmelhed er mindsket til næsten ingen. Jeg er heller ikke gul i huden længere og faktisk oplever jeg også en markant forbedring i min hukommelse. Hvor jeg før ikke en gang kunne huske min huskeliste, kan jeg lige pludselig helt undvære den i Fakta, Rema og Brugsen som alle skal besøges med hver deres særlige varer in mente. Efterfølgende kan jeg stoltsere ud i bilen, smile af min imponerende memorering og et komplet indkøb med over 10 units. Fuldstændig selvhusket og uden krøllet papir. Hurra altså!

Det er helt vildt når man tænker på at jeg i foråret måtte sygemeldes med markant nedsat kognition, hjertebanken, svimmelhed og et hav af andre ting. Jeg kunne ikke huske navne på selv de nærmeste venner og koncentrationen var også røget sig en gedigen tur.

Jeg har faktisk været en on-off syg person længe, Ikke at jeg gider beskæftige mig med det eller endnu vigtigere – plage dig med det. Hvem gider være syg i hele taget?

For de fleste af os sker det først når kroppens gradvise forværring pludselig opfører sig som et anker fra et fragtskib og dødvægten gør det svært at gennemføre hverdagen.

Og det var netop derfor at jeg endte med at hoppe ud på dybt vand denne sommer. For der var ingen hjælp ellers. En stofskiftegruppe på facebook bidrog til et halvt års selvstudie i stofskifterelaterede sygdomme, kampen om naturligt thyroid og en lille fortrøstning om at få det lidt bedre på livslang medicin. En anden gruppe på facebook påstod at jeg havde borrelia og gav mig troen tilbage på at jeg selv kunne helbrede mig via urter, men vejen var lang og fuld af dyre tests og smerter. Jeg blev fed og sløv af cannabisolie og ruineret af tilskud. De sidste seks besøgte læger har heller ikke bidraget til andet end forværring fordi de alle har hentydet at sygdommen udelukkende sad i mit hovede og de ville ikke tage de prøver jeg ønskede. Selvfølgelig sad sygdommen i hovedet. Den sad jo alle steder i min krop. Hvordan at lægerne har kunnet splitte mine symptomer af i fraktioner og ikke reagerede på helhedsbilledet er mig stadig en gåde. Anæmi, gul i huden, kronisk blærebetændelse… det er jo helt vildt psykisk. Eller?!

Jeg er desværre langt fra alene om den her triste rejse. Vi er uhyggeligt mange – desværre.

Derfor er det måske oplagt at påstå jeg og tusindevis af andre er torskedumme ofre og derfor taknemmeligt bider på Anthony Williams overbevisende krog.

Ikke desto mindre er mit helbred det bedste og vigtigste bevis for mig. Længere er den altså bare ikke. Jeg har været kronisk syg i 30 år og i de sidste seks år har det eskaleret i en grad så jeg ikke har kunnet være i min egen krop.

Jeg har fået det bedre af enkle kostændringer og tilskud som giver mening. Ingen dyre ture til tyskland eller angstprovokerende ture til flere specialister. Anthony William fortæller om hvordan at mikrobiotikaerne på frugterne hjælper os til sundhed, han underviser os i at holde os væk fra forurenede fødevarer og hvordan vi renser os selv fra tungmetaller, pesticider og meget andet. Godt nok er det en ånd der taler til Anthony, men for mig er der ingen hokus pokus i at et vildt blåbær f.eks. indeholder langt flere fytokemikalier end videnskaben er kommet frem til. Det giver fuldstændig mening. Og sådan er det hele vejen igennem hans landskab af viden. Alt giver mening.

Hej til sellerijuice, vilde blåbær, spirulina, spinat, hyben og alt det jeg alligevel går og stoler på af synergieffekter fra naturen. Kald mig religiøs eller torskedum. Tiøren er faldet for mig og mit helbred.

Jorden er ikke flad længere og selv om at videnskaben måske vil påstå noget andet, så har jeg trukket mit anker og tilladt  hver en celle i min krop at drive mod nye horisonter.

 

Mønstre, striber, tapeter, porcelæn og typografier

Mønstre, typografier og interiør-bevidsthed sniger sig af og til med når jeg maler. Man kan godt have aktivisme eller selvudfoldelse på hjertet og samtidig være interesseret i at æstetikken følger tid eller boligindretning. Kunstnere bliver oplært at “sofa-kunst” er verboten! Men nogle gange må jeg simpelthen arbejde med samklang og andres glæde. Jeg forbliver autentisk og tamaralarask

Portrætter, realisme og surrealisme

Jeg tager ikke i mod bestillingsarbejde eller særlige maleri-ønsker, så alt hvad I ser i galleriet er frit for leveren.

Om at leve på en sten – og spise brændenælder

Jeg er kunstner – ikke at det er lig med at være fattig, men indrømmet jeg er fælt meget med til at trække statistikken i en sur retning (undskyld kunstnerkollegaer).

Det har været et must for mig at bo billigt og skulle arbejde mindst muligt, for at undgå stress og fordybe mig endnu mere i kunsten. Jeg er så kostbevidst så alt helst skal være økologisk… hvilket har bidraget til at mit singlemadbudget har været helt oppe og runde 6000 kr. på en enkelt måned og revet illusionen i stykker om at leve billigt. Christ altså! Men jeg åd også som et svin og købte kosttilskud i den måned. Læs videre Om at leve på en sten – og spise brændenælder

Løkkebyvej – dødsløkke eller ægte lykke? (til lokalavisen, men aldrig indsendt)

Da jeg købte Danmarks billigste hus i 2010 tænkte jeg “her kan jeg dyrke min have i fred, få varmen fra brændeovnen og klare min business foran skærmen”.
Langeland var perfekt og ambitionerne var store! Jeg ville sanke det meste til min middagstallerken, jeg ville lære alle urter at kende og starte en selvforsyningsblog med min veninde. Hun var jurist og havde styr på de lidt mere firkantede ting. Ditogmit.dk blev født, et par artikler skrevet og så fes luften langsomt ud af mig. For det var en kæmpe udfordring og slet ikke inspirerende!

Jeg købte økologisk hver gang jeg handlede, jeg undgik med nød og næppe at få pesticider i mig. Rent faktisk så mindskede det mine fødevarintolerancer, hver gang jeg formåede at holde mig på den kemi-frie smalle vej, undgik e-numre, for mange tungmetaller og plastic i en længere periode.

Men suk, mine ellers helt igennem søde naboer bruger alle gift. Måske bliver der fnyst af mine mælkebøtter i indkørslen, måske fnyser jeg over deres ultrapæne perlesten og så er vi i det mindste enige om at fnyse – men rent faktisk ville jeg ønske vi kunne være enige om at holde grundvandet glyphosat-frit. At vi kunne være fælles om at hjælpe den kommende generation til at bøvle med færre hormonforstyrrelser, kognitive vanskeligheder og måske endda abnormale kønsorganer. Næste generation er nemlig ikke genmodificeret som de “afgrøder” der overlever glyphosaten. Sammen med talater, tungmetaller osv. udgør sprøjtemidler den kemiske cocktail som på Miljømedicin (SDU) er bevist skadelige for bl.a. reproduktion og mange andre ting. Nuvel, jeg har ingen planer om at reproducere mig. Men jeg vil gerne have retten til at leve giftfri alligevel.

Når nabobonden hiver den store sprøjte frem, lukker jeg alle lemfældige sprækker i mit gamle hus og løber skrigende væk. Jeg sender min lille køkkenhave en kærlig tanke og håber ikke den vil modtage for meget pesticid over hækken eller via regnen, så jeg fortsat kan være symptomfri.

Jamen så kunne jeg jo sanke! Men næh nej. Svampe i granplantager er også fyldt med sprøjt. De urter man kan nå fra vejkanten har tungmetaller, jægere skælder ud hvis man går på stier der er groet lidt til og hvis man er heldig kan man måske sutte lidt på en udtørret vejbred på toppen af festivalspladsen. Tak skæbne for grøn ø.

Jeg har sådan set været bister og skuffet over forureningen længe nu, ikke personligt på mine naboer – men på den generelle holdning her på øen.

“Jamen så flyt da tilbage til byen” har jeg fået at vide og har skam også overvejet det. Min gamle kolonihave i Odense er da bestemt noget renere!

Men lad os da være enige om at vi alle vil Langeland det bedste? Jeg går ud fra at det sprøjtende folk bare ikke er informeret ordenligt og da slet ikke med den sidste nye viden fra forskningsinstitutterne.

Derfor er det også en stor glæde for mig at der kommer et dynamisk initiativ der tager synergi-effekterne alvorligt. Tak af hjertet… oh lettelse. Måske kan jeg alligevel blive gammel her. Et initiativ der kan brande Langeland til verdens ende. Jeg er edderspændt lykkelig over opstarten af AndelsTanken og overvejer stærkt at blive AndelsBruger. Der er også muligheder for jordejere – man kan måske udleje, forpagte, sælge, omlægge eller selv uddanne sig. Man kan tjene penge på CO2-neutral madproduktion, dyrke skovlandbruget eller plantager med permanente afgrøder. Tænk sig en gang! Det hele hænger sammen. Tak til de velvillige. Til Agnete Fogh, til slotsejeren i Tranekær og de fem øvrige lodsejere der vil være med. Tak til de kommende der tør og dem der allerede gør! Jeg håber det spreder sig til Løkkebyvej hvor jeg vil forsøge at male andet end pessimisme og pesticidedøde hvepse.

Rygmarvsprøven fra helvede

Follow my blog with Bloglovin

Dette er en anonym patient historie om en knap så beskrevet bivirkning af undersøgelsen “lumbalpunktur”.

Miriam fortæller:
Jeg anser mig selv for at have en relativ høj smertetærskel. F.eks. kunne lægerne i tidernes morgen ikke mærke på mig når jeg havde veer og de måtte sætte elektroder på mig for at følge dem. Men med lumbalpunktur-oplevelsen har jeg en hel anden erfaring, eller også faldt min smertetærskel til nulpunktet lige den dag.

Jeg lå på siden, briksen var hård og jeg havde fået foretaget en lumbalpunktur. Lægerne hviskede bag min ryg og jeg fik fornemmelsen af at noget var gået galt.

normalt skal man blive i vandret stilling en times tid og så kan man rejse sig uden problemer.
Men jeg tror at de lavede en fejl. Jeg måtte ligge i 3-4 stive timer, før jeg var i stand til at rejse mig på grund af en dundrende hovedpine. Det var så sindssvagt en smerte, så jeg ville tilte om kuld hvis jeg forsøgte.
Den ondsindede hovedpine varede ved i en måneds tid, men den mildnede nok til at jeg selv kunne slæbe mig på toilettet og tage tøj på. Andre måtte hente min søn fra børnehave mens jeg var lænket til sofaen.

Det værste er slet ikke nævnt endnu. Ud over hovedpinen havde jeg også fået en frygtelig smerte i lænden præcis på det punkt hvor prøven var blevet taget.
Det føltes som var der blæst en “luftlomme” ind i mellem ryghvirvlerne. Jeg havde også følelsen af ikke at kunne sveje ryggen ordenligt i 1-2 måneder efter.

I dag 20 år efter, har jeg et kronisk svagt punkt i ryggen. Det føles som en tyngende træthed i ryggen og jeg kommer aldrig til at tænke tilbage på de specialister der skadede mig med venlige tanker.

Undersøgelsen blev bestilt af min praktiserende læge ud fra synspunktet “for en sikkerheds skyld”. Jeg fejlede absolut INTET da jeg gik til lægen. Jeg ville sådan set bare have afklaret en kortvarig mislyd inde i mit hovede, som vel og mærket var forsvundet igen.

Selvsamme praktiserende læge som i første omgang henviste mig “for en sikkerheds skyld” nægtede at få min ryg undersøgt efterfølgende. Hans begrundelse var at der ikke stod noget om fejl i lumbalpunkturen i journalen, så det så han ingen grund til. Mine rygproblemer var derfor afskrevet som psykiske. Altså holdt han hænderne over kollegaerne mens jeg kunne gå derfra med en livslang kroniske tilstand. Havde jeg haft lidt flere krafter på det tidspunkt havde jeg klaget til patientnævnet, men som så mange andre syge, var der absolut intet overskud til at kæmpe ekstra.

Noter til historien:
Netdoktor har glemt at informere om bivirkningen beskrevet i denne historie.
“Miriam” er har godkendt indlægget. Der er ikke pyntet på smerte oplevelserne.
Illustration til artiklen af bloggeren selv.

Mit maleri “Key to Eternity”


Det er malet over en længere periode hvor jeg flyttede fra det kulturelle Nørrebro, til Birkerød, til Svendborg og så til sidst havnede på min elskede ø – Langeland. Her blev naturen sprællevende for mig og jeg kunne ikke lade være med at male ramsløg i den nøgne kvindes hænder. Netop i dag har jeg smagt på de selvsamme ramsløg fra Fredskoven og følt taknemmelighed for en nogenlunde pesticidefri oplevelse. Det er ikke mange steder på øen jeg kan få det. Eller i Danmark for den sags skyld.

Maleriets lårtykke symbolik kan nærmest ikke fejlfortolkes. Evigheden findes for mig i hvert fald ikke i religion, eller hadet til den – men i naturen og vi børn af naturen.

Derfor er dette maleri også højaktuelt i forhold til hvad der sker på borgen nu og i det hele taget. Jeg sender mine håbefulde tanker til en bedre miljøpolitik, så vores børn og alle andre væsener kan leve anstændigt uden sort politik.

Key to eternity
Key to eternity

Det sidste nye – en maler/talatfri eksamenstid

Kære besøgende! For nogle måneder siden blev min hjemmeside hacket og som kunstner har jeg travlt med alle mine brødjobs, mit studie og selvfølgelig at gå i cirkler og spekulere over verdens tilstand. Det betyder at der er rod på alle hylder  – det digitale galleri, på google og i arkivet.

Undskyldninger er generelt ikke sådan noget som jeg gider at bruge tid på, jeg mener det er en uskik og jeg forsøger at holde op.

Så nyd lige den her sjældenhed – beklager rodet og det usystematiske setup.

Beklager at jeg ikke har tid til at svare alle henvendelser på facebook og her.

Efter eksaminerne bliver der set kærligt på materialerne. F.eks. vil jeg skifte over til 100% naturmaterialer og droppe al akrylen. Jeg ved endnu ikke noget om hvordan. Jeg har tænkt mig at holde mig fra sådan noget som ketchup og lort, men jeg er åben for alt.

Udfordringer er at jeg er så glad for pink og kitch. Så kære akrylfarver! Jeg kommer til at savne jer, men ikke de talater der går igennem huden på mig.

Det er det eneste nye sådan umiddelbart.

Mit kunstneriske virke skal nok få fuld skrue igen, men i øjeblikket bruger jeg tiden på at udvide horisonten på en HF. Jeg skal læse noget naturvidenskabenligt på SDU og hvem ved hvilken kunstretning det fører med sig.

Ind til videre er jeg stadig et springende billede på det utæmmede og det der ikke vil passes ind på nogen hylde.

Nyd svampene, troldene og snart nisserne (hvis de kan fås uden talater).

Kh Tamara

Venstre – vil I forgifte os alle sammen?

Jeg har skrevet til Eva Kjer Hansen –

Eva hvad vil du gøre ved pesticideregnen over Danmark?

Landbrug og fødevarer betalte sidste år en engangserstatning til de økologiske æbleplantager fordi de ødelagde høsten med deres pesticider.

De ødelagde også min høst og gør det sikkert igen i år.
Får jeg så også erstatning? Hvad med min lille niece og hele den næste generation?

Jeg har symptomer der svarer til de beskrevne hormonforstyrrelser som forskere på bl.a. SDU har fundet frem til. Det handler om den kemiske cocktail som vi alle sammen uundgåeligt får i os.

Du har sikkert hørt om den?

Som landbrugets bedste ven, må Venstre da snart få øjnene op for at økologi er den eneste vej frem og at der er masser af penge at tjene i det brand. Jeres sprog er kapitalisme og jeg forsøger her at tale det.

Men inderst inde bløder mit hjerte for vores børns fysik og jeg forstår simpelthen ikke at I ikke tager ansvar og kan være så ignorante.

Har I ikke selv børn? Hvad blev der af forsigtighedspincippet?

Læs videre Venstre – vil I forgifte os alle sammen?

Tag noget medicin kunstner

I 2012 var der en psykiater fra Faaborg der ville tvinge mig til at spise ADHD-medicin. Jeg nægtede heldigvis da indlægsedlen sagde “ikke spise hvis du har symptomer som hjertebanken, brystsmerter, svimmelhed osv.” Jeg var meget bange. Men det var der ingen ørenlyd for og jeg mistede sygedagpengene i de tre måneder af mit liv, hvor jeg havde aller mest brug for hjælp.

Jeg havde ikke noget levegrundlag, kunne ikke snakke i telefon med kunderne og min mor måtte tage hele læsset med at fodre på mig, holde om og værne om mig, når panikanfaldene raste og blæste al liv og rationalitet ad helvedes til. Angsten kom som et lyn og jeg var invalideret. Jeg var bange for at blive skør. Jeg kunne ikke arbejde, male, gå i Netto og gemte mig under bordet når telefonen ringede.

Jobcenteret tvangsindkaldte mig til møde i en stor sal med mange mennesker og jeg fik et panikanfald midt i det hele. Oplevelsen forværrede tilstanden markant.
Jeg havde aldrig været sygemeldt før, men altid været en del af den stolte arbejdsstyrke og nu stod jeg der uden rygrad og var mindre end et “tilfælde”. Jeg ville bare forsvinde.

Snotbeholder uden styrke
I det efterfølgende år lignede jeg et ynkeligt spøgelse med kronisk gråd og ondt i brystet. Ingen måtte se mit opløste ansigt som var omdøbt til uduelig snotbeholder uden funktion. En eftermiddag fandt jeg mig selv ved siden af sengen med sovende ekstremiteter, svigtende syn og hørelse. Jeg var besvimet fordi det havde banket på døren og den oplevelse gav mig krafterne til at ville ud af det psykiske fængsel. Jeg fandt kognitive skemaer og dyrkede samtaler med andre angst-ramte over nettet. Det gjorde mig langsomt men sikkert stærkere og sammen med en velvalgt kost blev jeg modig nok til at starte det angst-konfronterende arbejde.

Jeg planlagde at tage til generalforsamling i Tullebølle Fritidspark. Det var første skridt ud i “større forsamlinger”. Jeg interesserede mig faktisk ikke en skid, men en lille gruppe fremmede mennesker var en tilpas udfordring – og de tog godt i mod mig. I dag har jeg genoprettet mit tidligere mod. Jeg har fløjet fire gange på en måned, redet, været ved lægen, tandlægen, dated en fremmed, sat grænser, råbt op, skiftet branche og været til festival og familiekomsammen. Nu mangler jeg bare at holde et pinligt foredrag for at overbevise mig selv om, at jeg godt kan tåle at blive til grin og at jeg har genvundet magten i mit eget liv.

Lyt til Peter Gøtzsche
Skrevet i det lidt koldere samfundsøkonomiske perspektiv, så ville vi have sparet et halvt års ekstra sygedagpenge for mit vedkommende og sikkert mere til, fordi jeg med psykiaterens behandling blev sendt direkte ind i et chok og tre måneder uden sygedagpenge.

Det skete da jeg bad om kognitiv terapi i stedet for medicin som udvej og hun blev vred. Jeg modreagerede med gråd og frustration og var rædselslagen for at miste sygedagpengene. Hun truede med at få mig indlagt og jeg tav klogeligt mens billederne af elektrochok florerede i mit skræmte indre – så hellere sulte.

Jeg håber Peter Gøtzsche vil gøre en stor forskel med sin nye bog. Jeg håber dem af jer som enten også har været syg, er syg eller har en pårørende, vil give Peter Gøtzsche medvind i form af opmærksomhed, likes og deltagelse i debatter. Ja måske er han unuanceret i kliniske forstand – og hvad ved jeg i øvrigt om det som lægmand. Det er klart at psykofarmaka er livsnødvendigt for mange af fysiske årsager, eller der hvor den kognitive terapi ikke slår til. Men tunge kritikere som Poul Videbæk er allerede på banen og han har selvfølgelig en pointe i at det kan være farligt kun at støtte sig til det subjektive. Men er det nogensinde sket? Har den kliniske tilgang ikke vundet slaget for længst? Hvor mange læger kan I nævne der bruger kognitiv terapi før medicin?

Vores system er gearet til lette løsninger der bider sig selv i halen samfundsmæssigt. Det er stjernedumt og synd for dem det går ud over.

Kritikken er ikke af Poul Videbæk, af specifikke læger eller behandlingsmetoder. Men af et system der får lægerne derud hvor de bliver nødt til at fokusere ensidigt.

Spørg os der lider eller har lidt. Kan I finde flest der føler sig velbehandlet eller fejlbehandlet?

Hvis du er interesseret:
Artikel i Politiken med Peter Gøtzsche – om hvordan du holder lægemidlerne fra livet

Interview med Poul Videbæk fra hans facebookside

Maleriet er et selvportræt og udtrykker følelsen af psykisk syge.

Selvportræt - følelsen af at være psykisk syg