WP_20150613_006 copyw

Jeg har overvejet nøgenløb

Jeg har overvejet nøgenløb i parken, sultestrejke og at barbere mig skaldet foran Christianborg. Jeg har grædt og set danske ørkener under de gule rapsblomster… jorden er død og jeg forstår ikke mediernes stilhed omkring vores absolut største problem – miljøet.

Jeg lover ikke at blive alt for følelsesladet – men det er svært. Bierne er ved at skride og med dem, er det altså ikke kun jordbærsmoothies og kedelig broccoli vi siger farvel til… færdigbum og farvel idioter (dig, mig, os alle sammen). Det skulle kun tage syv år. Hurtig og effektiv aflivning af planetens største skadedyr.
Den kemiske cocktail har måske ikke kun fordummet ufødte fostre og vores børn – men os alle.
Er det derfor vi ikke tænker klart? Hvor er miljødebatten i medierne!?

Selv om at emner som indvandring, virksomhedsskat og ledighed selvfølgelig er vigtige, så er der ingen udfordring større end det pis, vi har parkeret i vores egen rede. Punktum. Hvor længe kan vi fungere uden rent drikkevand? Prøv selv.

Tro mig! Inden hele Nordafrika flytter til Danmark og vi står som sild i en tønde, så vil fødevaresikkerheden alligevel være skredet og mikroplastikken har vundet over den biologiske balance. Hvis vi er heldige – er vi alle kreperede af multiresistente bakterier eller biernes himmelflugt forinden.

Tak skæbne for en gang lorte pessimisme… eller nærmere realitetssnak. Hvis du ikke i forvejen har læst bare en smule om mikroplastik, drikkevandsforurening og den kemiske cocktails effekt, så er dagen inden valget måske det rette tidspunkt.

Så til jer – kære elskede venner, facebookfrænder og læsere der stadig overvejer at stemme sort, eller til jer som brænder jeres valgkort… jeg forsøger at forstå og jeg gør det med humor. Jeg rækker hånden ud og spørger hvorfor?

Dette er ikke Alternativets officielle kommunikation – de opfører sig langt pænere end jeg gør. Dette er et udtryk for min egen personlige undren. Jeg spørger lige igen..

HVOR ER MILJØDEBATTEN I MEDIERNE?

Del gerne. Lige som du deler en dag i parken blandt træer, bier, fugle og et mangfoldigt miljø.

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/1/6/8/tamaralara.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

2 tanker om "Jeg har overvejet nøgenløb"

  1. Godt skrevet Tamara. Hvor er det vigtigt at vi forsøger at råbe befolkningen op. Det lykkedes ikke før sidste valg. Lad os håbe på næste gang – og på, at denne sorte venstreregering ikke får ødelagt alt for meget og alt for uopretteligt i dens – forhåbentlig – korte tid ved magten.

    Og til alle jer derude: gør som Tamara – skriv, tal, råb op ! Nu inden det er for sent.

    1. Tak for ros Carsten og lige over. Jeg er taknemmelig for dine skriv når de dukker op. Når mit skoleræs har lagt sig lidt, vil jeg råbe videre og har allerede lavet lidt protestmaleri med pesticidedøde væsener. De dukker nok op til foråret 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *