Om at leve på en sten – og spise brændenælder

Jeg er kunstner – ikke at det er lig med at være fattig, men indrømmet jeg er fælt meget med til at trække statistikken i en sur retning (undskyld kunstnerkollegaer).

Det har været et must for mig at bo billigt og skulle arbejde mindst muligt, for at undgå stress og fordybe mig endnu mere i kunsten. Jeg er så kostbevidst så alt helst skal være økologisk… hvilket har bidraget til at mit singlemadbudget har været helt oppe og runde 6000 kr. på en enkelt måned og revet illusionen i stykker om at leve billigt. Christ altså! Men jeg åd også som et svin og købte kosttilskud i den måned.

Nu har jeg fået nok og vil blive meget bedre til at “leve på en sten”, eller rettere, leve som en dronning, men af den overflod der er gratis at skaffe eller meget billig at købe. Jeg vil finde nogle VELSMAGENDE og ULTRANEMME retter som jeg vil dele på bloggen og here you go, den aller første af slagsen. Sig hej til…

Jernbombesuppen

3 gulerødder
3 jordskokker
3 håndfulde brændenældeskud og blade (med handsker)
3 fed hvidløg med skal

Koges i den nævnte rækkefølge, drysses med peber, hvidløgskal fjernes, suppen blendes evt. og pyntes med tosse meget persille.

Det giver en ultrasund, mættende og billig aftensmad uden tilsætningstoffer og dikkedarer. Jordskokker er det letteste i verden at dyrke. Bare køb en pakke og smid dem i jorden, så har du et bed år efter år efter år og du kan høste fra sensommer til vinter. Jordskokkerne indeholde inulin som er utroligt godt for tarmene. Det kan give sig til udtryk ved en del fisen.. hrmf! Bort set fra det, er det vidundermad, især til diabetikere.
Brændenælder er også ultra lette at få fat i eller dyrke. De må bare ikke stå for tæt på af en konventionelt dyrket mark eller en vej da de ophober tungmetaller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *