Den medicinske seer - i baggrunden bronzefennikel, forårsløg og flerårig grønkål

Den medicinske seer

Den 1. juni 2016 skete det. Jeg tog konsekvensen af min syge krop og min spiritualitet og hoppede i med begge ben. Det var ikke bare på dybt vand, men i et herligt farvand af mennesker der troede på alt fra engletal til grounding.

Den medicinske seer Anthony William påstår at han har den eneste sandhed og en hver idiot fri for vand i øret og for hvem tiøren er faldet minimum et par gange, vil sådan en udtalelse virke fuldstændig vanvittig sekterisk og små-farlig.

Jeg foretrækker altså også bøger og artikler med en tung referenceliste til nyere videnskab og derfor er det også ekstremt grænseoverskridende for mig at følge en enkelt persons idé.  Folk nærmest reagerer med vrede og hovedrysten. Især læger og gruppeledere på facebook af andre sundhedsidéer.

Ikke desto mindre står jeg 2½ måned efter og har smidt kropslige pestilenser som hovedbundseksem, refluks, Jeg har mindre lysfølsomhed og natteblindhed og symptomer som hjertebanken og svimmelhed er mindsket til næsten ingen. Jeg er heller ikke gul i huden længere og faktisk oplever jeg også en markant forbedring i min hukommelse. Hvor jeg før ikke en gang kunne huske min huskeliste, kan jeg lige pludselig helt undvære den i Fakta, Rema og Brugsen som alle skal besøges med hver deres særlige varer in mente. Efterfølgende kan jeg stoltsere ud i bilen, smile af min imponerende memorering og et komplet indkøb med over 10 units. Fuldstændig selvhusket og uden krøllet papir. Hurra altså!

Det er helt vildt når man tænker på at jeg i foråret måtte sygemeldes med markant nedsat kognition, hjertebanken, svimmelhed og et hav af andre ting. Jeg kunne ikke huske navne på selv de nærmeste venner og koncentrationen var også røget sig en gedigen tur.

Jeg har faktisk været en on-off syg person længe, Ikke at jeg gider beskæftige mig med det eller endnu vigtigere – plage dig med det. Hvem gider være syg i hele taget?

For de fleste af os sker det først når kroppens gradvise forværring pludselig opfører sig som et anker fra et fragtskib og dødvægten gør det svært at gennemføre hverdagen.

Og det var netop derfor at jeg endte med at hoppe ud på dybt vand denne sommer. For der var ingen hjælp ellers. En stofskiftegruppe på facebook bidrog til et halvt års selvstudie i stofskifterelaterede sygdomme, kampen om naturligt thyroid og en lille fortrøstning om at få det lidt bedre på livslang medicin. En anden gruppe på facebook påstod at jeg havde borrelia og gav mig troen tilbage på at jeg selv kunne helbrede mig via urter, men vejen var lang og fuld af dyre tests og smerter. Jeg blev fed og sløv af cannabisolie og ruineret af tilskud. De sidste seks besøgte læger har heller ikke bidraget til andet end forværring fordi de alle har hentydet at sygdommen udelukkende sad i mit hovede og de ville ikke tage de prøver jeg ønskede. Selvfølgelig sad sygdommen i hovedet. Den sad jo alle steder i min krop. Hvordan at lægerne har kunnet splitte mine symptomer af i fraktioner og ikke reagerede på helhedsbilledet er mig stadig en gåde. Anæmi, gul i huden, kronisk blærebetændelse… det er jo helt vildt psykisk. Eller?!

Jeg er desværre langt fra alene om den her triste rejse. Vi er uhyggeligt mange – desværre.

Derfor er det måske oplagt at påstå jeg og tusindevis af andre er torskedumme ofre og derfor taknemmeligt bider på Anthony Williams overbevisende krog.

Ikke desto mindre er mit helbred det bedste og vigtigste bevis for mig. Længere er den altså bare ikke. Jeg har været kronisk syg i 30 år og i de sidste seks år har det eskaleret i en grad så jeg ikke har kunnet være i min egen krop.

Jeg har fået det bedre af enkle kostændringer og tilskud som giver mening. Ingen dyre ture til tyskland eller angstprovokerende ture til flere specialister. Anthony William fortæller om hvordan at mikrobiotikaerne på frugterne hjælper os til sundhed, han underviser os i at holde os væk fra forurenede fødevarer og hvordan vi renser os selv fra tungmetaller, pesticider og meget andet. Godt nok er det en ånd der taler til Anthony, men for mig er der ingen hokus pokus i at et vildt blåbær f.eks. indeholder langt flere fytokemikalier end videnskaben er kommet frem til. Det giver fuldstændig mening. Og sådan er det hele vejen igennem hans landskab af viden. Alt giver mening.

Hej til sellerijuice, vilde blåbær, spirulina, spinat, hyben og alt det jeg alligevel går og stoler på af synergieffekter fra naturen. Kald mig religiøs eller torskedum. Tiøren er faldet for mig og mit helbred.

Jorden er ikke flad længere og selv om at videnskaben måske vil påstå noget andet, så har jeg trukket mit anker og tilladt  hver en celle i min krop at drive mod nye horisonter.

 

12 tanker om "Den medicinske seer"

  1. Hej Tamara
    Jeg var heldig og støde på din historie her på nettet og det har været inspiration til at jeg også kom i gang med at læse Anthony Williams bøger og nu prøver og leve efter hans kostvejledninger.
    Jeg blev rigtig syg i maj 2017 og troede det var influenza men blev ved med og have det rigtig dårlig og blev indlagt og efter en længere undersøgelse og mange prøve finder de ud af det var EBV. Lægerne gør så ikke mere og siger det går over af sig selv med tiden men jeg har være omtåget og meget træt siden + en del smerter i muskler og led. Endelig finder jeg så en mulighed for selv og gøre noget ud over og sove altid.
    Har nu været i gang 2½ uge med kosten og vil lige høre om hvor langtid du var på den før du kunne mærke de første ændringer ?

    Hilsen Peter

    1. Hej Peter, beklager! Jeg har først set din besked nu. Jeg håber allerede nu at du kan mærke forskellen nu? Jeg levede 100% på AW-kost eller hvad vi nu skal kalde den, i et års tid og blev fuldstændig symptomfri. Desværre har jeg voldsomt travlt og er tilmed på røven – hvilket gør at jeg får købt en masse lorte mad og falder i. Under de perioder kommer nogle af symptomerne snigende tilbage. Især mine ben og trætheden driller i de perioder. Men har jeg råd til frisk grønt, så kommer jeg hurtigere på benene nu. Er du på Facebook? I så fald er der masser af grupper tilknyttet den medicinske seer hvor folk mødes og deler erfaring. Nogle mærker hurtigt bedring, men hos andre har vira og kryb desværre taget overhånd og det tager meget længere tid. Det hele kommer an på hvor hårdt ramt du er og hvor god du er til at holde dig til den kost der skal gøre dig rask. Fx. falder jeg hele tiden i med kaffe og mælk og i de perioder har jeg det markant dårligere.

  2. Hej Tamara. Tak for et godt indlæg. Godt at høre det går dig godt. Jeg arbejder også med de teorier, og tror fuldt og fast på at det hjælper. Jeg har også fået det bedre, men der er vist lang vej endnu for mig. Jeg har været udsat for noget der ligner en medicinforgiftning og har i den forbindelse bl.a. fået diabetes 2, hvor mit blodsukkertal ikke vil falde igen. Men jeg arbejder videre og går også og tager mig sammen til 28-dages kuren.
    Jeg har lavet en genvej på min telefon i forbindelse med en liste over de tilskud der er nævnt i “Den medicinske seer”, som jeg mener at have set på den side her. Men når jeg vil bruge genvejen, finder den din side men liste er der ikke mere. Er den blevet slettet?

    1. Sikke en tur Ulla. Medicinforgiftning lyder bestemt ikke for sjov. Jeg ved der er mange der er blevet symptomfrie med diabetes 2 via kosten, så jeg håber også det lykkedes for dig. Lad mig endelig høre hvordan det går! Vi er mange der er samlet i en facebookgruppe “Den medicinske seer – fødevarer og fif”. Den liste er oprindeligt derfra og jeg tog en backup her på siden som jeg glemte at gøre privat. Det er nemlig to andre der har forfattet den, jeg har kun tilføjet til den. Hvis du ikke er på facebook kan jeg lige forhøre mig om jeg må smide den her på siden

  3. Godt skrevet Tamara. Tiøren er også faldet for mig og mit helbred. Jeg er rigtig dårlig og jeg satser på AW, fordi det også lyder totalt logisk for mig. Jeg går i gang med de 28 dage her den 20.11.2016 og så er det bare roret i vandet……derudaf. Og jeg glæder mig, afsindigt. Til igen at få energi, hukommelse osv tilbage. Tilbage til LIVET

    1. Tusind tak for dine ord Sanne. Du er sej hvis du gennemfører de 28 dage. Så stærk har jeg ikke været endnu. Er med i en gruppe på fb hvor flere følges ad. Nogle har fået det rigtig skidt før de fik det bedre i løbet af de 28 dage. Andre – som jeg er bare startet stille op, hvor vi har skiftet de dårlige fødevarer ud med de gode. Sender dig lige et kæmpe kram på din vej tilbage til livet og tak for kommentaren

  4. Skønt at finde en med erfaring 🙂 Jeg er netop selv startet midt i oktober, selv om jeg, som du, også havde det lidt hårdt med en, som siger han har sandheden. Jeg kunne dog mærke, at jeg hele tiden har vidst meget af det han skriver, nu bliver vigtigheden bare tydeliggjort i hans bog.
    Lever du mest af de rå grøntsager eller tilbereder du dem også?

    1. Hej Eloneh – beklager! Jeg har slet ikke set din kommentar her. Ja det er skisme svært lige at sluge påstande om sandheder, men jeg må tilstå at han har fået alle brikker til at falde på plads igennem min mange årige søgen og spørgen igennem sundhedsvæsenet og siden hen den alternative verden. Sådan noget som ammoniakgennemtrængelighed, at hjernen består af glukagen osv. osv. giver fuldstændig mening og nu her flere måneder efter start, så er jeg tæt på at vil kalde mig rask.

  5. Fantastisk kreativ formuleringsevne, Tamara, det er en fornøjelse at læse dine overvejelser. Og ikke mindre fornøjeligt, at det reelt har hjulpet dig at give den en skalle med den medicinske mad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *