13247761_10154213432483114_9053469118460837933_o

Der røg din sædkvalitet din idiot og velkommen til d. 6. masseudryddelse

So Long, and Thanks for All the Fish og farveller Polle.
Det er egentlig okay, for jeg er ikke vild med tanken om at få børn med deforme kønsorganer alligevel. Så for mit vedkommende kan den 6. store masseudryddelse sådan set bare tonse derud af.

Jeg vil hore lystigt, drukne mig i god vin og råbe røv sammen med alle idioterne. Jeg vil glemme mit ansvar lige som alle andre der alligevel ikke gør en skid. Forblindede følger vi letfordøjelige TV-programmer, spiser vingummibamser og passer den tomme øverste etage med tørklædedebatter og Kählervaser mens skibet synker.

Men for fanden, selv om at “vi har det lige så hyggeligt” – så kender jeg jo et barn. Og naboens unge er nu også sød når han vælter rundt i pesticidepytterne på marken. Jeg har også en fidus for naturen og føler et medansvar når jeg ikke længere kan få øje på admiralen og andre sommerfugle jeg husker fra min barndom. Eller når bierne i haven går fra at passe bestøvningen til at være sjældne gæster og at jeg selv må ud og fedte med penslerne.

Det er voldsomme kræfter der er i spil nu og jeg er bange. Rigtig bange. Naturen er det eneste sted min pulsfrekvens kan ramme de 60 og helt egoistisk – så kan mandefavnen sådan set godt rende og hoppe når vi står midt i den 6. masseudryddelse. Pyt med ham og hans sædkvalitet.

Sådan næsten da. For på trods af min efterhånden grimme misantropiske tilgang, så føler jeg mig alligevel forpligtet til at informere om at pesticider kan give dårlig fertilitet og deforme kønsorganer. Det er måske en gammel nyhed – men det absurde er at samtidig med at jeg skriver dette, så er EU i gang med at drøfte forlængelsen for brugen af glyphosat, mens forskere alarmerer om “skræmmende” fald i danske mænds sædkvalitet. Hvad blev der af menneskets logiske sans? Dets evne til at reflektere og af sikkerhedsprincipperne? HVAD BLEV DER AF FOLKEPROTESTEN?

Er der mon en sammenhæng mellem pesticider og faldet i mænds sædkvalitet eller er jeg bare en konspiratorisk sølvpapirshat der gør alt for at lægge mig ud med Danmarks rigeste og mest magtfulde interesseorganisationer? Svaret er NEJ for pokker og vågn nu op for helvede.

Sædkvaliteten er faldet med 50-60% de seneste 25 år og prostatakræft-tilfældene er steget i samme periode. Man har fundet ud af at der er en forøget risiko for at få cancer hvis man har en cocktail af pesticider i sig.

Hurra for en fest. Jeg tror lige jeg snupper en tår markvand fra Kählervasen.

»Hanfostre får ikke alene skader af hormonforstyrrende stoffer hver for sig – der er også en ekstra kombinationseffekt i form af dårligere indlæringsevne og lavere sædkvalitet. Det kommer bag på os, at effekten er så tydelig,« Citat fra professor Ulla Hass – forskningsleder i Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering ved DTU Fødevareinstituttet. (hele artiklen kan læses i link herunder).

Ulla og hendes forskerkollegaer har udsat rottemødre for pesticider og så testet deres afkom ved at lade dem svømme efter en belønning. Dem uden pesticidemødre havde bedre sædkvalitet og var meget bedre til at finde frem.
Måske er det dét der er sket? Dagens ledere er i virkeligheden bare dårlige svømmere? Vi må tilgive dem!

De er ganske enkelt blevet for dumme til at finde frem til holdbare løsninger og jeg må med angst konstatere at miljøstyrelsen  er løbet tør for elitesvømmere.

I 2012 ville miljøstyrelsen gå i dialog med forskerne fra DTU. Der skulle være et udredningsarbejde i gang. DTU fik en bevilling på 35 millioner til at lure på de der hormonforstyrrende stoffer i kombination med hinanden. Er der sket en skid? Har du hørt noget? Jeg har ikke.

Fødevarestyrelsen mente også at der skulle ske noget på EU-plan hvis grænseværdierne skulle reguleres.  Danmark skulle skubbe på for en fælleseuropæisk metode til at vurdere kombinationseffekter sagde de. Men hvor skubbede de henne? Har du set noget skubbe?

Jeg tror de skubbede ansvaret fra sig og i mellemtiden går vi andre rundt og bliver dårligere svømmere, føder idioter og venter på at masseudryddelsen kan fås på netflix i 6 sæsoner.

————————NÆSTEN SLUT PRUT———-
Skriv gerne under på at forbyde pesticider i Danmark inden du smutter!

Eller join up i den summende folkeprotest på Facebook

——————————————————
Kilder
Cocktail af pesticider fra landbruget kan forringe mænds indlæring og fertilitet
Forfattet af Sybille Hildebrandt i Information
https://www.information.dk/indland/2012/11/cocktail-pesticider-landbruget-kan-forringe-maends-indlaering-fertilitet

Pesticides on Fruit Are Destroying Your Sperm
Af Lauren Rothman udgivet på vice.com i 2015
Udsnit fra artiklen:
“A new study by doctors at the Harvard School of Public Health, appearing in the most recent issue of the journal Human Reproduction, demonstrates that men who eat produce with high levels of pesticide residues may be less fertile.”

“according to Niels Skakkebaek, a fertility expert at the University of Copenhagen, the chemicals have been engineered to kill living organisms. Therefore, it’s not surprising that they could alter the structure of the germ cells that produce sperm and eggs, Skakkebaek told Newsweek on Monday”

https://munchies.vice.com/en_us/article/9agjkd/pesticides-on-fruit-are-destroying-your-sperm

Danske mænds nedsatte sædkvalitet
Artikel på Ingeniøren.dk, forfattet af Magnus Bredsdorff. Udsnit fra artiklen og link herunder:
“Kun 23 procent af de unge, danske mænds sæd holder topkvalitet, konkluderer Rigshospitalet på baggrund af verdens største undersøgelse, der omfatter 15 års danske sædprøver”

Forskning af Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion og konstaterer, at tre ud af fire unge danske mænd nedsat sædkvalitet.

»Det her er verdens største undersøgelse af sædkvalitet, og budskabet er, at det ser skidt ud,« siger overlæge Niels Jørgensen, førsteforfatter på den videnskabelige artikel om sædkvaliteten, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal Open.

https://ing.dk/artikel/bekymrede-forskere-tre-ud-af-fire-danske-maend-har-nedsat-saedkvalitet-132309

Tal og facts i Danmark Naturfredningsforenings blad “sådan ligger landet”: http://www.dn.dk/om-os/publikationer/sadan-ligger-landet/

Lidt om den 6. store masseudryddelse:
“Forskere mener nu, dvs. i 2015, at vi står midt i den sjette store massedød og at den er forårsaget af menneskelige aktiviteter som
inddragelse af landområder til landbrug, skovning og bosættelse,
introduktion af invasive arter,
kulstofudledning der medfører klimaændringer og forsuring af
havene og anvendelse af giftige kemikalier der ændrer og forgifter økosystemer.”

Citat Wiki
https://da.wikipedia.org/wiki/Masseudd%C3%B8en

Berlingeren – Forskere frygter økologisk kollaps
https://www.b.dk/globalt/forskere-frygter-oekologisk-kollaps-europas-insekter-forsvinder

Information – Insektdød varsler økologiske armageddon
https://www.information.dk/udland/2017/10/insektdoed-varsler-oekologisk-armageddon-ogsaa-danmark?lst_artfrnt

Globalen – Insekter styrer mod dommedag
http://www.globalen.dk/single-post/2017/10/18/Massiv-tilbagegang-f%C3%A5r-forskere-til-at-advare-Insekter-styrer-mod-dommedag

Nedsat intelligens:
http://politiken.dk/forbrugogliv/art6174783/International-forskning-afd%C3%A6kker-blind-vinkel-Pesticider-kan-skade-b%C3%B8rns-hjerner

 

13 tanker om "Der røg din sædkvalitet din idiot og velkommen til d. 6. masseudryddelse"

  1. Husk at læse andet end overskriften.

    Danske mænds sædkvalitet er dårlig men ikke forringet siden 1995

  2. Lige så absurd er det vel, at både 2- og 4- benede “babyer” i “sundhedens ” hellige navn sprøjtes med giftige cocktail-v
    acciner..- Medicinalindustriens mafia SKOVLER penge ind for at holde os syge efter deviser DEN ENES DØD, DEN ANDENS BRØD. – GI’R DET MÅSKE MENING ?? – iMMUNFORSVAR, HORMON – OG NEUROLOGISKE SYSTEMER BLIVER ØDELAGT. – Og det kalder man “FOREBYGGENDE” – JA, FOR MAFIAENS PENGEPUNG.

  3. Jeg vil give dig ret i, af nogle landmænd ikke overholder reglerne, men hvad gør vi selv? Bruger tonsvis af balsam, skyllemiddel, vasketabletter, klorin, Round Up
    Dommedag er hver enkelt ansvarlig for.

    1. Kære Ulla, tak for din respons. Jeg kan selvfølgelig kun svare på egne vegne, men jeg har et stort netværk og mange af dem er yderst bevidste. Jeg selv kører elcykel, bor i et gammelt genbrugshus, varmer vand på brændeovnen, bader i regnvand i en tønde, bruger ingen kemi, sanker meget mad i naturen, dyrker min have som jeg også tisser (gøder) i og så videre og så videre. Det er faktisk sjovt så langt man kan komme i velvære hvis man tænker bæredygtigt og næstekærligt. Måske finder landmanden også glæden i den livsstil igen på et tidspunkt. Det var jo sådan set det han kom fra

    2. Ja. Og derfor Skal vi netop som du siger, alle igang med at rydde grundigt op i de usunde vaner og lade være med at købe de produkter der skader miljøet. Det kan jo lade sig gøre nu! der bliver efterhånden lavet ret mange giftfri produkter og der er ret mange af os som prøver at være konsekvent med at undgå at støtte noget der er skadeligt for miljøet.

  4. Endelig – endelig – endelig – rigtige ord sat rigtigt sammen, og rammer plet i det rod vi har lavet gennem tiden.
    Danmark er ikke et landbrugsland, hvis vi ikke kan dyrke landbrug på en ordentlig måde, og uden at forgifte befolkningen i stedet for at brødføde den.
    Det her handler ikke længere om landmændenes overlevelse, og hvor synd det er for dem, hvis gården ikke længere er rentabel, det handler om vores alle sammens overlevelse i bogstaveligste forstand.
    Men selvfølgelig er det ikke nok, at Danmark nedlægger forbud mod roundup mm. , men nogen skal jo starte, og så lad der dog bare være os.

    1. Tak for dit indlæg. Jeg er meget enig med dig og der er mange gode bud på hvordan landbruget kan ændres så det bliver mere bæredygtigt. Her et citat fra Jørn Trabjers blog:

      “Jo, økologi kan godt brødføde verden. Verden mangler ikke mad, men en mere rationel udnyttelse af de arealer, vi har – sammen med bæredygtige dyrkningsformer, som genetablerer muldlaget og som bonus binder CO2 i jorden. Jo, økologi er bæredygtigt. Mere end kemibaseret industridrift – hvis man altså ikke ”glemmer” vigtige tal i regnestykket…
      Nej, pesticider er IKKE ufarlige. Heller ikke under grænseværdierne. Det er meget det sundhedsmæssige aspekt, coop’s kampagne går på, så det er et vigtigt punkt i debatten.
      Der er al for meget forskning, som peger på helbredsmæssige risici ved pesticider, til at vi kan sidde det overhørig.
      Hvis man overhovedet skal tage videnskabelig metode og evidens alvorligt, er den eneste rimelige konklusion, at pesticider helt generelt udgør en helbredsmæssig risiko for mennesker. At politikere og brancheorganisationer igen og igen påstår det modsatte er simpelthen uansvarlighed og skrupelløshed på et helt uacceptabelt niveau.
      I forhold til økologi generelt er der ingen tvivl om, at økologisk drift stadig kan udvikles og forbedres, så det bliver endnu mere bæredygtigt for natur og mennesker. Det er dér vi skal lægge vore kræfter.”

      https://www.jorntrabjerg.info/sin…/2017/10/12/%C3%B8kologi

  5. Det er dybt beskæmmende og tragisk. Virkligheden overgår fantasien. Hvad er det for en verden, vi efterlader – og hvilken ret har vi til at ødelægge naturen på denne måde?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *