Kategoriarkiv: Bøger

Advarsel – hovedpersonen wanker en del!

Sådan skrev hun til mig. Altså min søster vel og mærket. Hun er forfatter og har begået en skøn ungdomsfortælling om homoseksuelle Matthias der kæmper med at springe ud af sit temmelig fastlåste skab – og det på trods af at vi lever i en tid hvor man er en smule kikset hvis man ikke har en homoven eller to.
Faderen er ramt af PTSD og det gør at Matthias er hundeangst for at vække et af hans uforudsigelige raserianfald. Nyheden om at han er bøsse ville potentielt kunne udslette familien bestående af mor, far, to søstre og Matthias selv.
I starten af bogen oplever vi hvordan Matthias kæmper i mod sin homoseksualitet. Han nedlægger damer, faker sig igennem sexscener (som jeg som søster selvfølgelig kun meget let skimmer).

Et af veteranfaderens vredesudbrud bliver pludseligt til vold og derfor er det da også velbegrundet når Matthias og hans ene storesøster en dag lægger planer om at flytte hjemmefra. Søsteren er lidt for hurtig ved hans PC og hun opdager at han chatter med en mand. Han afsløres dermed for første gang og her får I et lille uddrag fra bogen s. 58-59:

Hun grinede og gik hen mod døren. Jeg blev bange for at hun skulle åbne den, og at hemmeligheden ville smutte ud af sprækken til virkeligheden bagved. Sive ned ad trappen og ned til far.”

Man gennemlever en følelses-rollercoaster som kun en ung teenager med skjult homoseksualitet kan gennemleve.
Matthias er fuld af forvirrende tanker og størstedelen af hans selvkommenterende ytringer er da også utroligt negative.

Men heldigvis skifter tonen – for en stund. Han forelsker sig i en fremmed på nettet og drømmer om mandenumse, mens han boller sig igennem en kvalmende seksuel debut med en pige. Selvsamme aften kulminerer med et vredesudbrud fra faderen som tricker Matthias til at føle sig mere forbundet med den fremmede på nettet.

Han åbner sig op, bliver personlig og sender en langt følelsesladet chatbesked over et chatroom og tidligere på en lejrskole i Ribe, har Matthias endda sendt et pikbillede – to essentielle grænser er overtrådt.

Han er nu så fyldt med lede over at lade som om at han er alt andet end “bæskubber” og “bagdørsindianer” at frustrationerne tårner sig op sammen med hans fars iskolde påvirkning.

Seksuel usikkerhed, ungdom og internettet er en svær størrelse. Men emnerne håndteres fint her på en grov men realistisk facon som gør det troværdigt over for teenagere, som trods alt bevæger sig frit i skolegårdenes hårde verbale rum.

Mon ikke de fleste teenagere allerede har stødt på anonyme profiler med navne som: [M30cm], [StorPikAmager] og [Henrik25]?
I min teenagetid fandt man dem på træfpunkt over telefonen. Det var virkelig klamt at høre deres stemmer. I dag napper man dem i chatrooms med følgende muligheder for Skype, parkbesøg og måske endda stalkeri.

Selvfølgelig vil jeg ikke komme nærmere ind på handlingen, men man får sig en god omgang pageturneri sammen med den unge selvbitre Matthias og bliver i den grad grebet og mindet om vigtige ting som internetsikkerhed, om skrøbelige teenagesind og dét at være medafhængig og offer for en psykisk syg.

Som kvindelig læser kan jeg ikke lade være med at tænke over, hvilke mænd der med kvalme har faked sig igennem “hede” episoder med mig. Der har potentielt været flere uudsprungne bøsser i mit ungdomskølvand end i Mathhias cremefarvede begyndervand (som i bogen findes i riiiiigelige mængder).

Uanset hvad er jeg taknemmelig for at lære en ung teenagemand at kende og jeg får lyst til at kramme alle 16 årige drenge på min vej fremadrettet. Hvor må det være svært at håndtere ensomheden som ung i dag.

World Wide “Spermy” Web en naturlig faldgrube. Hvis jeg var mor ville jeg fluks sætte afkommet til at læse “Er du okay, Matthias?” men jeg ville nok også bede mit teenagebarn om at nøjes med at skimme sexscenerne og lukke øregangene når de grimme ord flyder frit ud over siderne – men de er let læste, så det går stærkt og mon ikke det grimme sprogbrug egentlig bare matcher den føromstalte skolegård?

Matthias er en del af en serie der foreløbigt rummer 3 bøger. De to andre hedder “Er du okay, Marie?” og “Er du okay, Fie?”.

I øvrigt lige en stor ros til forsideillustratoren. Bøgerne er jo næsten spiselige! Se hele bogen på Anika Eibe side

Den medicinske seer

Den 1. juni 2016 skete det. Jeg tog konsekvensen af min syge krop og min spiritualitet og hoppede i med begge ben. Det var ikke bare på dybt vand, men i et herligt farvand af mennesker der troede på alt fra engletal til grounding.

Den medicinske seer Anthony William påstår at han har den eneste sandhed og en hver idiot fri for vand i øret og for hvem tiøren er faldet minimum et par gange, vil sådan en udtalelse virke fuldstændig vanvittig sekterisk og små-farlig.

Jeg foretrækker altså også bøger og artikler med en tung referenceliste til nyere videnskab og derfor er det også ekstremt grænseoverskridende for mig at følge en enkelt persons idé.  Folk nærmest reagerer med vrede og hovedrysten. Især læger og gruppeledere på facebook af andre sundhedsidéer.

Ikke desto mindre står jeg 2½ måned efter og har smidt kropslige pestilenser som hovedbundseksem, refluks, Jeg har mindre lysfølsomhed og natteblindhed og symptomer som hjertebanken og svimmelhed er mindsket til næsten ingen. Jeg er heller ikke gul i huden længere og faktisk oplever jeg også en markant forbedring i min hukommelse. Hvor jeg før ikke en gang kunne huske min huskeliste, kan jeg lige pludselig helt undvære den i Fakta, Rema og Brugsen som alle skal besøges med hver deres særlige varer in mente. Efterfølgende kan jeg stoltsere ud i bilen, smile af min imponerende memorering og et komplet indkøb med over 10 units. Fuldstændig selvhusket og uden krøllet papir. Hurra altså!

Det er helt vildt når man tænker på at jeg i foråret måtte sygemeldes med markant nedsat kognition, hjertebanken, svimmelhed og et hav af andre ting. Jeg kunne ikke huske navne på selv de nærmeste venner og koncentrationen var også røget sig en gedigen tur.

Jeg har faktisk været en on-off syg person længe, Ikke at jeg gider beskæftige mig med det eller endnu vigtigere – plage dig med det. Hvem gider være syg i hele taget?

For de fleste af os sker det først når kroppens gradvise forværring pludselig opfører sig som et anker fra et fragtskib og dødvægten gør det svært at gennemføre hverdagen.

Og det var netop derfor at jeg endte med at hoppe ud på dybt vand denne sommer. For der var ingen hjælp ellers. En stofskiftegruppe på facebook bidrog til et halvt års selvstudie i stofskifterelaterede sygdomme, kampen om naturligt thyroid og en lille fortrøstning om at få det lidt bedre på livslang medicin. En anden gruppe på facebook påstod at jeg havde borrelia og gav mig troen tilbage på at jeg selv kunne helbrede mig via urter, men vejen var lang og fuld af dyre tests og smerter. Jeg blev fed og sløv af cannabisolie og ruineret af tilskud. De sidste seks besøgte læger har heller ikke bidraget til andet end forværring fordi de alle har hentydet at sygdommen udelukkende sad i mit hovede og de ville ikke tage de prøver jeg ønskede. Selvfølgelig sad sygdommen i hovedet. Den sad jo alle steder i min krop. Hvordan at lægerne har kunnet splitte mine symptomer af i fraktioner og ikke reagerede på helhedsbilledet er mig stadig en gåde. Anæmi, gul i huden, kronisk blærebetændelse… det er jo helt vildt psykisk. Eller?!

Jeg er desværre langt fra alene om den her triste rejse. Vi er uhyggeligt mange – desværre.

Derfor er det måske oplagt at påstå jeg og tusindevis af andre er torskedumme ofre og derfor taknemmeligt bider på Anthony Williams overbevisende krog.

Ikke desto mindre er mit helbred det bedste og vigtigste bevis for mig. Længere er den altså bare ikke. Jeg har været kronisk syg i 30 år og i de sidste seks år har det eskaleret i en grad så jeg ikke har kunnet være i min egen krop.

Jeg har fået det bedre af enkle kostændringer og tilskud som giver mening. Ingen dyre ture til tyskland eller angstprovokerende ture til flere specialister. Anthony William fortæller om hvordan at mikrobiotikaerne på frugterne hjælper os til sundhed, han underviser os i at holde os væk fra forurenede fødevarer og hvordan vi renser os selv fra tungmetaller, pesticider og meget andet. Godt nok er det en ånd der taler til Anthony, men for mig er der ingen hokus pokus i at et vildt blåbær f.eks. indeholder langt flere fytokemikalier end videnskaben er kommet frem til. Det giver fuldstændig mening. Og sådan er det hele vejen igennem hans landskab af viden. Alt giver mening.

Hej til sellerijuice, vilde blåbær, spirulina, spinat, hyben og alt det jeg alligevel går og stoler på af synergieffekter fra naturen. Kald mig religiøs eller torskedum. Tiøren er faldet for mig og mit helbred.

Jorden er ikke flad længere og selv om at videnskaben måske vil påstå noget andet, så har jeg trukket mit anker og tilladt  hver en celle i min krop at drive mod nye horisonter.