Kategoriarkiv: Næsten gratis mad

Gratis mad, eller meget billig mad. Noget som en skovbums kan ernære sig af uden at få vitaminmangel

Maki ruller med judasører

Det er faktisk muligt at nørde en lidt sundere udgave af en norirulle sammen. Her får du mit bud.

Du skal bruge:
Nori
Judasører (for konsistens og gode mineraler)
Quinoa
Mandler
Soltørrede tomater
Olivenolie
Hvidløg
Purløg
Æblecidereddike
Ahornsirup
Vaniljepulver
Sesamfrø
Salt og peber

Fremgangsmetode
(1) Kog quinoa og judasører i saltet vand.
(2) Mens det køler, laver du en nøddepesto af lige dele blendede mandler og soltørrede tomater. Smid olivenolie, hvidløg, salt og peber i efter smag og konsistens.
(3) Når quinoablandingen er afkølet skal du smage det til med ahornsirup, æblecidereddike og vanilje.
(4) Læg blandingen på noripladen, smør den ud i et tyndt lag og giv den efterfølgende en tyk streg med nøddepestoen.
(5) Giv pladen et let strøg med sesamkerner og klip så purløgene over.. brug riiiigeligt.

Mælkefri yoghurt

Sankemad er det måske ikke, men nemt og sundere end så meget andet. Morgenmad behøver ikke være svært og kedelig.
Her er en lækker snyde yoghurt helt uden mælkeprodukter og så tager det kun 10 minutter!

Til 2 personer

2 modne bananer
1 dåse øko kokosmælk
3 avokadoer
2 tsk. mandelessens eller anden essens efter smag
½ tsk. fint havsalt
2 tsk. ahornsirup

Blendes og køles – og så er “yoghurten” klar.

Jeg har valgt at toppe min med granatæble og smørristede mandler.. mums!

Opskriften er en variant inspireret fra bogen “Stenalderkost” af Diane Sanfilippo

Jordskokken – verdens nemmeste fest

Den indeholder nemlig C og K-vitamin, er lettere at dyrke end skvalderkål, smager som sprøde kastanjer på en frisk oktobermorgen og formerer sig som bare fanden. Men hvad stiller vi op med den?

jordskok_fugtig-300x134Jordskokker holder sig godt i fugtige omgivelser

Mine tarme er til party

Der er kryds i kalenderen, håret er sat og jeg skal mødes med alle mine smukke og succesfulde venner der med garanti har lovende netværksforbindelser med sig. Men jeg har noget med til dem.

Prutmave! Og den er ikke bare sådan bønne-agtig… nej, den er konstant og højlydt.
Det er fordi jeg lavede mig en gang vidunderlig jordskokkemos i går. Jeg kunne simpelthen ikke lade være. Knoldene smager himmelsk rå, kogt med persille, bagt med smør, ghee, smagsneutral kokosfedt eller hvad du nu ønsker. Jordskokken kan bruges som mos, puré, som chips… som alting.

I med- og modvind

Men den kan også noget andet. Hvis dine tarme ikke har en bakterieflora der sparker, ja… røv, så vil jordskokkerne lynhurtigt afsløre det og give en håndsrækning.  Jordskokken er nemlig ren kærlighed for tarmen og hjælper fordøjelsen. Der er inulin i jordskokken som gør at vi ikke får problemer med blodsukkeret og diabetikere kan få stor glæde af den. Men inulinen har åbenbart også den egenskab at vi kommer til at prutte.

Den gærer og fremmer bakteriekulturen, så det kan høres og er man lidt lystig, kan man med fordel spise godt med jordskokker dagen inden man vil underholde til en fest.
Det er mere acceptabelt at gå ud og ryge og tale om ægteskabsproblemer, end det er at stå og prutte. Lad os lave om på det nu!

————————————————–

Kilder:
fooduniverse.dk
food.au.dk