Opråb for naturen

Jeg bliver sådan rigtigt kælder-ked-af-det hver gang nabobonden hiver den store sprøjte frem. Han slår biodiversitet ihjel og han slår os mennesker (langsomt) ihjel med sit levebrød. Jeg forstår simpelthen ikke at han frivilligt bliver ved med at insistere på retten til at skade os alle, fordi det foregår på “hans egen jord”.

Jeg har før måttet sadle om og tænkt nyt. Hvis jeg kan – så kan den konventionelle landmand også. Han mangler bare værktøjerne.

Derfor bidrager jeg til debatten hver gang jeg kan slippe afsted med det. Nogle trækker klimakortet når jeg taler om økologi. De siger “Økologi skaber mere CO2”.

Jeg mener ikke kun at flertallet skal spise mindre kød, jeg mener også at de helt store luksusmennesker skal skrue ned.  Hvorfor er det flertallet der skal slukke for julelyset og lever af klimakorrekte melorme, når den rigeste klasse opfører sig som om alle naturlove, fællesskabets ånd og alt levendes sammenhæng ikke vedkommer dem?

Den rige klasse der for hyggens skyld flyver fra den ene ende af verden til den anden, for at nyde en middag? Eller sender en luksusbil i omløb om solen. Eller bruger deres direktørbonus på en nybygget luksusvilla et sted i Sydamerika. Et sted  hvor de så i øvrigt lige har kunnet tjene kassen på at fælde store arealer af regnskov?

Der er flere måder at tage fat i naturens krise på.