Tag-arkiv: adhd

Et personligt brev om ulighed fra prekariatet

Kære Brian Mikkelsen,

Hurra for afskaffelsen af nøddeafgiften. Uendelig stor ros for den mest fornuftige beslutning i nyere tid. Desværre er det sådan cirka også den eneste lille nød du knækkede for mig.

Jeg har kigget på jeres erhvervsudspil og jeg kan ikke se hvordan iværksætterne på bunden kan få hjælp.
Tidligere har jeg arbejdet som freelance konsulent og grafiker med succes, men i dag er jeg en 37 årig studerende – fordi:

1. Jeg har været syg, er psykisk sårbar og tåler ikke længere åbne kontorlandskaber.
2. Jeg studerer som fjernkursist og er taknemmelig for løsningen. SU’en er dog svær at leve for, men nødvendig – fordi min B-indkomst endnu er for lav.
3. Jeg er godt i gang med dét der kan forsørge mig fremadrettet (microstockindustrien) – men det kræver et års fuldtidsarbejde.

Udfordringen er at jeg har ADHD og studiet kræver utroligt meget af mig. Men friheden, stædigheden og angsten for systemet gør at jeg ikke har søgt kontanthjælp endnu.
Hver dag er jeg radbrækket i ryggen af det dobbelte fuldtidsarbejde foran pc’en. Jeg har i gennemsnit 1250 kr. om måneden til mad, tøj og diverse. Jeg henter meget af min mad i naturen, for ellers kan det ikke lade gøre. Microøkonomi behøver ikke være slemt, men jeg har ikke været til tandlæge i flere år, der er huller i mange af mine sko, jeg har ikke længere råd til varmt vand og for at toppe kummerligheden, må jeg spise fødevarer som jeg ikke tåler. Det ville være okay hvis jeg ikke havde så travlt, for så ville jeg kunne arbejde pengene hjem andetsteds. Men det er uholdbart på sigt.

Jeg græder indvendigt når gamle venner spørger om jeg kommer til fødselsdag – for det jeg slet ikke råd til og har ikke haft det længe. B-skatteraterne og skatten af SU’en gør at jeg må leve for 90300 kr. om året Inklusiv SU-lånet som giver mig en gæld på 36.936 kr. årligt. Med andre ord, det føles som om at jeg er ved at kollapse af fattigdom, 900 meter foran målet.

For mig ville en kontanthjælp bedre kunne betale sig.

Hvordan skal “Strategi for Danmarks digitale vækst” hjælpe sådan nogle som mig og alle de andre ludfattige men digitalt flyvefærdige freelancere der i ny og næ havner på bunden?

Hvorfor får vi ikke en hjælpende hånd? Måske kunne vi lige frem skabe arbejdspladser og om ikke andet så  vores egen!

Det kan ikke betale sig at skabe mere ulighed, ligegyldigt hvordan I formulerer det.
Trickle-down effekten er ineffektiv og i sidste ende risikerer vi at stå foran slottet med høtyve og sulte øjne når nøddesæsonen er slut.

OBS! Jeg poster mailen på min blog og min Facebook, så jeg håber på et værdigt svar fra dig.

De bedste hilsner Tamara Lara Furrer

ADHD – tidsblind og talentfuld

Klokken 14:30 dut sharp. Det var aftalen og ikke et minut efter. Jeg skulle hente en stærk og flot fyr i Rudkøbing. Vi havde planer.

Jeg hentede ham første gang kl. 12. Eller det vil sige at jeg kiggede flovt på uret da jeg nåede frem og valgte i stedet at gå en tur med hunden. Jeg kørte hjem igen.

Andet forsøg kl. 14. og her måtte jeg endnu en gang sande et særligt kvantum tidsblindhed. Jeg rettede mine ultraflove fødder mod bilen og styrede i retning af SuperBrugsen. Der mødte jeg tre forskellige mennesker som jeg kendte. To interessante kvinder i butikken og en irriterende gut på parkeringspladsen og hurra – så var jeg lige ved at komme for sent til min aftale.

Men det lykkedes mig til sidst. Jeg kom til tiden og ham den stærke og flotte fyr stod der! Jeg fik ham med hjem og fortalte ham om de nye køkkenskabe jeg ville lave, mens vi stod i murbrokker fra et andet vigtigt projekt og lavede endnu flere planer. Køkkenlågerne skulle være med glas så jeg kunne se hvad der var inden i. Han kiggede bare mut på mig. Det sker ind i mellem at folk gør det. Mine opgaveprioriteringer virker tossede. Men læs nu lige lidt med her, der er nemlig ren magi og mavejubel i gærde.

Sundhedsmagasinet” på dr.dk har valgt at give et kig ind i ADHD hjernen på en måde som gør det lidt lettere at forstå. Det er en simpel udsendelse, men ikke desto mindre ville jeg ønske at alle lige ville give deres ADHD venner og frænder den highfive og bruge 24 minutter foran skærmen.

Det er første gang jeg hører positive vendinger om ADHD diagnosen fra offentlige instanser, så tusind tak. Licenspengene får for en gang skyld en ræddi kærlig tanke.

I Sundhedsmagasinet fortæller Jesper Carlsen på 57 år, familiefar, psykolog og selvstændig caféejer om hvordan tid kan være et problem. Han er decideret “tidsblind” – lige som jeg. Han beretter om strukturingsudfordringerne, men også om hvordan det kan forvirre ham når lukkede køkkenlåger ikke inspirerer til flow under madlavningen og at han i stedet kommer til at rode. Voila! Sikke en synkronicitet hva’.

Heldigvis indgyder den karismatisk udseende mand med de intense og kærlige øjne også håb. Impulsivitet og koncentrationsbesvær behøver ikke hæmme fremtidsdrømmene. Der skal blot få hensyn til for nogle af os for at fungere, måske flere for andre. Nogle af os har lært at kompensere, men det sker måske med store anstrengelser og på bekostning af livskvalitet. Andre af os har fundet nicher hvor vores evner springer klart frem. Som f.eks. John F. Kennedy og andre stjerner. Ja for vi har faktisk også superpowers. Vi ville f.eks. også klare os godt som jægere og samlere. Vores hjerner er muterede. Vi er wired på en anden måde som gør os handicappede på nogle områder og giver os superpowers på andre. Einstein havde formenligt også ADHD. Han opfandt relativitetsteorien. Jeg opfandt ikke køkkenskabene med glas. Men måske giver de mig tiden til at opfinde noget andet.

Normalt kan det være noget med at snige sig langs husmuren hvis man har ADHD-diagnosen i det moderne samfund. Især inden for særlige brancher. Man ønsker at værne sine fremtidsdrømme mod folks fordomme. Mest af alt fordi det kan spænde ben hvis arbejdsgivere hører om det. Diagnosen kan skræmme folk i netværket, ødelægge dates og muligvis endda problematisere samarbejde med læger og andre behandlere med indsigt i journalen. Enkelte arbejder med en baggrundsviden om at vi er særligt “autoritetsforskrækkede” og kan bruge den viden i mod os hvis vi f.eks. nægter at tage medicin (det har jeg prøvet). Mange er nemlig desværre stadig forudindtagede. Nogle tror endda at folk med ADHD ikke har empati eller ikke er til at stole på.

Vi er lige så forskellige som alle andre og ADHD er meget mere end en aktualitetsudsendelse eller en tjekliste med symptomer som alle alligevel kan genkende sig selv i.

Sundhedsmagasinet spreder et venligt lys over diagnosen og har valgt at basere udsendelsen på en psykologiuddannet ung familiefar der oven i hatten driver en café – det skisme bare fjong. Halløj for en gang ros og creme til en såret ADHD-sjæl. Der fremhæves fordele, men der bliver også set på nogle af de udfordringer vi har. Per Hove Thomsen som har skrevet en del ADHD litteratur bidrager også i udsendelsen som kan ses her.

Den flotte fyr og jeg fik indfriet vores planer. Jeg fik afleveret ham i ordentlig stand, kom af med de flove fødder og her til aften blev jeg lige lidt rigere på anerkendelse. Kimen til personlig vækst.

5 forskelle på en narcissist og en særlig sensitiv

Jeg har skrevet 5 forskelle på en narcissist og en særlig sensitiv for at hjælpe fordomme og fejltolkninger i skraldespanden.

Eksemplerne er stærkt generaliserede for at bøje det i skingert neon – altså at særlig sensitivitet findes. Personligt har jeg fået målt min hørelse til tre gange bedre end normalt, men det er ikke det eneste der har overbevist mig om min særlige sensitivitet.

Der vil selvfølgelig altid være gråzoner. Måske findes der oven i købet sjældne udgaver af særligt sensitive narcissister og vice versa. Men så har de måske en kombination der lander på ADHD og hvor sensitiviteten er med til at udvikle komorbiditeten angst eller depression. ADHD’ere kan virke usympatiske, men kan samtidig være fulde af ægte omsorg. Her er der også masser af fordomme at gå i gang med. Men dem gemmer vi til senere.

5 skarpe forskelle på en særligt sensitiv og en narcissist:

1. Under mingleriet
En særligt sensitiv går ind i et rum og går straks i gang med at tale med dem der ser ensomme ud, for det gør næsten ondt at se andre lide. En særligt  sensitiv kan også placere sig lidt på afstand og observerer om der er et lydrum, et lys, en stemning der kan undgås så symptomer som kvalme og udmattethed i flere dage efter kan udelades. Måske er den særligt sensitive modig nok til at tage teten hvis der bliver pinlig tavshed. Ja måske endda spille klovn for at give selskabet lune.

En narcissist går ind i rummet og udsøger sig den flok, eller det menneske hun/han kan sole sig mest i. En narcissist vil altid tænke “what’s in it for me”. Narcissistens næring vil altid være andres ros og beundring. Er der gode forbindelser at få? Hvordan og med hvem står jeg stærkest og ser bedst ud. “Se mig, grin ad min humor og beundre mit smil” ser ud til at være mottoet. Den narcissistiske personlighed vil gå trist/vred/frustreret fra et rum hvor vedkommende ikke er blevet anerkendt eller lige frem sagt i mod. Det er ekstra svært at håndtere og hævntanker kan opstå.

2. I samtalen
En særligt sensitiv kan måske få kvalme af striberne på bordskåneren og kan derfor ikke koncentrere sig om samtalen. Men det der kendetegner en særligt sensitiv er faktisk at de er ekstra gode på tomandshånd. De er lyttende, interesserede, sårbare og for det meste meget givende og meddelende i dialogen. Empatien fylder mest, egoet kommer sidst og derfor er det ikke sjældent at en særligt sensitiv gemmer følelserne til de udmattende dage efterfølgende hvor der rekreeres på indtrykkene. Samvær kan være ekstremt krævende. Måske fordi det foregår på en café og alle lydene overvælder og kan måske ikke adskilles.

En narcissist vil som udgangspunkt gerne tale mest om sig selv, men måske har de en høj intelligens der har tillært dem at spørge kunstigt ind til samtalepartneren. Narcissister er ikke onde mennesker, de mangler bare evnen til at have empati. Hvis du er ven med en narcissist vil du opleve at de måske har glemt vigtige detaljer i dit liv, eller at de ligefrem overhører når du har det svært, men til gengæld skal de nok bruge af dine krafter rup og stub hvis de selv kommer i bekneb.

3. På arbejdspladsen
Her ser vi ofte den særligt sensitive gemt bag lydvægge og mapper. Måske er vedkommende en hjælpende ånd i HR, eller en stresset pædagog, eller sosu der knokler for folks bedste. Når du arbejder sammen med en særligt sensitiv kan de virke egoistiske fordi de måske ikke har det samme sociale overskud. Men i så fald er de allerede meget pressede og vid at de gerne vil og rent faktisk er kede af ikke at kunne følge med. De bliver simpelthen for sansemættet når de får indtryk alle vegne fra. Dit følelsesliv mærker en særligt sensitiv f.eks. med det samme og det er kan være helt umuligt at lukke af for indtryk og ikke blive trist på andres vegne.

En narcissist er måske kontorets charmerende gavflap der får den næste forfremmelse. Eller hende den stræberiske der stjæler æren for dit arbejde og sidder og skraldgriner med den nye hipsterstorkunde i sneakers fløjet direkte ind fra Londons trendy Peckham Rye. Hun bliver inviteret på posh business møder og nævner måske intet hvis det var dig der skulle have haft den forretningsrejse. Narcissisten kan sagtens findes blandt kokke, som chefer, forretningsmænd, i showbizz og andre dynamiske positioner. En narcissist kan boome karrieremæssigt fordi deres kampgejst er stærk og værdimæssigt vægter narcissisten ikke andres følelser. Morale er faktisk ikke eksisterende, måske tillært i kompenserende adfærd – men i den grad parkeret et sted uden for den genetiske madpakke.

4. I parforhold
Særligt sensitive kan måske ikke helt følge med. Hvis der både er arbejde, kæreste, børn og kæledyr, kan den særligt sensitive hurtigt brænde sammen af stress. Vedkommende tager hurtigt al ansvaret hvis andre overser det og det værste er at han/hun har et stort behov for at absorbere tanker og indtryk i ro og i længere perioder ad gangen. Det kan godt give udfordringer i tosomheden. En anden ting er sex. Den særligt sensitive bøvler måske med taktilsansen og er ekstrem følsom. Enten rør man for kildent, for hårdt eller også fryser vedkommende og skal have puttet dynen om sig.

En narcissist bestemmer i sit parfohold. Han/hun troner i showet med fortagsomhed, kynisme eller følelser som usynlige trusler om vrede eller styrer retningen med sin utrolige intelligens eller charme. En narcissist kan være spontan og ekstremt underholdende. Især når det afføder opmærksomhed. Men mestendels er vedkommende hunsende og krævende i hverdagen. Sex kan lige frem være en besættelse, men ikke nødvendigvis en fornøjelse fordi narcissisten vil være meget opmærksom på sig selv og let irriteres over partneren.
Bliver I uvenner er der virkelig drama for narcissisten kan slet ikke rumme din kritik og tager den bestemt heller ikke til efterretning. Narcissisten vil som regel vende tilbage til dig og have “glemt” det hele fordi han/hun nærer sig af din opmærksomhed og omsorg. Måske får du en gave og så skulle der gerne være slået en streg over det.

5. Den psykiske sårbarhed
En særligt sensitiv kan rammes af stress og måske endda angst hvis han/hun aldrig får taget hånd om sin tilstand. Det er svært for omgivelserne at forstå den særligt sensitives behov og nogle gange kan den særligt sensitive simpelthen miste ordet af ren ulykke fordi vedkommende ikke kan forklare hvorfor han/hun ikke kan være i en situation længere. Overbelastning ses ofte ved eller efter familiesammenkomster, ferier, stort pres på arbejdspladsen med megen hektik eller ansvar for liv og død. Omsorg for andre fylder mere end omsorg for den særligt sensitive selv og der skal arbejdes aktivt for at mærke egne behov og undgå selvudslættelse eller isolation.

Den narcissistiske mand/kvinde føler en stor tomhed i sig. Deres pose med kærlighed og opmærksomhed har tidligt fra barndommen været umulig at fylde op. De har fra start altid følt sig mere værd end andre og hvis det ikke bliver honereret kan sårbarheden sætte ind. Narcissisten går meget op i sin fremtoning, så hvis den lækre bil, kæreste, villa, rejse, titel, rigdom, berømmelse ikke indfinder sig, kan den narcissistiske personlighed forvilde sig ind i en depression og måske endda få et misbrug.

Så møder du en der stadig vender det hvide ud af øjnene over “særlig sensitivitet” så fortæl dem at vi findes. Der er ingen grund til at være jaloux på tilstanden eller tro at vi vil have særlige hensyn. Vi har blot et sartere sanseapperat og nerverne er mere aktive og følsomme.

Du kan altid tage et tjek i hukommelsen. Hvis din pårørende altid har krævet din opmærksomhed på en ubehagelig måde – så er vedkommende nok ikke særligt sensitiv. Hvis din pårørende altid har haft vanskeligheder ved at takle verden, men aldrig har krævet dig på en ubehagelig måde, måske nærmere været behagesyg – så kan det være en særligt sensitiv. Giv plads til at lade vedkommende tale ud og udvikle sig. Det er essentielt for jeres forhold!

Henrik Day Poulsens blog:

Særligt sensitiv eller blot narcissistisk?

Kritisk artikel på videnskab.dk om HSP overhovedet eksisterer:
http://videnskab.dk/krop-sundhed/findes-der-saerligt-sensitive-mennesker

Artikel om særligt åndsvage forældre i Rokokoposten

Ny diagnose: Særligt Åndssvage Forældre

Lone Franks “Mit smukke genom”
https://www.saxo.com/dk/mit-smukke-genom_lone-frank_pocketbog_9788702123302?gclid=CKTKvN-a7M0CFYcocgodB70E1g&gclsrc=aw.ds

Tag noget medicin kunstner

I 2012 var der en psykiater fra Faaborg der ville tvinge mig til at spise ADHD-medicin. Jeg nægtede heldigvis da indlægsedlen sagde “ikke spise hvis du har symptomer som hjertebanken, brystsmerter, svimmelhed osv.” Jeg var meget bange. Men det var der ingen ørenlyd for og jeg mistede sygedagpengene i de tre måneder af mit liv, hvor jeg havde aller mest brug for hjælp.

Jeg havde ikke noget levegrundlag, kunne ikke snakke i telefon med kunderne og min mor måtte tage hele læsset med at fodre på mig, holde om og værne om mig, når panikanfaldene raste og blæste al liv og rationalitet ad helvedes til. Angsten kom som et lyn og jeg var invalideret. Jeg var bange for at blive skør. Jeg kunne ikke arbejde, male, gå i Netto og gemte mig under bordet når telefonen ringede.

Jobcenteret tvangsindkaldte mig til møde i en stor sal med mange mennesker og jeg fik et panikanfald midt i det hele. Oplevelsen forværrede tilstanden markant.
Jeg havde aldrig været sygemeldt før, men altid været en del af den stolte arbejdsstyrke og nu stod jeg der uden rygrad og var mindre end et “tilfælde”. Jeg ville bare forsvinde.

Snotbeholder uden styrke
I det efterfølgende år lignede jeg et ynkeligt spøgelse med kronisk gråd og ondt i brystet. Ingen måtte se mit opløste ansigt som var omdøbt til uduelig snotbeholder uden funktion. En eftermiddag fandt jeg mig selv ved siden af sengen med sovende ekstremiteter, svigtende syn og hørelse. Jeg var besvimet fordi det havde banket på døren og den oplevelse gav mig krafterne til at ville ud af det psykiske fængsel. Jeg fandt kognitive skemaer og dyrkede samtaler med andre angst-ramte over nettet. Det gjorde mig langsomt men sikkert stærkere og sammen med en velvalgt kost blev jeg modig nok til at starte det angst-konfronterende arbejde.

Jeg planlagde at tage til generalforsamling i Tullebølle Fritidspark. Det var første skridt ud i “større forsamlinger”. Jeg interesserede mig faktisk ikke en skid, men en lille gruppe fremmede mennesker var en tilpas udfordring – og de tog godt i mod mig. I dag har jeg genoprettet mit tidligere mod. Jeg har fløjet fire gange på en måned, redet, været ved lægen, tandlægen, dated en fremmed, sat grænser, råbt op, skiftet branche og været til festival og familiekomsammen. Nu mangler jeg bare at holde et pinligt foredrag for at overbevise mig selv om, at jeg godt kan tåle at blive til grin og at jeg har genvundet magten i mit eget liv.

Lyt til Peter Gøtzsche
Skrevet i det lidt koldere samfundsøkonomiske perspektiv, så ville vi have sparet et halvt års ekstra sygedagpenge for mit vedkommende og sikkert mere til, fordi jeg med psykiaterens behandling blev sendt direkte ind i et chok og tre måneder uden sygedagpenge.

Det skete da jeg bad om kognitiv terapi i stedet for medicin som udvej og hun blev vred. Jeg modreagerede med gråd og frustration og var rædselslagen for at miste sygedagpengene. Hun truede med at få mig indlagt og jeg tav klogeligt mens billederne af elektrochok florerede i mit skræmte indre – så hellere sulte.

Jeg håber Peter Gøtzsche vil gøre en stor forskel med sin nye bog. Jeg håber dem af jer som enten også har været syg, er syg eller har en pårørende, vil give Peter Gøtzsche medvind i form af opmærksomhed, likes og deltagelse i debatter. Ja måske er han unuanceret i kliniske forstand – og hvad ved jeg i øvrigt om det som lægmand. Det er klart at psykofarmaka er livsnødvendigt for mange af fysiske årsager, eller der hvor den kognitive terapi ikke slår til. Men tunge kritikere som Poul Videbæk er allerede på banen og han har selvfølgelig en pointe i at det kan være farligt kun at støtte sig til det subjektive. Men er det nogensinde sket? Har den kliniske tilgang ikke vundet slaget for længst? Hvor mange læger kan I nævne der bruger kognitiv terapi før medicin?

Vores system er gearet til lette løsninger der bider sig selv i halen samfundsmæssigt. Det er stjernedumt og synd for dem det går ud over.

Kritikken er ikke af Poul Videbæk, af specifikke læger eller behandlingsmetoder. Men af et system der får lægerne derud hvor de bliver nødt til at fokusere ensidigt.

Spørg os der lider eller har lidt. Kan I finde flest der føler sig velbehandlet eller fejlbehandlet?

Hvis du er interesseret:
Artikel i Politiken med Peter Gøtzsche – om hvordan du holder lægemidlerne fra livet

Interview med Poul Videbæk fra hans facebookside

Maleriet er et selvportræt og udtrykker følelsen af psykisk syge.

Selvportræt - følelsen af at være psykisk syg