Tag-arkiv: anthony william

Halvårsstatus – fra syg til rask

Gullig hud, små bumser og knopper, refluks så jeg harkede som en sømand og dårlig dårlig mave. Charmerende ikke! Det er ikke lige den udgave af en selv man har lyst til at flække i byen med. “Hej, må jeg sidde ved siden dit toilet mens I andre tager kaffen ved bordet? Just in case”. Og som om det var det eneste. Jeg har haft blærebetændelse i 30 år og fået 2-4 antibiotikakure hvert år hele mit liv.. tak læger, det var sikkert velment. De har villet operere mig, lade mig gå med kateter, sagt jeg skulle holde mig fra sex og kolde sæder, sagt jeg skulle drikke tranebær juice og tørre mig fra for til bag. Det er så fedt at få de råd som kroniker på det tredivte år. Jesus Christ for helvede..  tør jer selv fra for til bag og glem det dog!

Jeg har ikke haft blærebetændelse i et år nu og det er IKKE lægernes fortjeneste.

Men tilbage til sygehistorien. Det er altid topdollar at høre om andres lidelser… ikke?

Jeg har lidt af angst. Generaliseret angst, panikangst og agorafobi. Jeg har vitterligt været psykisk syg og været bange for at jeg blev skør. Men jeg har også prøvet at være psykisk rask med kognitiv funktionsnedsættelse som dårlig hukommelse og koncentrationsproblemer. Det er to meget forskellige ting. Sidste vinter var jeg ikke angst. Men læste jeg en side i studiebogen, havde jeg glemt det lige så snart jeg bladrede videre til næste sige og jeg måtte sygemelde mig fra studiet. Der kom en kær veninde på besøg og jeg kunne ikke en gang huske hvad hun hed. Jeg kunne ikke huske hvad jeg skulle når jeg vågnede og samtidig var flere i en facebookgruppe blevet enige om at jeg havde borrelia. Det lød plausibelt. Jeg havde jo faktisk migrans og fået behandling mod det hos den praktiserende læge året forinden. Jeg har endda fjernet flåter fra mit legeme årligt fordi jeg ofte ligger med røven i skovkanten og sanker.

Men symptombilledet forvirrede. Var det stofskifteproblemer, var det træthedsyndrom eller borrelia? En anden læge mente bare jeg var i overgangsalderen (jeg er 36 år da jeg besøgte hende i april 2016).
Begrundelsen var at min menstruation var forsinket med en uge til 14 dage hver gang den skulle komme. Jeg havde voldsomme hævelser i bryster og ømme lymfekirtler ved både hals, i armhulerne og i lysken i flere dage inden den kom. Jeg havde også følelsen af at blærebetændelsen kunne vende tilbage ved hver cyklus.

Mine stofskiftetal var lidt lave, jeg havde anæmi og jeg svimlede rundt. Faktisk har jeg haft mange symptomer siden 2012 hvor det pludselig ikke kun var blæren der drillede men også alt muligt andet.

Jeg har haft irritabel tyktarm så længe jeg kan huske og det blev diagnosticeret da jeg var 18 år. Samtidig har jeg en udvækst i hoften, skoliose, uretha abnormal og skøre tænder.

Til sidst i sygeperioden sov jeg nærmest hele tiden. Mine ben og arme sov og jeg havde nerveforstyrrelser i især venstre ben. Mine ben gjorde herre nas – især hele formiddagen og værst om morgenen. Jeg måtte sove med noget om venstre ankel for at den kunne falde til ro. Jeg havde jernsmag i munden og mine tænder sad løse.

Lægerne mente det var psykosomatisk. Jeg var funktionelt lidende. På trods af anæmien, de 30 år med blærebetændelsen, den gule hud og allergiudfaldene. Nej der var ingen sammenhæng mente de. Jeg prøvede andre specialister. Radiodoktoren som jeg har str tillid til, mente jeg skulle komme til en specielafdeling i riget som tog sig af medfødte stofskiftesyndromer. Jeg blev bange. Jeg mistede håbet. Hørte jeg under “cretinism” segmentet? Jeg har da heller ikke den flotteste hovedform, men altså ligefrem have medfødt handicap i det omfang. Jeg passede desværre også på beskrivelsen af hypothyroidisme og jeg begyndte at kæmpe for retten til naturlig thyroid. Senere gav jeg op, fordi jeg simpelthen ikke ville tro på at jeg skulle have medicin resten af mine dage. 

I fire år har dyrket urter, prøvet forskellige urtekure og variationer. Jeg har juicet og jeg har prøvet forskellige eliminationskure. Først glutenfrit, så paleo, så pescetarisme og nu som “naturganer”. Kort forklaret, en der ikke spiser forarbejdede fødevarer, store dyr, korn, mælkeprodukter og æg, men som holder sig til modne frugter og grøntsager, med afstikkere som lidt vildt laks. Jeg spiser det Anthony William anbefaler og raskheden begynder at melde sig. Jeg føler mig som et nogenlunde frit menneske igen.

Mine fødevareallergier har endda lagt sig. Jeg kan spise tomater igen, jeg kan endda komme til at falde i med kornlignende produkter uden at få blærebetændelse! Jeg har ikke haft nældefeber eller knopper i flere måneder nu.
Jeg er kommet af med hovedbundseksemen, med refluksen, den gule hud, mit blodsukker holder sig mere stabilt fordi jeg græsser, jeg skider stabilt, mit hjerte banker stabilt. Hallo! Maskineriet kører næsten som smurt igen! Der har ikke været arytmier længe. Der har heller ikke været “galoppuls” siden. Altså den der hvor man ligger i sengen og er helt rolig, ikke bange for noget og måske optaget af en bog og så lige pludselig begynder hjertet bare at arbejde som mishandlet og som om at man utrænet har kastet sig ud midt i en idiotisk ironman.

Jeg mangler stadig at få morgensmerterne i benene til at forsvinde helt. Jeg har stadig lidt træthed, men min kognition fungerer fint igen og jeg kan oven i købet huske hvad jeg skal handle uden en dosmerseddel – hurra.

Jeg er slet ikke så natteblind mere og jeg er heller ikke så lysfølsom længere. Min søvn er stabil. Jeg lægger mig til at sove, bogstaveligt talt. Jeg har ikke længere iskolde og klamme fødder. Mine hænder er også blevet varme.

Jeg er blevet så rask nu, så jeg langsomt er begyndt at kunne motionere igen.

Behøver jeg at fortælle hvor gradefærdig jeg er? Altså af taknemmelighed. Inden længe har jeg måske gang i malerpenslen og er med på alle livets hylder igen.

Radio – Helbredende egenskaber ved frugter

Noter fra mandagens radioshow på hayhouseradio.com med Anthony Williams d. 14/11 2016

En lattermild og humoristisk AW triller ud af radioen i mandagens show som handler om frugt. Han takker os for at have tålmodighed med at høre de gentagende sætninger fra ham igen og igen og igen.

Der er en halv times gentagende snak og så begynder informationerne laaaangt om længe at komme.

AW: Frugt er ren power, det er ren medicin. Vi skal snakke om styrken ved frugt i dag. Frugt er desværre nærmest blevet et grimt skældsord i dag. Sukker er slemt siger man. Men jeg har nyheder. Det her handler om dine organer, om din vitalitet og meget mere. Eksperter siger at du ikke skal spise frugt, men de ved ikke en gang hvad SIBO, stofskiftelidelser, colitis ulc. osv. er for en størrelse.

De hundredevis af sygdomme som vi kommer til at dække i løbet af det næste års tid her i radioen, vil gøre dig til ekspert.

Indskydelse! AW nævner sjovt nok at nogle butikker er begyndt at sælge ren sellerijuice (vi har lige talt om det i facebookgruppen Den Medicinske Seer – fødevarer og fif for en uge siden!).

AW: Det forandrer sig nu, kan I mærke det? I er med til at skabe den her forandring. Den gennemsnitlige amerikaner konsumerer omkring 400 pund ren bordsukker – altså dem som ikke er sundhedsbevidste. Men selv de meget bevidste, ender også med at få 100 pund fordi det er gemt i den pizza, som de tror er sund. 80 pund frugt om året er hvad en gennemsnitlig amerikaner spiser. Men de alternativt bevidste amerikanere har fejlagtigt fået at vide at de ikke må spise for mange kulhydrater og skal spise mest muligt protein. Så de får måske kun 2 pund frugt! Det er noget mindre end de 80 pund som svarer ca. til 50 æbler!

Åhnej, nu varsler AW at vi skal stramme sikkerhedsselen, det betyder som regel at os der tager noter ikke kan følge med.

AW: Æbler er vitaminer, næringsstoffer, forskelige former for fibre, mineraler. Faktisk er der er meget lidt sukker i æbler. Drop den trend med at være bange for frugt! Selv universitetsprofessorer siger at man ikke skal spise frugt mere. Det er rigtigt skidt for uden frugt går vi ind i c-vitamin mangel i de dybere læg. Vi kommer tilbage til en tid hvor vi dør som 40 årige pga. skørbug. C-vitaminer styrer dine nyrer, de afgifter dig. Folk kan ikke detoxe hvis de ikke har c-vitamin. De dybe c-vitamin reserver er med til at du kan håndtere det eskalerende samfund som vi lever i nu. De beskytter os i mod cancer og mod andre kroniske sygdomme.

Vi oxiderer hele tiden. Antioxidanter forhindrer oxidering. Antioxidanterne kommer fra frugt. Fertiliteten vil trives med en masse frugt. Børns hjerner kan ikke udvikles når de mangler frugt. Oxidering er ældning og det kan vi omvende med antioxidanter. Så tillykke til forskerne på den her front! De kan se i laboratorer at antioxidanter virker. Antioxidanter stopper din hjerne fra at rådne og de findes i alle frugterne. De forhindrer dig i at få Alzheimers, demens, at “blive skør” og fjerner hofteproblemer, og knæproblemer.

Firstmovers af den alternative verden siger at frugt forårsager fedtlever. Men lad være med at tro på det. Frugter reverserer fedtlever! De stopper hepatitis c og fjerner arvæv i leveren. Frugter vil forandre dit liv og du vil komme til at trives. Uden frugt skrumper din hjerne. Den er ikke lavet af fedt, det er kun en meget lille procent der er fedt. Din hjerne er lavet af glykogen. Frugt sørger for at holde glykogen oppe i niveau. Hvis nogen får vanen med at spise frugt hver dag, så slipper de for at få Alzheimers. Du kan stoppe det 20 år før du ville få det med vilde blåbær. Vilde blåbær reverserer hjernesygdomme og fjerner tungmetaller.

Frugt uden for sæson må du ikke være bange for. Jeg elsker sæson. Det er godt og har ophøjede probiotikas. Men du skal ikke stoppe med at spise frugt fordi det er uden for sæsonen. Det er jo sæson et andet sted i verden. Du må spise melonen og papayaen. Drop myten med kun at spise inden for din egen sæson. Det er helt forkert. I bund og grund bliver vi nødt til at få mere frugt ind i kroppen hvis vi skal helbredes. Det her er sjovt… er du stadig med?

Meloner: Er moderjords mælk til os. De kræver ingen fordøjelse, de er allerede fordøjede og der er så mange enzymer i dem. Har du hørt om intravenøs c-vitamin? Eller f.eks. intravenøs glutathion eller andet? Der er noget om det. lad mig afsløre at meloner er ligeværdig til intravenøs behandling med c-vitamin pga. det meget aktive vandindhold med mineraler, der binder sig på toxiner, ammoniak, vira, mug og stråling. Vandindholdet er bioaktivt og fuld af elektrolytter. Det simpelthen binder og trækker alt skidtet og giften ud af kroppen via nyrerne og går i dybden og hjælper med ammoniakgennemtrængelig. Du bliver meget mere vital efter det.

Der er så meget silica i melon så den genskaber led, ligamenter, knogler og tænder. Melon genopretter nyrer, hjælper mod diabetes, blodsukkerproblemer, crohns, colitis uls., infetilitet, irritabel tyktarm, celleforandringer i spiserøret, nyreproblemer, hjerteproblemer, blodpropper, levercancer, brystcancer, bugspytkirtelcancer, epilepsi, h-pylory infektion, blodsukkerproblemer, kronisk dehydrering, slørede øjne, fødevaresensitivitet, bindevævsbetændelse, knogletræthed, rygsmerter, muskelspasmer, muskeltrækninger og blodforgiftning. Emotionel støtte fra meloner: Hjælper når du er bange og ryster meget. Det er ikke nødvendigvis angst, men måske er du ikke god til dårlige nyheder, du er emotionel sensitiv og har måske ptsd. Meloner hjælper os i den form for nervøsitet.

Citroner og lime: Citronvand! Spirit sagde det allerede til mig da jeg var 6 år gammel. Folk gloede på mig som om jeg havde ti hoveder. Lige som når du sagde “glutefri” for nogle år siden. Så var ufoen ligesom landet. Citroner og lime er de ultimative hydreringsfrugter. De hydrerer på et dybt niveau. Vi går omkring med kronisk dehydrering så drik citron-lime vand hver dag. 16 ounses hver dag. Citron- og limetræer har deres rødder begravet dybt i jorden. De trækker mineraler op som hjælper dine neurotransmittere som gør at du kan tænke, tale og gå. Vi modtager de spormineraler når vi spiser citron og lime. Selv når du blander dem i juicen eller i guacamolen. De er katalysatorer for elektrolytproduktionen. Kraften af citron og lime hjælper på urin- og blære infektioner, på staff infektion, nyrer(sten), galdesten, rosacea, konjunktivitis, lungebetændelse, ms (ebv), infertilitet, diabetes, influenza, herpes simplex 1 og 2, akne fra strep, kræft, halsbetændelse (strep), muskelsmerter, ubehag i maven, tørst. De øfter hcl-syren, hjælper mod hovedpine, inflammation og neurologiske problemer.

Emotional støtte fra citroner og lime: Hjælper mod tristhed og sorg. Løfter ånden, lysner hjertet. Fjerner melankolien. Det er spirits råd. Giv ham lidt kredit. Jeg er bare en messenger.


Vindruer:
Har altså ikke en masse sukker i sig! De har faktisk en surhed af natur. Hvis de havde så meget sukker ville de ikke være sure i det. Hvis du bare får tonsvis af druer og juicer dem, kan du selvfølgelig bygge fructose. Men jeg snakker om at spise hele druer. De fjerner virusser, stråling og tungmetaller. Lad være med at blive bange, de er anti-aldrende – en slags “lev for evigt frugt”. Jo mørkere de er, jo højere medicinsk indhold. Men spis dem du bedst kan lide. Druer eliminerer skimmel og får det ud af blodet. Druer hjælper også på lidelser som adhd og autisme. De hjælper på brystcancer, psos, endometrioser, fibroider, diabetes, selv pms symptomer og flere ting. De hjælper også hvis din lever er træg/stillestående, eller du har fedtlever. De er de ultimative udrensningsfrugter.

Figner:
Får parasitter ud af tarmene og hjælper mod antibiotika resistente strep. Skindet på figner har fytokemikalier og har informationer der er 1000 år gammel til hvordan man fodrer de gode baktier, så bare spis en håndfuld. Selv de tørrede. Men friske er selvfølgelig bedre. Spirit siger du skal spise dem i forbindelse med tallet 9. Læs bogen, der er mange flere informationer. 9 figener om dagen. Alle figner der gror, ender altid på 9 og det er univselle krafter der gør det. De er livsforandrende og reducerer så mange sygdomme. Sløret syn, forstørret milt, ar i leveren, nerveinflammationer, sinus infektioner. f.eks. Følelsesmæssig support: Følelsen af at være ekskluderet. Jeg følte det selv fordi min gave var i vejen for socialisering. Spis figner og du får det bedre.

————–Slut prut——————-

Der er mange flere noter i facebookgruppen “Den Medicinske Seer – fødevarer og fif” og endnu flere noter på engelsk hvis du finder Sue Ericksons gruppe “MM Radio Show Notes”

Radio – noter om Hashimotos og andre stofskiftesygdomme

Noterne er taget fra en radioudsendelse med Anthony Williams (fremadrettet AW)
Programnavn: Skjoldbruskirtlen – ny information

Skjoldbruskkirtelsygdomme er nogle af de mest misforståede tilstande. Men fordi symptomerne på hashimotos kan ligne andre tilstande, er det alligevel vigtigt at rådføre sig med sin læge, står der i programinformationerne.

Hashimotos kan helbredes. Læs meget mere om det senere i noterne. AW starter med at fortælle, at kål er sundt for stofskiftelidende. Alt andet er en dårlig informationstrend. Epstein-Barr virusset er grunden til Hashimotos. Millioner lider af symptomer som uro i benene, svedeture, svimmelhed, angst, depression, “overgangsalderslignende” symptomer, vægtøgning, led og muskelsmerter, hjernetåge, hårtab, tinnitus, hjertebanken, søvnløshed og de mange andre symptomer, som skjoldbruskkirtlen får skylden for.

AW er i topform – det går stærkt, som sædvanligt sidder han lidt fast i reklamerillen over sin nye bog og nogle live-events, som han har i USA. Man venter lidt, og så brager han ellers derudaf, så noterne bør opdateres med flere detaljer, når flere hjerner er mere vågne end jeg. F.eks. var han specifik omkring hypo- eller hyperthyroidisme, men det var svært at høre forskel.

Den største fejltagelse i lægevidenskabens historie er i følge AW skrønen om autoimmune sygdomme. Altså om at kroppen skulle angribe sig selv. Vi får at vide, at kroppen angriber sig selv, og det passer ikke. Det er skadelig og fejlagtig information. Det er et giftigt frø af information at så i vores krop og hjerne. Vi går rundt og tror, at vores krop har svigtet os, og det er i sig selv farligt.

Hashimotos er opkaldt efter en læge, der opdagede en tilstand hos en patient. “Jeg tror din skjoldbruskirtel er betændt” skulle han have sagt ,og det er stadig alt, hvad man ved i dag. Auto- og antistoffer angriber ikke os selv – i stedet produceres de til at angribe de vira, vi har i kroppen. Det er virus, der skaber betændelsestilstand i skjoldbruskkirtlen, når den bryder ind i kirtlen. Det er altså livsreddende antistoffer, der går ind og modarbejder virussen – ikke din skjoldbruskkirtel.

Om epstein-barr virusset (her efter EBV). Det hele starter med mononukleose (kyssesyge), som nogle gange kun viser sig som en lille ømhed i halsen i en uges tid. Virusset kan gemme sig i leveren i lang tid, og når der så sker noget alvorligt som stress, ulykker eller andre udslagsgivende ting, så kravler EBV ind i skjoldbruskkirtlen og bliver til stadie 3 EBV (se evt. bogen Den Medicinske Seer).

Videnskaben skal nok komme til den her information, men der går måske 20 år endnu. Det er en skam, for flere millioner lider af det, og det er en fejl på højde med åreladning.

Så talte AW om calcium og arvæv – den del fangede jeg ikke helt. Håber nogle kan supplere mig her?

AW ser virus, som end ikke har fået navne endnu når han læser folk, og hvad videnskaben heller ikke ved, er at der findes 60 forskellige varianter af EBV. Symptomer på EBV er som ovennævnte men bliver diagnostiseret som hashimotos. EBV udleder neurotoxiner i kroppen, som giver alle de her symptomer. Hvis det kun var skjoldbruskkirtlen det var galt med, så ville man have mild træthed og problemer med at holde en stabil kropstemperatur.

Måden hvorpå lægerne tester for skjoldbruskkirtelsygdomme er forældet. Blodprøverne er ikke til at stole på, fordi adrenalinen pisker rundt i os, når vi får taget blodprøver. Det forvirrer TSH testen. Hvis man tog en test hver dag i en måned, ville man stadig ikke helt kunne stole på gennemsnittet. Folk der oplever disse tests bliver måske diagnostiseret med andre ting. De får at vide, at den er gal med hovedet, eller at de har borrelia.

Medicin for stofskiftelidelser er ikke udskrevet for at helbrede folk. Det fikser ikke problemet, fordi ingen ved, at skjoldbruskirtlen rent faktisk er betændt pga. EPV. Den kan både være hypo og hyper, og vi bliver nødt til at reparere og genetablere skjoldbruskkirtlen. (Jeg er lidt usikker på den kommende sætning) Medicinen kan gøre tingene værre. Især hvis det er sterioder. De forværrer virus og giver mere hjertebanken. Men for nogle undertrykker steroriderne symptomerne, selvom virus stadig er i kroppen.

Han anbefaler ikke at stoppe sin medicin men at arbejde på at blive rask, mens man er på den og så senere gå til lægen og få en test igen for at se, om det er blevet bedre, og om medicinen helt kan undværes. I den her tilstand kan vi ikke undvære lægerne, for det er den eneste mulighed vi har. Men vi kan stadig helbredes, selv om at vi indtager medicin. Prøv at slappe helt af omkring blodprøvetagning.

Hypothyroidism er også det samme som EBV. Nogle af EBV varianterne er mere agressive mod skjoldbruskirtlen og producerer væv. Dét kan også heles.

EBV vira kan man modtage gennem sine forældre, fra en kæreste, fra en café,osv., og man kan have flere former. Man kan både være hypo- og hyperthyroid. EBV er årsagen til brystcancer, og det samme gælder for skjolbruskkirtelcancer. Hvis man har fået fjernet sin skjoldbruskkirtel er det okay, for selv den bedste læge kan ikke fjerne alt væv ,og på den måde kan den smule der er tilovers stadig producere tyroxin, så kroppen opfatter at du stadig har en skjoldbruskkirtel.

Radioaktivt jod slår aldrig skjoldbruskkirtlen helt ihjel, så her kan den også genetableres.

Jod slår virus ihjel. Vi bør undgå at være i jodmangel. Det kan ende med cancer i skjoldbruskkirtlen. Tang, kelp, hawaiansk spirulina, dulse skal man tage. Hvis man reagerer på det, kan det være virus der kæmper, fordi joden slår den ned.

Kosttilskud (og her gik det rigtig stærkt, så der er flere detaljer i radioprogrammet): Flydende zink er det bedste våben til at beskytte skjoldbruskkirtlen med og kan anbefales til bl.a. graves, men også de andre tilstande. B12, Ester C, hybenthe sammen med Ester C giver en synergieffekt, store doser af C-vitamin er en god idé. Man kan skrue op, til man får tyndskid – men så har man nået overdosis og skal gå lidt ned i dosis igen.
Hawaiiansk spirulina er godt imod hypo-hyperthyroidism, hashimotos, cancer og flere ting.
Cats claw – snak med din behandler om at bruge det. L-tyrosin L-lysine Aswarganda (hjælper binyrerne)
Plantebaseret DHA og EPA – hold jer laaaangt væk fra fiskeolie, siger han. Det er direkte skadeligt.
Lakridsrod
CitronmelisseMad: Frosne vilde blåbær, selleri juice, asparges, hvidløg, radisser, kokosolie og kokosprodukter, kål – masser af kål, broccoli, mikrogrønt, spirer, broccolispirer, hampefrø, solsikkefrø, rødkløver. Han nævner også den dille der er med at skræmme stofskiftepatienter væk fra kålfamilien pga. at der skulle være i stoffer i kålen, der forværrede stofskiftetilstanden. Men man skal spise over 100 pund broccoli, før det bliver for meget. Faktisk helbreder kål netop stofskiftelidelser. Antiseptisk mad hjælper. Rå spinat er også god, og man skal glemme alt om oxalsyren, det er også en skrøne, at det skader fra den rå spinat, som rent faktisk hjælper med at opbygge muskler. Spinat er en gudsens gave til folket.
Få alle de her ting integreret i din kost, siger han.
Mad man absolut ikke må spise: Æg – det er det værste. Æg fodrer f.eks. cancer, pcos, EBV.
Rapsolie
Majs (genmanipulerede)
Mælkeprodukter
Gris
Han nævner lige til sidst, at det er fejlinformation, at tang skulle være skidt for os. Han mener nok i forhold til, at der er jod i. Så han gentager sig selv – det er sikkert svært at huske, hvad han har berørt.

Der var knald på denne gang – kom endelig med rettelser og tilføjelser. Der var meget jeg ikke nåede at få med, men det essentielle er berørt.

Find evt. flere informationer på facebookgruppen “Den Medicinske Seer – Fødevarer og fif”

Den medicinske seer

Den 1. juni 2016 skete det. Jeg tog konsekvensen af min syge krop og min spiritualitet og hoppede i med begge ben. Det var ikke bare på dybt vand, men i et herligt farvand af mennesker der troede på alt fra engletal til grounding.

Den medicinske seer Anthony William påstår at han har den eneste sandhed og en hver idiot fri for vand i øret og for hvem tiøren er faldet minimum et par gange, vil sådan en udtalelse virke fuldstændig vanvittig sekterisk og små-farlig.

Jeg foretrækker altså også bøger og artikler med en tung referenceliste til nyere videnskab og derfor er det også ekstremt grænseoverskridende for mig at følge en enkelt persons idé.  Folk nærmest reagerer med vrede og hovedrysten. Især læger og gruppeledere på facebook af andre sundhedsidéer.

Ikke desto mindre står jeg 2½ måned efter og har smidt kropslige pestilenser som hovedbundseksem, refluks, Jeg har mindre lysfølsomhed og natteblindhed og symptomer som hjertebanken og svimmelhed er mindsket til næsten ingen. Jeg er heller ikke gul i huden længere og faktisk oplever jeg også en markant forbedring i min hukommelse. Hvor jeg før ikke en gang kunne huske min huskeliste, kan jeg lige pludselig helt undvære den i Fakta, Rema og Brugsen som alle skal besøges med hver deres særlige varer in mente. Efterfølgende kan jeg stoltsere ud i bilen, smile af min imponerende memorering og et komplet indkøb med over 10 units. Fuldstændig selvhusket og uden krøllet papir. Hurra altså!

Det er helt vildt når man tænker på at jeg i foråret måtte sygemeldes med markant nedsat kognition, hjertebanken, svimmelhed og et hav af andre ting. Jeg kunne ikke huske navne på selv de nærmeste venner og koncentrationen var også røget sig en gedigen tur.

Jeg har faktisk været en on-off syg person længe, Ikke at jeg gider beskæftige mig med det eller endnu vigtigere – plage dig med det. Hvem gider være syg i hele taget?

For de fleste af os sker det først når kroppens gradvise forværring pludselig opfører sig som et anker fra et fragtskib og dødvægten gør det svært at gennemføre hverdagen.

Og det var netop derfor at jeg endte med at hoppe ud på dybt vand denne sommer. For der var ingen hjælp ellers. En stofskiftegruppe på facebook bidrog til et halvt års selvstudie i stofskifterelaterede sygdomme, kampen om naturligt thyroid og en lille fortrøstning om at få det lidt bedre på livslang medicin. En anden gruppe på facebook påstod at jeg havde borrelia og gav mig troen tilbage på at jeg selv kunne helbrede mig via urter, men vejen var lang og fuld af dyre tests og smerter. Jeg blev fed og sløv af cannabisolie og ruineret af tilskud. De sidste seks besøgte læger har heller ikke bidraget til andet end forværring fordi de alle har hentydet at sygdommen udelukkende sad i mit hovede og de ville ikke tage de prøver jeg ønskede. Selvfølgelig sad sygdommen i hovedet. Den sad jo alle steder i min krop. Hvordan at lægerne har kunnet splitte mine symptomer af i fraktioner og ikke reagerede på helhedsbilledet er mig stadig en gåde. Anæmi, gul i huden, kronisk blærebetændelse… det er jo helt vildt psykisk. Eller?!

Jeg er desværre langt fra alene om den her triste rejse. Vi er uhyggeligt mange – desværre.

Derfor er det måske oplagt at påstå jeg og tusindevis af andre er torskedumme ofre og derfor taknemmeligt bider på Anthony Williams overbevisende krog.

Ikke desto mindre er mit helbred det bedste og vigtigste bevis for mig. Længere er den altså bare ikke. Jeg har været kronisk syg i 30 år og i de sidste seks år har det eskaleret i en grad så jeg ikke har kunnet være i min egen krop.

Jeg har fået det bedre af enkle kostændringer og tilskud som giver mening. Ingen dyre ture til tyskland eller angstprovokerende ture til flere specialister. Anthony William fortæller om hvordan at mikrobiotikaerne på frugterne hjælper os til sundhed, han underviser os i at holde os væk fra forurenede fødevarer og hvordan vi renser os selv fra tungmetaller, pesticider og meget andet. Godt nok er det en ånd der taler til Anthony, men for mig er der ingen hokus pokus i at et vildt blåbær f.eks. indeholder langt flere fytokemikalier end videnskaben er kommet frem til. Det giver fuldstændig mening. Og sådan er det hele vejen igennem hans landskab af viden. Alt giver mening.

Hej til sellerijuice, vilde blåbær, spirulina, spinat, hyben og alt det jeg alligevel går og stoler på af synergieffekter fra naturen. Kald mig religiøs eller torskedum. Tiøren er faldet for mig og mit helbred.

Jorden er ikke flad længere og selv om at videnskaben måske vil påstå noget andet, så har jeg trukket mit anker og tilladt  hver en celle i min krop at drive mod nye horisonter.