Tag-arkiv: den medicinske seer

Demokratisk folke-videnskab. Ja tak!

Jeg ville også have trukket i falsk Einsteinhår og rynket pande d. 21. april – hvis jeg kunne.
Der var demonstration i forskningens navn og jeg mener også vi er på vej i en retning hvor den der råber højest har ret. Høtyvene flyver om ørerne på os og folk følger vrede ledere som Trump og Le Pen. Humanisme og dannelse vægter alt for lidt på vægtskålen når globaliseringen skræmmer.

Når vi oplever den ekstreme højrefløj buldre i EUs grundform samtidig med at vaccinedebatten raser, cannabisolien vælter ind over den evidensbaserede og kontrollerede udgave af medicinering og alternative helbredelsesmetoder vækster i popularitet – så skræmmer det selvfølgelig de veluddannede.

Det skræmmer endnu mere at der stadig er folk der ikke tager klimaudfordringerne alvorligt fordi økonomiske interesser fornægter udfordringen. Forskning bliver decideret ignoreret på højt plan!

Men altså… jeg er selv lidt af en høtyv. Efter mange års sygdom og forfejlede tiltag fra læger, valgte jeg af nød at gå min egen vej og i guder hvor har jeg gået langt efterhånden. Rejsen endte endeligt ved en medicinsk seer hvor jeg blev rask. Simple kostråd gjorde at jeg pludselig kunne gå normalt igen, smide et 30 årigt misbrug af antibiotika ud og slippe af med angstfremkaldende arytmier. Jeg droppede de kloge og fandt hjælpen uden for de etablerede rammer. Jeg kan derfor vældig godt forstå at forskerne sveder i deres varme kitler.

Det gør jeg også, altså ikke i kitlen, men i ånden. Jeg vil så gerne have en ordenlighed hele vejen igennem. At videnskaben anerkendes i langt højere grad i politisk regi, at økonomi ikke må styre den og at videnskaben samtidig anerkender og imødekommer folkets behov. Det ville klæde videnskaben hvis vores forskere frit kunne ytre sig uden at risikere omdømme og dermed livgivende lønkroner. Jeg tror ikke at ledere som Wilders, Le Pen og Trump ville være i stand til at forføre store procentdele af deres befolkning ved at patentere folkelighed og tryghed på bekostning af verdensfred. Hvis altså folk havde bedre og mere spiselig adgang til viden. Hvis de vidste at klimaforandringerne skaber og vil skabe endnu flere flygtninge – jasså ville stemmesedlen få et helt andet kryds.

Jeg vil ikke miste håbet og jeg dyrker troen på en mere interagerende fremtid. Eske Willerslev som også deltog i “March for Science”, har bygget en længe ventet bro. Han har vist modet til at udforske kontroversiel sumerisk mytologi. En sumerdronning der blev begravet for 4.600 siden skulle efter sigende være vores forhistoriske ane-moder from outer space – i følge en stor gruppe mennesker. Eske turde tage til New Mexico og gamble med sin identitet som seriøs forsker, for at efterprøve en eksisterende hypotese. Han arbejdede endda sammen med pseudo-videnskabsfolk.

Heldigvis for den etablerede historie og for Eske, fandt han ingen spor i proteinet for at dronningen skulle være from outer space og dermed rive Darwins evolutionsteori tværs over. Mennesket er stadig et produkt af evolutionen og ikke affødt af et svævsk objekt fra det ydre rum. Pyha! Sikke en lettelse.

Til en lidt lallet sammenligning så havde videnskabsmanden Galileo store problemer med sin teori om at jorden drejede rundt om solen. Det gav ham en del udfordringer som fx husarrast til hans død. Hans hypotese gik jo ud på at jorden ikke var universets navle længere og det gjorde ondt på religionen.

Jeg siger ikke at Eske ville få husarrast, eller at kristendommen kan sammenlignes med videnskaben som institution. Jeg siger bare at Eske måtte sætte sin karriere på spil for at hjælpe en stor skare af mennesker med en ny vinkel på tilværelsen – lige som Galileo.

I dag er det ikke så meget religionen det gør ondt på når viden vokser, men mere en fasttømret idé om hvad der sømmer sig inden for særlige institutioner. Det gør også ondt på store etablerede økonomier. Derfor kommer vigtig viden ikke så langt og drukner i alt mulig anden ligegyldig information. For eksempel så ved de færreste at pesticider faktisk blev opfundet som en nervegift til at slå folk ihjel med under anden verdenskrig. Man fandt også ud af at hvis man minimerede mængden så slog man ikke mennesker ihjel, men insekterne omkring dem. Folk med nogenlunde logik og fornuft kan så regne ud at pesticider er dødsensfarlig for organismen og at det er noget lort at fylde i vores miljø.

Tilbage til forskningen af sumerdronningen. Den var ikke spildt. skattekronerne var givet godt ud. Eske byggede bro. Han efterprøvede en hypotese. Han brugte dyrt DNA frekventeringsudstyr og fandt ud af at der var tale et menneske, ikke et rumvæsen. Det er fantastisk. Der blev simpelthen skabt evidens ud af pseudovidenskab. Fremragende. Det er et lille skridt på vejen til at anerkende de hjerner der bliver beskyldt for at gå med sølvpapirshatte. “Vi mødes på midten og efterprøver om nogle af hattene nu alligevel har ret“. Thumbs up og high five for det forsker. Flere af dig!

Det er et vigtigt lille skridt i en retning hvor folket bliver hørt. Et samarbejde. En emergens der samler høj og bred og skaber en usnobbet bro i det ulige Danmark.

Tilbage til min egen “pseudo”-videnskabs-læge som er en hokus pokus seer fra udlandet. En del af hans viden er understøttet af evidensbaseret videnskab – altså ikke spor falsk viden. En anden del af hans viden er skabt af ånd.  Forudsigelser! Christ man. Hvad stiller man lige op med det?

Tænk hvis vi kunne finde tilpas mange underskrifter og på den måde få finansieret en folkeefterspurgt undersøgelse? Tænk hvis forskerne fik valget og at de ikke bare fik besked på at tørre forskerkronerne af på placeboeeffekt. Men at de kunne forske frit i de påstande som er affødt af folket. Man kunne med fordel lave en slags demokrati-videnskab, hvor borgerne fik lov til at vælge emner og det emne der fik flest stemmer, fik midler til forskning.

Cannabis får en ordentlig tur nu, fordi folket har råbt mediebilledet op. Sølvpapirshattene er blevet krøllet sammen og smidt væk. De havde jo alligevel ret de der bonhoveder! Folk blev raske. En kendis (Søs Egelind) påtog sig en vigtig rolle som talsmand og i dag er cannabis blevet et tilbud hos den praktiserende læge. Hun stod selvfølgelig ikke alene i den kamp. En hær af høtyve rejste sig fordi de via sociale medier oplevede at flere blev raske. Nogle læger krummede tæer, andre tog det til sig. Men vigtigst af alt er at der blev bygget bro.

Jeg er med i “March of Science” på min helt egen måde – uden Einstein-paryk, men med et stort bankende hjerte og et ukueligt håb. Eske har givet mig håb. Folket giver mig håb. Videnskaben giver mig håb. Sammen.

 

—————————————————–
Link til artikel på dr.dk om demonstrationen:
http://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/5-danske-forskere-derfor-demonstrerer-vi-videnskaben

Radio – Binyretræthed og helbredelse

Noter fra radioshowet med Anthony William d. 28/11 2016
Der er fart på seeren fra starten af og det er møg svært at følge med. Det bliver en ordentlig smøre det her, men også ekstremt informerende. Han smiler og griner som altid og der er ikke så mange gentagelser denne gang. Men han samler stadig høfligt op på nye lyttere med præsentation af sig selv og henvisninger til bøgerne og hjemmesiden. Nåh… vores medicinske lærer fyrer den af:

Hedeture er pga. leveren ikke pga. overgangsalderen. Der er ingen der udnytter hele symptombilledet og man får et mærkat “det er borrelia, det er overgangsalderen eller det er psykosomatisk”. Men det er altså virkelige symptomer og lægerne siger at det sidder i hovedet på os. Men der er så mange andre ting vi ikke får svar på. Er det virkelig MS? Hvad er ALS? Hvad er årsagen bag kronisk blærebetændelse? Hvorfor kan der ikke svares på det og har vi i det hele taget 10-20-30 år at vente i? Jeg er taknemmelig for ånden som deler den her viden med os nu.

Jeg ved jeg lyder sådan lidt hmm.. men der er altså så meget fejl information der ude.

I dag vil jeg afdække hullerne og tale lidt om hvad der er galt. Der er brudstykker af information som mangler alle steder og i helseverdenen er det den rene vilde vesten. 90% af det dybe hav er endnu ikke udforsket – tænk lige over det.
Min ven led af kronisk træthedssyndrom og fik at vide flere steder fra, at det var binyretræthed. Men det var det ikke, det var viral træthed. Vi bliver nødt til at se på det her stof. Binyretræthed var ignoreret før i tiden og man blev dømt til at være skør, hvis man sagde man havde binyretræthed. Det er ikke lægernes skyld, der er sket mange gode ting i videnskaben. Men på mange punkter har videnskaben også været i den mørke tidsalder. helt op til start nullerne havde man ikke binyretræthed. Og nu ved man det pludselig og så er der famøse klinikker som lukrerer på det. De publicerer læsestof og de snakker som om de er eksperter i binyretræthed. Men det er de selvsamme klinikker som slet ikke ville anerkende det i starten. Hvordan slipper man af sted med sådan noget? Jo en ny generation kommer til og så har man glemt hvad den gamle har været igennem. Yngre folk forstår slet ikke hvad vi har været igennem og hopper på den. Klinikkerne hoppede faktisk kun med på vognen fordi de blev nødt til det! Men de roder stadig i blinde når det gælder træthed i det hele taget.

Der var nogle gode naturopater(biopater) fra sen 80’erne der samlede op på binyretræthed. Det var som at komme ud af mørket hvis man fandt en læge den gang. Livreddende, men også nærmest umuligt!
Binyretræthed kræver meget svaghed i binyrerne for at man kan se symptomer. Og det kræver virkelig meget at få de her symptomer. Det findes og det er et problem. Men det der sker for de fleste er neurologisk træthed. Det har noget at gøre med binyrerne, men især også virusser.

Hvis du får du dårlige nyheder, ryster du måske. Hvis du har lidt af ptsd, så starter du med at ryste ved bare det mindste ting og binyrerne giver den gas. Eller hvis du bliver skilt, fester for meget, eller du sover for lidt og så får du måske dårlige nyheder oven i. Du ryster, føler træthed og lider af søvnløshed. Dine binyrer er måske over og underaktive på samme tid. Måske føler du altid en frygtelig tørst og føler dig ør. Du er måske træt hele dagen og vågner på irriterende vis op om natten eller sent på aftenen. Det er tegn på binyretræthed. Eller hvis du ikke kan stå op om morgenen fordi dine binyrer går op og ned i aktivitet. Du kan også vågne op og have det godt, men du har brug for kaffe eller slik for at holde dig vågen og så crasher du fuldstændig efter maden. “Jeg skal lige slumre lidt efter måltid”. Der er mange tegn på binyretræthed. Men vi får ikke kun vores symptomer fra binyretræthed.

Selv hvis vi har været igennem meget og det har været hårdt for binyrerne. Epenefrin/adrenalin hormonerne har været voldsomme ved kroppen og det kan slå nervesystemet og leveren ud af kurs. Adrenalin giver flere symptomer end svage binyrer. Det lyder anderledes og hvis du ikke forstår det og hvis du har svage binyrer, er det ikke ensbetydende med at symptonerne er derfor, så det er måske lidt forvirrende. Men det er derfor at folk ikke får det bedre. De får måske aswarganda, (hellig?) basilikum og de bliver stadig ikke friske. Binyretræthed kan godt ses en blodtest, men hvis du har været igennem for meget, så er det adrenalinen der brænder neurotransmitteren dopamin ud. Den bliver simpelthen slået ud. Det er der soveproblemerne begynder. Det er der vor leveren ikke kan overskue at blive gennemvædet af adrenalin mere. Du kommer ikke til at høre det fra andre det her. Det er det ånden og han vælter mig omkuld med sin information. Din lever opfører sig som om du drikker alkohol, din lever bliver syltet! Fedtet ophober sig omkring taljen og så er det ikke binyrerne, men leveren der er blevet overtaget af adrenalin.

Der findes 56 forskellige blandinger af adrenalin og det er endnu ikke opdaget af videnskaben. Den tror at vi kun har to hormoner der kommer fra binyrerne! Men altså konventionel lægevidenskab troede jo som sagt heller ikke at binyretræthed fandtes for et par siden! Havde de vidst det her for bare 50 år siden havde vi været i et bedre sted i dag.

Når man er i bad er der en særlig adrenalinblanding. Der er et andet til når vi tisser. Det er binyre-hormoner der går sammen i forskellige bioidentiske blandinger til funktioner som at tisse. Kæmp eller flygt blandingerne er rigtig skidt for os. Der findes mange andre blandinger. Blandinger til når du elsker, kører i bil, hopper i poolen, når du svømmer eller dyrker sport. Blandingerne har en stor grad af kompleksitet. En person kan være så træt at han ikke en gang kan komme ud af sengen. Men hans binyrer kan være i bedre stand end ham den andens som drikker martini, spiser chokoladekage, danser ud på natten og går sent i seng. Hans binyrer kan faktisk være i meget værre stand. Men ham i sengen har neurologisk træthed. Han lider af viral træthed og Epstein Barr virus.

I dag siger man at de sengeliggende skal have steroider. Men det betyder altså ikke at de har binyretræthed. De har sandsynligvis neurologisk træthed hvor nervesystemet og hjernen er inflammeret af neurotoxiner fra ebv eller en anden virus fra herpes familien. Du kan også have binyretræthed samtidig med og som så bidrager til 5 eller 10 procent af trætheden. Men det er ikke binyrerne der slår dig ud på den måde – det er den virale infektion.

Der er en gruppe folk der har været igennem alt for meget trauma og det kan godt være der er binyretræthed, men de fleste har det altså fra virus. Før i tiden havde vi ikke de her virale problemer. i 1880 før ebv begyndte og nogle af de andre vira kom i systemet, så skete der det at hvis nogen havde binyretræthed, så havde de måske lidt ekstra træthed. Nogle af dem der oplevede 1. verdenskrig oplevede at deres mænd ikke kom tilbage efter krigen. De fik emotionelle traumer og nogle fik katatoniske binyretræthed. Men de var stadig i stand til at tage sig af børnene. Før i tiden skulle de pumpe vand op af brønden og man var under stor stress – hvad nu hvis vandet ikke kom op eller brønden var jordet til? Så kunne din familie ikke få mad. Se dér var adrenalinen i gang! Men de havde aldrig neurologisk træthed, hvor man klasker sammen over glukoseproblemer, brænder neurotransmittere ud, oplever tørst, problemer med kortisol der går op og ned og søvnløshed. Lyt til ebv radioshowet eller kig i bogen.

Binyretræthed er en blanding der opstår ved stress og kan gøre at man taber noget hår en måned efter et chok. Måske har man tyndt hår eller lider af depression. Hvis man er kvinde og har mistet sin libido har det intet at gøre med overgangsalderen. Det har noget at gøre med binyretræthed. Årsagen er den, at kvinder har en mekanisme hvor binyrerne bliver lidt underaktive eller går lidt op og ned i aktivitet. Kroppen vil nemlig ikke reproducere sig hvis den ikke har nok af de 56 adrenalinblandinger som skal bruges til en fødsel. Der er altså en sikkerhedsfunktion i kvindens krop. Ved mænd der taber libido er det som regel mentalt, problemer med hjernen eller tungmetaller. De har ikke den funktion.

Og så er der alt det med glukose. Leveren er presset fordi binyrerne altid er under stress. Binyrerne gennemvæder leveren med adrenalin og leveren mister sin glukoseproduktion. Den har dermed ikke sukkeret til at holde blodsukkeret stabilt. Og så sker der det at leveren bliver hård og “syltet” af stress og adrenalin. Det sker som sagt når vi er under pres eller vi spiser dårligt, eller slet ikke spiser. Når kroppen kører på adrenalin i så stort et omfang må leveren kapitulere for den mister glykogenlageret og kan derfor ikke udfri glukose til blodbanen så du undgår hypoglykæmi (lavt blodsukker). Leveren betaler altså prisen.

Problemerne med at koncentrere sig stammer også fra neutransmittere der brænder sammen pga. adrenalin. Kæmp eller flygt adrenalinet. Hvis du har begge dele – binyretræthed og virus, eller bare en af delene, så spis hver 2. time eller mere. Det er katastrofalt kun at spise 3 gange om dagen. Spis og græs. Du har brug for binyresnacks. Bladselleri er kritisk for helbredelse. Den hjælper med at genskabe de her neurotransmittere (f.eks. dopamin) og med at leveren får sine mineralsalte. Adrenalinen ødelægger også din mavesyrebalance.

Fødevarer:

Spis mindst hver anden time – men gerne hver 1,5 time. Hvis du er hårdt ramt skal du spise hver time.nHer er et par vigtige kombinationer der er gode at græsse med og som genopretter balancen:
Bladselleristave og dadler. De bidrager med kombinationen kalium og natrium.
Figener og bladselleristave.
Bladselleristave og mandelsmør. Eller peanutbutter, det går nok.
Solsikkefrø-smør med bladselleristave.
Hampfrø, dadler og bladselleri.
Appelsiner og mandelsmør.
Hampfrø.
Blomkål, agurk og æbler.
Bananer og dadler. Bare gør en af tingene. En ringede ind og sage at han elskede radioshowet, men at det var hårdt med maden. Jeg forstod ham fuldt ud og bakkede ham op. Det tager tid at lære nyt.
Appelsiner, koriander og salat.
Mango, figner og bladselleristav.
Pære, bær og salat.
Kokosvand, avokado og bladselleristave.
Søde hartofler med kål og lidt citron. Fidusen med kombinationerne er mineralsalte, fytokemikalier og glukose. De er der for hjælpe de 56 forskellige blandinger.
Mandariner, salat og hinbær.
Romainesalat, bananer og vindruer.
Æbler, dadler og marvkål.
Romainesalat, dadler og bananer.
Agurk, avokado og limejuice.
Vandmelon og en bladselleristick eller bladsellerjuice. Fytokemikalierne genskaber hjernen og mineralsaltene hjælper dine binyrer.

kosttilskud:

Crom
Ginsing
Aswarganda
Magnesium
Ester c er en miral-arbejder. Forskellige C-vitaminer responderer forskelligt på de 56 blandinger.
Spirulina i smoothien er fantastisk til at detoxe.
Lakridsrod
Byggræsjuicepulver.
Citronmelisse
astragulas
methylfolat 5mthf
Du kan tage en ad gangen, det er helt okay. Tal evt. med din læge eller din naturopath/biopat.

Hvis du vil læse flere noter har vi en del filer inde i gruppen “Den medicinske seer – fødevarer og fif” på Facebook

Radio – Helbredende egenskaber ved frugter

Noter fra mandagens radioshow på hayhouseradio.com med Anthony Williams d. 14/11 2016

En lattermild og humoristisk AW triller ud af radioen i mandagens show som handler om frugt. Han takker os for at have tålmodighed med at høre de gentagende sætninger fra ham igen og igen og igen.

Der er en halv times gentagende snak og så begynder informationerne laaaangt om længe at komme.

AW: Frugt er ren power, det er ren medicin. Vi skal snakke om styrken ved frugt i dag. Frugt er desværre nærmest blevet et grimt skældsord i dag. Sukker er slemt siger man. Men jeg har nyheder. Det her handler om dine organer, om din vitalitet og meget mere. Eksperter siger at du ikke skal spise frugt, men de ved ikke en gang hvad SIBO, stofskiftelidelser, colitis ulc. osv. er for en størrelse.

De hundredevis af sygdomme som vi kommer til at dække i løbet af det næste års tid her i radioen, vil gøre dig til ekspert.

Indskydelse! AW nævner sjovt nok at nogle butikker er begyndt at sælge ren sellerijuice (vi har lige talt om det i facebookgruppen Den Medicinske Seer – fødevarer og fif for en uge siden!).

AW: Det forandrer sig nu, kan I mærke det? I er med til at skabe den her forandring. Den gennemsnitlige amerikaner konsumerer omkring 400 pund ren bordsukker – altså dem som ikke er sundhedsbevidste. Men selv de meget bevidste, ender også med at få 100 pund fordi det er gemt i den pizza, som de tror er sund. 80 pund frugt om året er hvad en gennemsnitlig amerikaner spiser. Men de alternativt bevidste amerikanere har fejlagtigt fået at vide at de ikke må spise for mange kulhydrater og skal spise mest muligt protein. Så de får måske kun 2 pund frugt! Det er noget mindre end de 80 pund som svarer ca. til 50 æbler!

Åhnej, nu varsler AW at vi skal stramme sikkerhedsselen, det betyder som regel at os der tager noter ikke kan følge med.

AW: Æbler er vitaminer, næringsstoffer, forskelige former for fibre, mineraler. Faktisk er der er meget lidt sukker i æbler. Drop den trend med at være bange for frugt! Selv universitetsprofessorer siger at man ikke skal spise frugt mere. Det er rigtigt skidt for uden frugt går vi ind i c-vitamin mangel i de dybere læg. Vi kommer tilbage til en tid hvor vi dør som 40 årige pga. skørbug. C-vitaminer styrer dine nyrer, de afgifter dig. Folk kan ikke detoxe hvis de ikke har c-vitamin. De dybe c-vitamin reserver er med til at du kan håndtere det eskalerende samfund som vi lever i nu. De beskytter os i mod cancer og mod andre kroniske sygdomme.

Vi oxiderer hele tiden. Antioxidanter forhindrer oxidering. Antioxidanterne kommer fra frugt. Fertiliteten vil trives med en masse frugt. Børns hjerner kan ikke udvikles når de mangler frugt. Oxidering er ældning og det kan vi omvende med antioxidanter. Så tillykke til forskerne på den her front! De kan se i laboratorer at antioxidanter virker. Antioxidanter stopper din hjerne fra at rådne og de findes i alle frugterne. De forhindrer dig i at få Alzheimers, demens, at “blive skør” og fjerner hofteproblemer, og knæproblemer.

Firstmovers af den alternative verden siger at frugt forårsager fedtlever. Men lad være med at tro på det. Frugter reverserer fedtlever! De stopper hepatitis c og fjerner arvæv i leveren. Frugter vil forandre dit liv og du vil komme til at trives. Uden frugt skrumper din hjerne. Den er ikke lavet af fedt, det er kun en meget lille procent der er fedt. Din hjerne er lavet af glykogen. Frugt sørger for at holde glykogen oppe i niveau. Hvis nogen får vanen med at spise frugt hver dag, så slipper de for at få Alzheimers. Du kan stoppe det 20 år før du ville få det med vilde blåbær. Vilde blåbær reverserer hjernesygdomme og fjerner tungmetaller.

Frugt uden for sæson må du ikke være bange for. Jeg elsker sæson. Det er godt og har ophøjede probiotikas. Men du skal ikke stoppe med at spise frugt fordi det er uden for sæsonen. Det er jo sæson et andet sted i verden. Du må spise melonen og papayaen. Drop myten med kun at spise inden for din egen sæson. Det er helt forkert. I bund og grund bliver vi nødt til at få mere frugt ind i kroppen hvis vi skal helbredes. Det her er sjovt… er du stadig med?

Meloner: Er moderjords mælk til os. De kræver ingen fordøjelse, de er allerede fordøjede og der er så mange enzymer i dem. Har du hørt om intravenøs c-vitamin? Eller f.eks. intravenøs glutathion eller andet? Der er noget om det. lad mig afsløre at meloner er ligeværdig til intravenøs behandling med c-vitamin pga. det meget aktive vandindhold med mineraler, der binder sig på toxiner, ammoniak, vira, mug og stråling. Vandindholdet er bioaktivt og fuld af elektrolytter. Det simpelthen binder og trækker alt skidtet og giften ud af kroppen via nyrerne og går i dybden og hjælper med ammoniakgennemtrængelig. Du bliver meget mere vital efter det.

Der er så meget silica i melon så den genskaber led, ligamenter, knogler og tænder. Melon genopretter nyrer, hjælper mod diabetes, blodsukkerproblemer, crohns, colitis uls., infetilitet, irritabel tyktarm, celleforandringer i spiserøret, nyreproblemer, hjerteproblemer, blodpropper, levercancer, brystcancer, bugspytkirtelcancer, epilepsi, h-pylory infektion, blodsukkerproblemer, kronisk dehydrering, slørede øjne, fødevaresensitivitet, bindevævsbetændelse, knogletræthed, rygsmerter, muskelspasmer, muskeltrækninger og blodforgiftning. Emotionel støtte fra meloner: Hjælper når du er bange og ryster meget. Det er ikke nødvendigvis angst, men måske er du ikke god til dårlige nyheder, du er emotionel sensitiv og har måske ptsd. Meloner hjælper os i den form for nervøsitet.

Citroner og lime: Citronvand! Spirit sagde det allerede til mig da jeg var 6 år gammel. Folk gloede på mig som om jeg havde ti hoveder. Lige som når du sagde “glutefri” for nogle år siden. Så var ufoen ligesom landet. Citroner og lime er de ultimative hydreringsfrugter. De hydrerer på et dybt niveau. Vi går omkring med kronisk dehydrering så drik citron-lime vand hver dag. 16 ounses hver dag. Citron- og limetræer har deres rødder begravet dybt i jorden. De trækker mineraler op som hjælper dine neurotransmittere som gør at du kan tænke, tale og gå. Vi modtager de spormineraler når vi spiser citron og lime. Selv når du blander dem i juicen eller i guacamolen. De er katalysatorer for elektrolytproduktionen. Kraften af citron og lime hjælper på urin- og blære infektioner, på staff infektion, nyrer(sten), galdesten, rosacea, konjunktivitis, lungebetændelse, ms (ebv), infertilitet, diabetes, influenza, herpes simplex 1 og 2, akne fra strep, kræft, halsbetændelse (strep), muskelsmerter, ubehag i maven, tørst. De øfter hcl-syren, hjælper mod hovedpine, inflammation og neurologiske problemer.

Emotional støtte fra citroner og lime: Hjælper mod tristhed og sorg. Løfter ånden, lysner hjertet. Fjerner melankolien. Det er spirits råd. Giv ham lidt kredit. Jeg er bare en messenger.


Vindruer:
Har altså ikke en masse sukker i sig! De har faktisk en surhed af natur. Hvis de havde så meget sukker ville de ikke være sure i det. Hvis du bare får tonsvis af druer og juicer dem, kan du selvfølgelig bygge fructose. Men jeg snakker om at spise hele druer. De fjerner virusser, stråling og tungmetaller. Lad være med at blive bange, de er anti-aldrende – en slags “lev for evigt frugt”. Jo mørkere de er, jo højere medicinsk indhold. Men spis dem du bedst kan lide. Druer eliminerer skimmel og får det ud af blodet. Druer hjælper også på lidelser som adhd og autisme. De hjælper på brystcancer, psos, endometrioser, fibroider, diabetes, selv pms symptomer og flere ting. De hjælper også hvis din lever er træg/stillestående, eller du har fedtlever. De er de ultimative udrensningsfrugter.

Figner:
Får parasitter ud af tarmene og hjælper mod antibiotika resistente strep. Skindet på figner har fytokemikalier og har informationer der er 1000 år gammel til hvordan man fodrer de gode baktier, så bare spis en håndfuld. Selv de tørrede. Men friske er selvfølgelig bedre. Spirit siger du skal spise dem i forbindelse med tallet 9. Læs bogen, der er mange flere informationer. 9 figener om dagen. Alle figner der gror, ender altid på 9 og det er univselle krafter der gør det. De er livsforandrende og reducerer så mange sygdomme. Sløret syn, forstørret milt, ar i leveren, nerveinflammationer, sinus infektioner. f.eks. Følelsesmæssig support: Følelsen af at være ekskluderet. Jeg følte det selv fordi min gave var i vejen for socialisering. Spis figner og du får det bedre.

————–Slut prut——————-

Der er mange flere noter i facebookgruppen “Den Medicinske Seer – fødevarer og fif” og endnu flere noter på engelsk hvis du finder Sue Ericksons gruppe “MM Radio Show Notes”

Radio – noter om Hashimotos og andre stofskiftesygdomme

Noterne er taget fra en radioudsendelse med Anthony Williams (fremadrettet AW)
Programnavn: Skjoldbruskirtlen – ny information

Skjoldbruskkirtelsygdomme er nogle af de mest misforståede tilstande. Men fordi symptomerne på hashimotos kan ligne andre tilstande, er det alligevel vigtigt at rådføre sig med sin læge, står der i programinformationerne.

Hashimotos kan helbredes. Læs meget mere om det senere i noterne. AW starter med at fortælle, at kål er sundt for stofskiftelidende. Alt andet er en dårlig informationstrend. Epstein-Barr virusset er grunden til Hashimotos. Millioner lider af symptomer som uro i benene, svedeture, svimmelhed, angst, depression, “overgangsalderslignende” symptomer, vægtøgning, led og muskelsmerter, hjernetåge, hårtab, tinnitus, hjertebanken, søvnløshed og de mange andre symptomer, som skjoldbruskkirtlen får skylden for.

AW er i topform – det går stærkt, som sædvanligt sidder han lidt fast i reklamerillen over sin nye bog og nogle live-events, som han har i USA. Man venter lidt, og så brager han ellers derudaf, så noterne bør opdateres med flere detaljer, når flere hjerner er mere vågne end jeg. F.eks. var han specifik omkring hypo- eller hyperthyroidisme, men det var svært at høre forskel.

Den største fejltagelse i lægevidenskabens historie er i følge AW skrønen om autoimmune sygdomme. Altså om at kroppen skulle angribe sig selv. Vi får at vide, at kroppen angriber sig selv, og det passer ikke. Det er skadelig og fejlagtig information. Det er et giftigt frø af information at så i vores krop og hjerne. Vi går rundt og tror, at vores krop har svigtet os, og det er i sig selv farligt.

Hashimotos er opkaldt efter en læge, der opdagede en tilstand hos en patient. “Jeg tror din skjoldbruskirtel er betændt” skulle han have sagt ,og det er stadig alt, hvad man ved i dag. Auto- og antistoffer angriber ikke os selv – i stedet produceres de til at angribe de vira, vi har i kroppen. Det er virus, der skaber betændelsestilstand i skjoldbruskkirtlen, når den bryder ind i kirtlen. Det er altså livsreddende antistoffer, der går ind og modarbejder virussen – ikke din skjoldbruskkirtel.

Om epstein-barr virusset (her efter EBV). Det hele starter med mononukleose (kyssesyge), som nogle gange kun viser sig som en lille ømhed i halsen i en uges tid. Virusset kan gemme sig i leveren i lang tid, og når der så sker noget alvorligt som stress, ulykker eller andre udslagsgivende ting, så kravler EBV ind i skjoldbruskkirtlen og bliver til stadie 3 EBV (se evt. bogen Den Medicinske Seer).

Videnskaben skal nok komme til den her information, men der går måske 20 år endnu. Det er en skam, for flere millioner lider af det, og det er en fejl på højde med åreladning.

Så talte AW om calcium og arvæv – den del fangede jeg ikke helt. Håber nogle kan supplere mig her?

AW ser virus, som end ikke har fået navne endnu når han læser folk, og hvad videnskaben heller ikke ved, er at der findes 60 forskellige varianter af EBV. Symptomer på EBV er som ovennævnte men bliver diagnostiseret som hashimotos. EBV udleder neurotoxiner i kroppen, som giver alle de her symptomer. Hvis det kun var skjoldbruskkirtlen det var galt med, så ville man have mild træthed og problemer med at holde en stabil kropstemperatur.

Måden hvorpå lægerne tester for skjoldbruskkirtelsygdomme er forældet. Blodprøverne er ikke til at stole på, fordi adrenalinen pisker rundt i os, når vi får taget blodprøver. Det forvirrer TSH testen. Hvis man tog en test hver dag i en måned, ville man stadig ikke helt kunne stole på gennemsnittet. Folk der oplever disse tests bliver måske diagnostiseret med andre ting. De får at vide, at den er gal med hovedet, eller at de har borrelia.

Medicin for stofskiftelidelser er ikke udskrevet for at helbrede folk. Det fikser ikke problemet, fordi ingen ved, at skjoldbruskirtlen rent faktisk er betændt pga. EPV. Den kan både være hypo og hyper, og vi bliver nødt til at reparere og genetablere skjoldbruskkirtlen. (Jeg er lidt usikker på den kommende sætning) Medicinen kan gøre tingene værre. Især hvis det er sterioder. De forværrer virus og giver mere hjertebanken. Men for nogle undertrykker steroriderne symptomerne, selvom virus stadig er i kroppen.

Han anbefaler ikke at stoppe sin medicin men at arbejde på at blive rask, mens man er på den og så senere gå til lægen og få en test igen for at se, om det er blevet bedre, og om medicinen helt kan undværes. I den her tilstand kan vi ikke undvære lægerne, for det er den eneste mulighed vi har. Men vi kan stadig helbredes, selv om at vi indtager medicin. Prøv at slappe helt af omkring blodprøvetagning.

Hypothyroidism er også det samme som EBV. Nogle af EBV varianterne er mere agressive mod skjoldbruskirtlen og producerer væv. Dét kan også heles.

EBV vira kan man modtage gennem sine forældre, fra en kæreste, fra en café,osv., og man kan have flere former. Man kan både være hypo- og hyperthyroid. EBV er årsagen til brystcancer, og det samme gælder for skjolbruskkirtelcancer. Hvis man har fået fjernet sin skjoldbruskkirtel er det okay, for selv den bedste læge kan ikke fjerne alt væv ,og på den måde kan den smule der er tilovers stadig producere tyroxin, så kroppen opfatter at du stadig har en skjoldbruskkirtel.

Radioaktivt jod slår aldrig skjoldbruskkirtlen helt ihjel, så her kan den også genetableres.

Jod slår virus ihjel. Vi bør undgå at være i jodmangel. Det kan ende med cancer i skjoldbruskkirtlen. Tang, kelp, hawaiansk spirulina, dulse skal man tage. Hvis man reagerer på det, kan det være virus der kæmper, fordi joden slår den ned.

Kosttilskud (og her gik det rigtig stærkt, så der er flere detaljer i radioprogrammet): Flydende zink er det bedste våben til at beskytte skjoldbruskkirtlen med og kan anbefales til bl.a. graves, men også de andre tilstande. B12, Ester C, hybenthe sammen med Ester C giver en synergieffekt, store doser af C-vitamin er en god idé. Man kan skrue op, til man får tyndskid – men så har man nået overdosis og skal gå lidt ned i dosis igen.
Hawaiiansk spirulina er godt imod hypo-hyperthyroidism, hashimotos, cancer og flere ting.
Cats claw – snak med din behandler om at bruge det. L-tyrosin L-lysine Aswarganda (hjælper binyrerne)
Plantebaseret DHA og EPA – hold jer laaaangt væk fra fiskeolie, siger han. Det er direkte skadeligt.
Lakridsrod
CitronmelisseMad: Frosne vilde blåbær, selleri juice, asparges, hvidløg, radisser, kokosolie og kokosprodukter, kål – masser af kål, broccoli, mikrogrønt, spirer, broccolispirer, hampefrø, solsikkefrø, rødkløver. Han nævner også den dille der er med at skræmme stofskiftepatienter væk fra kålfamilien pga. at der skulle være i stoffer i kålen, der forværrede stofskiftetilstanden. Men man skal spise over 100 pund broccoli, før det bliver for meget. Faktisk helbreder kål netop stofskiftelidelser. Antiseptisk mad hjælper. Rå spinat er også god, og man skal glemme alt om oxalsyren, det er også en skrøne, at det skader fra den rå spinat, som rent faktisk hjælper med at opbygge muskler. Spinat er en gudsens gave til folket.
Få alle de her ting integreret i din kost, siger han.
Mad man absolut ikke må spise: Æg – det er det værste. Æg fodrer f.eks. cancer, pcos, EBV.
Rapsolie
Majs (genmanipulerede)
Mælkeprodukter
Gris
Han nævner lige til sidst, at det er fejlinformation, at tang skulle være skidt for os. Han mener nok i forhold til, at der er jod i. Så han gentager sig selv – det er sikkert svært at huske, hvad han har berørt.

Der var knald på denne gang – kom endelig med rettelser og tilføjelser. Der var meget jeg ikke nåede at få med, men det essentielle er berørt.

Find evt. flere informationer på facebookgruppen “Den Medicinske Seer – Fødevarer og fif”

Den medicinske seer

Den 1. juni 2016 skete det. Jeg tog konsekvensen af min syge krop og min spiritualitet og hoppede i med begge ben. Det var ikke bare på dybt vand, men i et herligt farvand af mennesker der troede på alt fra engletal til grounding.

Den medicinske seer Anthony William påstår at han har den eneste sandhed og en hver idiot fri for vand i øret og for hvem tiøren er faldet minimum et par gange, vil sådan en udtalelse virke fuldstændig vanvittig sekterisk og små-farlig.

Jeg foretrækker altså også bøger og artikler med en tung referenceliste til nyere videnskab og derfor er det også ekstremt grænseoverskridende for mig at følge en enkelt persons idé.  Folk nærmest reagerer med vrede og hovedrysten. Især læger og gruppeledere på facebook af andre sundhedsidéer.

Ikke desto mindre står jeg 2½ måned efter og har smidt kropslige pestilenser som hovedbundseksem, refluks, Jeg har mindre lysfølsomhed og natteblindhed og symptomer som hjertebanken og svimmelhed er mindsket til næsten ingen. Jeg er heller ikke gul i huden længere og faktisk oplever jeg også en markant forbedring i min hukommelse. Hvor jeg før ikke en gang kunne huske min huskeliste, kan jeg lige pludselig helt undvære den i Fakta, Rema og Brugsen som alle skal besøges med hver deres særlige varer in mente. Efterfølgende kan jeg stoltsere ud i bilen, smile af min imponerende memorering og et komplet indkøb med over 10 units. Fuldstændig selvhusket og uden krøllet papir. Hurra altså!

Det er helt vildt når man tænker på at jeg i foråret måtte sygemeldes med markant nedsat kognition, hjertebanken, svimmelhed og et hav af andre ting. Jeg kunne ikke huske navne på selv de nærmeste venner og koncentrationen var også røget sig en gedigen tur.

Jeg har faktisk været en on-off syg person længe, Ikke at jeg gider beskæftige mig med det eller endnu vigtigere – plage dig med det. Hvem gider være syg i hele taget?

For de fleste af os sker det først når kroppens gradvise forværring pludselig opfører sig som et anker fra et fragtskib og dødvægten gør det svært at gennemføre hverdagen.

Og det var netop derfor at jeg endte med at hoppe ud på dybt vand denne sommer. For der var ingen hjælp ellers. En stofskiftegruppe på facebook bidrog til et halvt års selvstudie i stofskifterelaterede sygdomme, kampen om naturligt thyroid og en lille fortrøstning om at få det lidt bedre på livslang medicin. En anden gruppe på facebook påstod at jeg havde borrelia og gav mig troen tilbage på at jeg selv kunne helbrede mig via urter, men vejen var lang og fuld af dyre tests og smerter. Jeg blev fed og sløv af cannabisolie og ruineret af tilskud. De sidste seks besøgte læger har heller ikke bidraget til andet end forværring fordi de alle har hentydet at sygdommen udelukkende sad i mit hovede og de ville ikke tage de prøver jeg ønskede. Selvfølgelig sad sygdommen i hovedet. Den sad jo alle steder i min krop. Hvordan at lægerne har kunnet splitte mine symptomer af i fraktioner og ikke reagerede på helhedsbilledet er mig stadig en gåde. Anæmi, gul i huden, kronisk blærebetændelse… det er jo helt vildt psykisk. Eller?!

Jeg er desværre langt fra alene om den her triste rejse. Vi er uhyggeligt mange – desværre.

Derfor er det måske oplagt at påstå jeg og tusindevis af andre er torskedumme ofre og derfor taknemmeligt bider på Anthony Williams overbevisende krog.

Ikke desto mindre er mit helbred det bedste og vigtigste bevis for mig. Længere er den altså bare ikke. Jeg har været kronisk syg i 30 år og i de sidste seks år har det eskaleret i en grad så jeg ikke har kunnet være i min egen krop.

Jeg har fået det bedre af enkle kostændringer og tilskud som giver mening. Ingen dyre ture til tyskland eller angstprovokerende ture til flere specialister. Anthony William fortæller om hvordan at mikrobiotikaerne på frugterne hjælper os til sundhed, han underviser os i at holde os væk fra forurenede fødevarer og hvordan vi renser os selv fra tungmetaller, pesticider og meget andet. Godt nok er det en ånd der taler til Anthony, men for mig er der ingen hokus pokus i at et vildt blåbær f.eks. indeholder langt flere fytokemikalier end videnskaben er kommet frem til. Det giver fuldstændig mening. Og sådan er det hele vejen igennem hans landskab af viden. Alt giver mening.

Hej til sellerijuice, vilde blåbær, spirulina, spinat, hyben og alt det jeg alligevel går og stoler på af synergieffekter fra naturen. Kald mig religiøs eller torskedum. Tiøren er faldet for mig og mit helbred.

Jorden er ikke flad længere og selv om at videnskaben måske vil påstå noget andet, så har jeg trukket mit anker og tilladt  hver en celle i min krop at drive mod nye horisonter.