Tag-arkiv: forskel på narcissit og særligt sensitiv

Særlig narcissistisk?

I foråret blev der ulmet i krogene og psykiateren Henrik Day Poulsen understregede det ved at blotte sine ret støvede hjernefolder i Berlingeren. Artiklen kunne tilnærmelsesvis sammenlignes med gammel mund-uld og var skrevet ud fra en manglende evne til at sætte sig i andres sted og forældet indsigt.

Henrik udtaler blandt andet at tilstanden “særligt sensitiv” ikke eksisterer og at vi er narcissister hele bundtet. Imponerende… der tabte jeg skeen i psykoanalysen. Det ville  være mindst lige så absurd hvis jeg påstod at alle psykiatere var højt mentalt udviklede.

I kølvandet på Henriks artikel fik Rokokkoposten den selvsamme ulmen til at blomstre med en artiklen “særligt åndssvage forældre”. En humoristisk artikel med en stærk reference til at vores tilstand som særligt sensitive er overdrevet, uvirkelig og hypet. Er jeg nu for sensitiv-nærtagende, eller bærer artiklens enogtredivetusinde likes præg af den ulmen som jeg fornemmer? En slags jalousi og misforståelse. “Hvorfor skal de særligt sensitive have hensyn og ikke os?” bliver der højlydt sukket mellem linjerne.

Videnskab.dk leverede i samme periode en artikel der satte spørgsmålstegn ved om vi overhovedet eksistererede.

Måske er en stor del af vores pårørende, venner, facebookbekendte, kollegaer og stangtennisvenner af den fejlagtige opfattelse at vi ønsker særbehandling og måske tager de oven i købet afstand til os, i det bløde øjeblik hvor vi erkender dem vores tilstand.

Fuld forståelse

Jeg kan godt forstå at hensyn til diagnoser og labels kan give almindeligt velfungerende folk i prestigestaten et ønske om at råbe “hold nu kæft”. Hvorfor skulle nogen være mere følsomme end andre og hvad med deres “særligt irriterende” pårørende? Dem som ikke kan leve op til traditionelle børnefødselsdage, ferieplaner, ja sågar almindelige arbejdsdage uden at være på tværs? Det er da særligt narcissistisk.

Det er vigtigt at forstå at det ikke handler om sygeliggørelse, eller opmærksomhed, men om at række ud efter forståelse efter en livslang uforklarlig og begrænsende tilstand. Om det så er ADHD, særligt sensitivitet, særlig begavelse eller en personlighedsforstyrret narcissist – så gælder det om at finde årsagen, så man roligt kan gå i gang med helbredende eller styrkende værktøjer. F.eks. at skåne sig selv for familiesammenkomster og andre situationer hvor stimuli sprænger rammen og ødelægger de efterfølgende 2-3 dage.

Det kan være en stor gave at få ryddet op i og få afklaret adfærd der har gjort ondt i sjælen. For mange er et label en livsbefriende opklaring og derfor opstår der også et stort behov for at forsøge at forklare pårørende hvad der sker. Men den forklaring er måske bedre gemt til de medlidende… med-lidende. Dem som er i samme båd, dem som kan føle sympati og ikke tage afstand bare fordi ens nye label vækker fordomme.

Særligt sensitiv er ikke en diagnose nej, men en tilstand. Den er videnskabeligt synlig og udpeget i genetikken. Læs evt. videnskabsjournalisten Lone Franks “Mit smukke genom”.

Knap så meget forståelse

Det er ærgerligt når en psykiater går hen og udtaler sig så usympatisk og jeg formaster mig endda til at påstå at han selv lider af en personlighedsforstyrrelse. Det siges i øvrigt at narcissister ikke selv er i stand til at indse deres tilstand. Måske er han bare lidt jaloux på opmærksomheden?

Jeg har skrevet 5 tydelige forskelle på at være en narcissist og være særligt sensitiv.
5 forskelle på en narcissist og en særligt sensitiv

Jeg håber de kan være med til at understrege at særlig sensitivitet eksisterer og er forskellig fra narcissisme.

Henrik Day Poulsens blog der påstår at særligt sensitive er  narcissister:

Særligt sensitiv eller blot narcissistisk?