Tag-arkiv: kerner

Invasiv og givende: Hyben

C-vitaminer, fibre, pektin, A-vitaminer og et hav af anvendelsesmuligheder. Første gang jeg læste om hybens virkning og anvendelse i Rikke Goerlichs bog “urt” blev jeg overbevist om at den skulle være en vigtig del af mit faste madforråd og røg derfor fluks i min personlige sankekalender. I år har vi tørke, derfor kan den sankes allerede start juli, men normalt har jeg fundet bærrene helt hen i start september. De er selvfølgelig bedst rå hvis den høje næringsværdi skal bevares, men på frys skulle det også være muligt at bevare en del. Tørrede hybenfrugter kan også bruges på samme måde som soltørrede tomater. Men smagen er naturligvis markant anderledes og man må lære at bruge frugten.

Når jeg blender de rå hybener med lidt vand, flyder kernerne oven på. På den måde er det relativt let at tilberede. Alternativt renses de efter frys hvor frugtkødet er hårdt og kernerne lette at skrabe ud.
Man skal helst rense sin hyben lige efter høst, for hvis der er orm i, så er den lynhurtig til at kvadre resten af frygten når først vi har trykket den blød under rejsen. Personligt synes jeg ikke at “kløpulveret” er et problem.

Saft og frugtkød ryger i smoothie sammen med citron og hvad jeg ellers har. Smagen af rose er en smule “for meget” og camoufleres okay med andre smagfulde emner som blåbær, banan og kokosmælk. De første par smoothies napper jeg med velsmag og så begynder rose-smagen at blive for meget. Så det er en skide god idé at arbejde med den. Faktisk synes jeg at den minder en smule om kvæde. Lidt “sæbet”.

Hyben kerner

Dem skulle vi kunne tåle at spise op til en håndfuld af om dagen. De skal kværnes og ristes, smagen er vidunderlig, men de er hårde at tygge. Jeg bruger dem som sprinkle på brød, eller i mit bagværk. De kan også bruges i grødretter og lignende.

Fortæl mig endelig hvis du har fundet en blødgørende fidus med kernerne!

——————————–

Sankefif 1: Næringssindhold

Man forsøge at se om den fødevare man har sanket indeholder de næringsstoffer man er på udkig efter på Fødevaredata hjemmesiden:

https://frida.fooddata.dk/ShowFood.php?foodid=27&1

Sankefif 2: Kend din svamp, urt eller andet

Man kan uploade et billede af sin observation og få rigtig god vejledning på fugleognatur.dk. Når jeg lærer en ny urt at kende, bruger jeg mindst tre forskellige bøger, uploader på fugleognatur og/eller i grupper på Facebook.

Sankefif 3: Giftige planter og svampe

Besøg giftlinjen og klik lidt rundt i plantelisten for at lære mere. Læs bogen “Giftige planter” og nap den i ny og næ til en omgang bladren. Jeg kommer aldrig til at forveksle en grøn fluesvamp med en champignon. Men det er kun fordi jeg har lært de unge eksemplarer at kende og fordi jeg kender forskellen. Faktisk spiser jeg ikke en gang champignoner fordi de gulnende af dem ophober tungmetaller.

Det gør brændenælder også hvis de står ved vejen. Derfor er det en ræddi gow idé at sætte sig godt ind i én urt eller svamp ad gangen og lære dens forvekslinger at kende.

For eksempel spiste jeg en gang lægekulsukker fordi der i tre af mine bøger stod opskrifter med den. Altså som om den var en kær spiseurt. Men fremadrettet lader jeg den stå til bierne og til det træ den deler jord med. Jeg vil gerne bevare min gode lever.