Tag-arkiv: psykisk sårbare

Et personligt brev om ulighed fra prekariatet

Kære Brian Mikkelsen,

Hurra for afskaffelsen af nøddeafgiften. Uendelig stor ros for den mest fornuftige beslutning i nyere tid. Desværre er det sådan cirka også den eneste lille nød du knækkede for mig.

Jeg har kigget på jeres erhvervsudspil og jeg kan ikke se hvordan iværksætterne på bunden kan få hjælp.
Tidligere har jeg arbejdet som freelance konsulent og grafiker med succes, men i dag er jeg en 37 årig studerende – fordi:

1. Jeg har været syg, er psykisk sårbar og tåler ikke længere åbne kontorlandskaber.
2. Jeg studerer som fjernkursist og er taknemmelig for løsningen. SU’en er dog svær at leve for, men nødvendig – fordi min B-indkomst endnu er for lav.
3. Jeg er godt i gang med dét der kan forsørge mig fremadrettet (microstockindustrien) – men det kræver et års fuldtidsarbejde.

Udfordringen er at jeg har ADHD og studiet kræver utroligt meget af mig. Men friheden, stædigheden og angsten for systemet gør at jeg ikke har søgt kontanthjælp endnu.
Hver dag er jeg radbrækket i ryggen af det dobbelte fuldtidsarbejde foran pc’en. Jeg har i gennemsnit 1250 kr. om måneden til mad, tøj og diverse. Jeg henter meget af min mad i naturen, for ellers kan det ikke lade gøre. Microøkonomi behøver ikke være slemt, men jeg har ikke været til tandlæge i flere år, der er huller i mange af mine sko, jeg har ikke længere råd til varmt vand og for at toppe kummerligheden, må jeg spise fødevarer som jeg ikke tåler. Det ville være okay hvis jeg ikke havde så travlt, for så ville jeg kunne arbejde pengene hjem andetsteds. Men det er uholdbart på sigt.

Jeg græder indvendigt når gamle venner spørger om jeg kommer til fødselsdag – for det jeg slet ikke råd til og har ikke haft det længe. B-skatteraterne og skatten af SU’en gør at jeg må leve for 90300 kr. om året Inklusiv SU-lånet som giver mig en gæld på 36.936 kr. årligt. Med andre ord, det føles som om at jeg er ved at kollapse af fattigdom, 900 meter foran målet.

For mig ville en kontanthjælp bedre kunne betale sig.

Hvordan skal “Strategi for Danmarks digitale vækst” hjælpe sådan nogle som mig og alle de andre ludfattige men digitalt flyvefærdige freelancere der i ny og næ havner på bunden?

Hvorfor får vi ikke en hjælpende hånd? Måske kunne vi lige frem skabe arbejdspladser og om ikke andet så  vores egen!

Det kan ikke betale sig at skabe mere ulighed, ligegyldigt hvordan I formulerer det.
Trickle-down effekten er ineffektiv og i sidste ende risikerer vi at stå foran slottet med høtyve og sulte øjne når nøddesæsonen er slut.

OBS! Jeg poster mailen på min blog og min Facebook, så jeg håber på et værdigt svar fra dig.

De bedste hilsner Tamara Lara Furrer