Tag-arkiv: sankning

Kyllingekød fra skoven

Yep, den er god nok. Pandestegt med riiiigeligt smør, så smager den faktisk lidt af kylling, eller kalkun om du vil. Og der er riiiigelige mængder hvis man først har fundet den. Svovlporesvamp som den kraftige orange og gule sag hedder, har det med at tage livet af træerne, eller i forvejen døde træer. Den er ikke sjælden, så høst endelig hvis du er så heldig at finde den. Men det er klart at din næste også ville nyde synet af den smukke svamp, så skænk vedkommende en tanke. Min høst på billedet var gemt godt af vejen, men alligevel var der nogle unger der havde ramponeret et ældre stykke af den. Det smed jeg også i kurven. For med riiiiigeligt smør, smager det også okay, så længe man nøjes med det yderste. Hvis konsistensen opfører sig og deler sig som kyllingekød, er det fint. Men bliver det hårdt, er det ikke værd at spise.

aeldre

Svovlporesvamp – et ældre eksemplar ses her foran

Svovlporesvamp også kaldet “Chicken of the wood” er derfor aller bedst hvis kødet stadig er ungt, med runde bløde former. Som sagt – jo ældre, jo mere smør skal der til.

Den er svær at forveksle med andet på grund af dens orange overside og enormt gule underside, men skaf endelig et par svampebøger og lær den at kende. Den kan fremkalde fødevareallergi som al anden føde, derfor skal man selvfølgelig ikke grovspise skovens kylling første gang man møder den. Men hvis jeg tænker mig rigtig godt om og partout skal hitte en forvekslingsmulighed, tjah hmmm… så må det for de helt grønne svampejægere, kunne forveksles med kæmpeporesvamp. Den er mere gråbrun, den sværter, er spiselig og så har man fornøjelsen af at “tygge på viskelæder”. Det er ikke alt spiseligt der tiltaler belønningscenteret.

10665877_10152699646613114_5596426883917754238_n

Kæmpeporesvamp

Svovlporesvamp kommer tidligere på året omkring maj, og kan findes i juni, juli, men har det også med at vise ansigt omkring oktober. Så hold øje på din vej.
Læs mere om kendetegnene og skriv dig bag øret – ingen andre poresvampe er så gule. Den er derfor meget let at kende og kunne gå som “begyndersvamp”. Den er gladest for at vokse på eg, bøg, pil og andre løvfældende træer. Men vær opmærksom på hvor den vokser. For har den sat sig på et giftigt prydtræ – så skal du ikke spise den!

Husk at tilberede den. Som de fleste andre svampe, er den ikke spiselig som rå. Du kan opbevare den ved at skære den i fine strimler og tørre den. Der findes flere måder at gøre det på, men jeg tørrer gerne i flere lag foran brændeovnen. Når “kyllingen” så skal bruges, skal den ligge i blød i ca. 20 minutter og så smager den så fint som var den dugfrisk fra hønsegården.
På billedet herunder kan du ud over de tørrede svampe, også se yngre kødlegemer med de runde bløde former.

toerrede

Svovlporesvamp som tørrede og med friske kødlegemer foran

small

Svovlporesvamp – oversiden er orange og undersiden gul. Klik på billedet for at se det i stort, så er du ikke i tvivl når du ser svampen næste gang

Løkkebyvej – dødsløkke eller ægte lykke? (til lokalavisen, men aldrig indsendt)

Da jeg købte Danmarks billigste hus i 2010 tænkte jeg “her kan jeg dyrke min have i fred, få varmen fra brændeovnen og klare min business foran skærmen”.
Langeland var perfekt og ambitionerne var store! Jeg ville sanke det meste til min middagstallerken, jeg ville lære alle urter at kende og starte en selvforsyningsblog med min veninde. Hun var jurist og havde styr på de lidt mere firkantede ting. Ditogmit.dk blev født, et par artikler skrevet og så fes luften langsomt ud af mig. For det var en kæmpe udfordring og slet ikke inspirerende!

Jeg købte økologisk hver gang jeg handlede, jeg undgik med nød og næppe at få pesticider i mig. Rent faktisk så mindskede det mine fødevarintolerancer, hver gang jeg formåede at holde mig på den kemi-frie smalle vej, undgik e-numre, for mange tungmetaller og plastic i en længere periode.

Men suk, mine ellers helt igennem søde naboer bruger alle gift. Måske bliver der fnyst af mine mælkebøtter i indkørslen, måske fnyser jeg over deres ultrapæne perlesten og så er vi i det mindste enige om at fnyse – men rent faktisk ville jeg ønske vi kunne være enige om at holde grundvandet glyphosat-frit. At vi kunne være fælles om at hjælpe den kommende generation til at bøvle med færre hormonforstyrrelser, kognitive vanskeligheder og måske endda abnormale kønsorganer. Næste generation er nemlig ikke genmodificeret som de “afgrøder” der overlever glyphosaten. Sammen med talater, tungmetaller osv. udgør sprøjtemidler den kemiske cocktail som på Miljømedicin (SDU) er bevist skadelige for bl.a. reproduktion og mange andre ting. Nuvel, jeg har ingen planer om at reproducere mig. Men jeg vil gerne have retten til at leve giftfri alligevel.

Når nabobonden hiver den store sprøjte frem, lukker jeg alle lemfældige sprækker i mit gamle hus og løber skrigende væk. Jeg sender min lille køkkenhave en kærlig tanke og håber ikke den vil modtage for meget pesticid over hækken eller via regnen, så jeg fortsat kan være symptomfri.

Jamen så kunne jeg jo sanke! Men næh nej. Svampe i granplantager er også fyldt med sprøjt. De urter man kan nå fra vejkanten har tungmetaller, jægere skælder ud hvis man går på stier der er groet lidt til og hvis man er heldig kan man måske sutte lidt på en udtørret vejbred på toppen af festivalspladsen. Tak skæbne for grøn ø.

Jeg har sådan set været bister og skuffet over forureningen længe nu, ikke personligt på mine naboer – men på den generelle holdning her på øen.

“Jamen så flyt da tilbage til byen” har jeg fået at vide og har skam også overvejet det. Min gamle kolonihave i Odense er da bestemt noget renere!

Men lad os da være enige om at vi alle vil Langeland det bedste? Jeg går ud fra at det sprøjtende folk bare ikke er informeret ordenligt og da slet ikke med den sidste nye viden fra forskningsinstitutterne.

Derfor er det også en stor glæde for mig at der kommer et dynamisk initiativ der tager synergi-effekterne alvorligt. Tak af hjertet… oh lettelse. Måske kan jeg alligevel blive gammel her. Et initiativ der kan brande Langeland til verdens ende. Jeg er edderspændt lykkelig over opstarten af AndelsTanken og overvejer stærkt at blive AndelsBruger. Der er også muligheder for jordejere – man kan måske udleje, forpagte, sælge, omlægge eller selv uddanne sig. Man kan tjene penge på CO2-neutral madproduktion, dyrke skovlandbruget eller plantager med permanente afgrøder. Tænk sig en gang! Det hele hænger sammen. Tak til de velvillige. Til Agnete Fogh, til slotsejeren i Tranekær og de fem øvrige lodsejere der vil være med. Tak til de kommende der tør og dem der allerede gør! Jeg håber det spreder sig til Løkkebyvej hvor jeg vil forsøge at male andet end pessimisme og pesticidedøde hvepse.