Tag-arkiv: vild mad

Kyllingekød fra skoven

Yep, den er god nok. Pandestegt med riiiigeligt smør, så smager den faktisk lidt af kylling, eller kalkun om du vil. Og der er riiiigelige mængder hvis man først har fundet den. Svovlporesvamp som den kraftige orange og gule sag hedder, har det med at tage livet af træerne, eller i forvejen døde træer. Den er ikke sjælden, så høst endelig hvis du er så heldig at finde den. Men det er klart at din næste også ville nyde synet af den smukke svamp, så skænk vedkommende en tanke. Min høst på billedet var gemt godt af vejen, men alligevel var der nogle unger der havde ramponeret et ældre stykke af den. Det smed jeg også i kurven. For med riiiiigeligt smør, smager det også okay, så længe man nøjes med det yderste. Hvis konsistensen opfører sig og deler sig som kyllingekød, er det fint. Men bliver det hårdt, er det ikke værd at spise.

aeldre

Svovlporesvamp – et ældre eksemplar ses her foran

Svovlporesvamp også kaldet “Chicken of the wood” er derfor aller bedst hvis kødet stadig er ungt, med runde bløde former. Som sagt – jo ældre, jo mere smør skal der til.

Den er svær at forveksle med andet på grund af dens orange overside og enormt gule underside, men skaf endelig et par svampebøger og lær den at kende. Den kan fremkalde fødevareallergi som al anden føde, derfor skal man selvfølgelig ikke grovspise skovens kylling første gang man møder den. Men hvis jeg tænker mig rigtig godt om og partout skal hitte en forvekslingsmulighed, tjah hmmm… så må det for de helt grønne svampejægere, kunne forveksles med kæmpeporesvamp. Den er mere gråbrun, den sværter, er spiselig og så har man fornøjelsen af at “tygge på viskelæder”. Det er ikke alt spiseligt der tiltaler belønningscenteret.

10665877_10152699646613114_5596426883917754238_n

Kæmpeporesvamp

Svovlporesvamp kommer tidligere på året omkring maj, og kan findes i juni, juli, men har det også med at vise ansigt omkring oktober. Så hold øje på din vej.
Læs mere om kendetegnene og skriv dig bag øret – ingen andre poresvampe er så gule. Den er derfor meget let at kende og kunne gå som “begyndersvamp”. Den er gladest for at vokse på eg, bøg, pil og andre løvfældende træer. Men vær opmærksom på hvor den vokser. For har den sat sig på et giftigt prydtræ – så skal du ikke spise den!

Husk at tilberede den. Som de fleste andre svampe, er den ikke spiselig som rå. Du kan opbevare den ved at skære den i fine strimler og tørre den. Der findes flere måder at gøre det på, men jeg tørrer gerne i flere lag foran brændeovnen. Når “kyllingen” så skal bruges, skal den ligge i blød i ca. 20 minutter og så smager den så fint som var den dugfrisk fra hønsegården.
På billedet herunder kan du ud over de tørrede svampe, også se yngre kødlegemer med de runde bløde former.

toerrede

Svovlporesvamp som tørrede og med friske kødlegemer foran

small

Svovlporesvamp – oversiden er orange og undersiden gul. Klik på billedet for at se det i stort, så er du ikke i tvivl når du ser svampen næste gang

Det er østershattetid

Det ville være synd og fjollet at brænde et stykke træ hvor der vokser almindelig østershat, den er nemlig flerårig og kommer igen. Tilberedt på panden med smør og krydderier, kan den være et lækkert og gratis substitut for kød.

Østershatte findes fra septemper til april, men højsæsonen er november, især december og januar. Dens overside er grå og undersiden hvid med lameller. Østershat dufter lifligt, syrligt og lidt som lakrids. Men lad endelig være med at indånde sporene da de kan give problemer i lungerne. Derfor skal de også opbevares ude. En anden slagside ved østershatte er at de, lige som særlige typer champignoner også kan ophobe tungmetaller. Derfor siges det at vi max må indtage fire måltider om året med disse type svampe. Det er meget fint med de anvisninger, men selvsamme løftede pegefinger står ikke på en dåse tun, på trods af at den også indeholder tungmetaller.

Så tjah.. jeg spiser glædeligt østershat flere gange om måneden og lader mig ikke tryne af offentlige og evigt foranderlige kostråd.

Hvad der også er foranderligt er skælhatten. Den har også sæson nu og kan også spises. Men modsat østershatten, kan den let forveksles med dødelige svampe.

Derfor vil jeg anbefale at gribe nissehuen og gå på østershattejagt lige nu. Den er let at kende og hvis skovejere skulle være så heldige at finde den på en stak brænde, så gem endelig stykket. Det kan give svampe igen til næste år og måske et par år frem.